Ifølge Aftaleloven kan aftaler og dermed aftaler i entrepriseforhold tilsidesættes, hvis:

• Aftalen er indgået ved vold eller trusler om vold.
• Ved anden tvang end vold og trusler herom.
• Ved svig.
• Udnyttelse af en andens økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et afhængighedsforhold.
• Aftalen ved fejlskrift har fået et andet indhold end tilsigtet og den der har modtaget erklæringen, indså eller burde indse dette.
• Hvis aftalen vil stride mod almindelig hæderlighed som følge af forhold som modtager måtte antages at have kendt da han blev bekendt med erklæringen (aftalen.)
• Hvis en aftale er oprettet på skrømt.
• Hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, at gøre en aftale gældende.

I realiteten sund fornuft.

Det sker i meget sjældne tilfælde, at indgåede aftaler tilsidesættes, og det er stort set umuligt i erhvervsforhold.

Indgåelse af entrepriseaftaler og nødvendigheden heraf

Lige som alle andre aftaler, så kan en entrepriseaftale både indgås mundtligt, men også skriftligt uden, at AB-vilkårene bliver en del af aftalen.

Mundtlige aftaler kan være vanskelige at bevise, og derfor bør alle aftaler i entrepriseforhold være skriftlige.

Det sker ofte, at der indhentes tilbud på udførelse af en entreprise hos en entreprenør fra f.eks. en Hovedentreprenør, og at tilbuddet måske efter en forhandling accepteres mundtligt eller via mail og igangsættes på det grundlag.

Det sker også, at der er udarbejdet en entreprisekontrakt, men at arbejdet iværksættes uden, at entreprisekontrakten underskrives.

Lad mig give et eksempel fra den virkelige verden:

Entreprenør A var Hovedentreprenør og skulle opføre 34 rækkehuse.

Entreprenør A fremsendte fagbeskrivelsen for så vidt angår murerentreprisen til en mulig underentreprenør og bad om et tilbud.

 Underentreprenøren afgav i september 2017 tilbud, og af tilbuddet fremgik, at underentreprenøren ikke stillede en entreprisegaranti. Der var ikke i hverken fagbeskrivelse eller i tilbud nævnt noget om AB.

Der er forhandlinger mellem parterne, og i november 2017 fremsender Entreprenør A Entreprisekontrakt til Underentreprenøren bl.a. med en bestemmelse om, at AB reglerne var gældende for aftalen. Der var i kontrakten indføjet bestemmelser, som parterne var enige om og bestemmelser, som parterne ikke var enige om, herunder at Underentreprenøren skulle stille garanti. 

Der var i kontrakten en bestemmelse under ”Betalingsbetingelser”, hvorefter faktureringer formelt skulle ske på en bestemt måde med angivelse af sagsnummer og en bestemt opdeling af entreprisesummen. Der var også formelle bestemmelser omkring fakturering af ekstraarbejder.

 Kontrakten underskrives ikke af Underentreprenøren trods flere rykkere fra Entreprenør A.

 Underentreprenøren går i gang med entreprisen i december 2017, og i de efterfølgende måneder frem til marts 2018 fakturerer Underentreprenøren aconto og ekstraarbejder i overensstemmelse med de formelle anvisninger i den fremsendte ikke underskrevne kontrakt.

 I slut marts 2018 meddeler underentreprenøren, at arbejdet standses alene med den begrundelse, at han ikke har mulighed for at fortsætte.

 Underentreprenøren meddeler samtidig, at han vil fremsende en slutafregning ud fra, at arbejdet efter hans opfattelse er sket som regningsarbejde, idet der aldrig er indgået en entrepriseaftale.

 Entreprenør A meddeler, at der var indgået en entrepriseaftale som følge af stiltiende accept ved, at entreprisen er påbegyndt, og at der i øvrigt er faktureret i overensstemmelse med de formelle anvisninger, der var angivet i den udarbejdede ikke underskrevne entreprisekontrakt. 

Entreprenør A indgår herefter en entrepriseaftale med en ny entreprenør om færdiggørelse af Murerentreprisen, og det medfører en ekstraudgift på 2.000.000,00 kr., som Entreprenør A afkræver underentreprenøren.

Sagen kunne ikke indbringes for Voldgift som følge af, at der ingen steder var en klar og tydelig aftale om, at sagen skulle afgøres ved Voldgift.

Sagen blev derfor anlagt ved Byretten, hvor underentreprenøren af Entreprenør A blev afkrævet ekstraudgiften på 2.000.000,00 kr. med fradrag af en aconto på 150.000,00 kr., som ikke var betalt.

Underentreprenøren rejste et modkrav i form af et resttilgodehavende opgjort efter timeforbrug og den manglende betaling af rest på aconto på i alt 700.000,00 kr.

 Underentreprenøren fik fuldt medhold i Byretten med den begrundelse, at det ikke var bevist, at der var indgået en entrepriseaftale mellem parterne på basis af det af underentreprenøren afgivne tilbud.

Underentreprenøren fik således medhold i, at kravet opgjort på baggrund af timeforbrug skulle betales af Entreprenør A, og Underentreprenøren skulle ikke betale ekstraudgiften på 2.000.000,00.

Sagen blev anket til Landsretten, som kom til samme resultat som Byretten.

Konklusion

Afgørelsen viser for det første, at det er vigtigt, at der indgås en aftale om, at AB 18 er gældende således, at en tvist skal afgøres ved Voldgift i henhold til AB-reglerne.

Hvis ikke den del er på plads, så kan en entreprenør også stå i den situation, at en bygherre i en tvist mellem bygherren og entreprenøren anvender tvisteløsningssystemet i AB, som det er aftalt mellem bygherre og entreprenøren i en indgået entrepriseaftale. Entreprenøren kan ikke, som følge af den manglende AB-aftale mellem entreprenøren og underentreprenøren, anvende disse regler over for underentreprenøren, men kan alene gå til de almindelige domstole, hvor der så skal køres en sideløbende sag med de omkostninger og risici, der er forbundet med det.

Man risikerer således at skulle køre en tvist vedr. én og samme byggesag for to forskellige instanser (voldgift og domstole).

AB 18 og dermed reglerne om tvisteløsning kan godt aftales uden en decideret entreprisekontrakt, f.eks. ved at der i det udbudsmateriale, der fremsendes som grundlag for underentreprenørens tilbud, er anført, at AB 18 er gældende og tilbud på baggrund af udbud efterfølgende accepteres. 

En anden problematik, som sagen viser, er risikoen for, at en domstol fastslår, at der alene er en aftale mellem parterne om, at underentreprenøren skal udføre et stykke arbejde som selvfølgelig skal være håndværksmæssigt korrekt, men hvor arbejdet i mangel af anden klar og tydelig aftale er et regningsarbejde.

Der skal mere til end i den konkrete sag for, at der kan statueres en stiltiende accept.

Så en stor opfordring: Få aftalerne på plads skriftligt, og få altid vedtaget-AB reglerne.