FIFA's og UEFA's regler, der gør ethvert nyt fodboldprojekt mellem klubber til genstand for deres forudgående godkendelse, såsom ESL, og forbyder klubber og spillere at spille i disse konkurrencer, er ulovlige. Der er ingen rammer for FIFA's og UEFA's regler, der sikrer, at de er gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige.

Ligeledes er de regler, der giver FIFA og UEFA enekontrol over den kommercielle udnyttelse af rettighederne til disse konkurrencer, af en sådan art, at de begrænser konkurrencen i betragtning af deres betydning for medierne, forbrugerne og tv-seerne i Den Europæiske Union.

Det har i mange år været fast antaget og anerkendt af EU-Domstolen, at sportslige regler, som kan være i strid med EU’s konkurrenceregler, alligevel er i overensstemmelse med EU-retten, hvis reglerne er begrundet i særlige sportslige hensyn, som er klare, objektive, ikke-diskriminerende samt proportionale. Baggrunden for dette skal findes i det som kaldes ”the specificity of sports”. EU-Domstolen har med afgørelsen i ESL-sagen vurderet, at FIFA og UEFA i sin håndhævelse af autorisationsreglerne ikke overholder disse krav inden for rammerne af ”the specificity of sports”.  

ESL-sagen kort

I foråret 2021 annoncerede 12 af Europas største fodboldklubber en plan om at skabe en ny paneuropæisk fodboldturnering med navnet European Super League. Turneringen blev præsenteret som en afløser for UEFA’s Champions League med flere kampe mellem de europæiske topklubber og dermed større underholdningsværdi for fans.

ESL-projektet faldt hurtigt fra hinanden efter massiv kritik fra fans, spillere, klubber samt FIFA og UEFA, der mente, at projektet ødelagde den europæiske sportsmodel. UEFA og FIFA truede herefter med sanktioner og udelukkelse fra FIFA’s og UEFA’s turneringer, hvilket formentlig var årsagen til, at de fleste klubber trak sig fra projektet.

De tre tilbageværende klubber (Real Madrid, Barcelona og Juventus) anlagde herefter gennem selskabet bag ESL, A22, en retssag ved handelsretten i Madrid. I retssagen har A22 blandt andet gjort gældende, at FIFA og UEFA har udvist konkurrencebegrænsende adfærd, idet deres regler (og håndhævelsen af disse) om forudgående tilladelse blokerer for en potentiel konkurrents adgang til markedet.

Handelsretten i Madrid forelagde en række præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen omhandlende EU-retlige bestemmelsers anvendelse på de konkrete omstændigheder i ESL-sagen.

EU-Domstolen har også i går afsagt dom i sagen vedrørende International Skating Union (”ISU”). ESL-sagen og ISU-sagen har det til fælles, at begge sager omhandler internationale sportsforbunds adgang til at vedtage regler, som begrænser tredjeparters mulighed for at udstede nye turneringer. Henset til EU-Domstolens afgørelse i ESL-sagen er det derfor ikke overraskende, at EU-Domstolen ligeledes vurderede, at ISU’s regler er uforenelige med EU-retten.  

EU-Domstolens afgørelse betyder ikke, at en konkurrence som European Super League-projektet nødvendigvis skal godkendes. Domstolen er blevet spurgt generelt om FIFA's og UEFA's regler, men udtaler sig ikke om det specifikke projekt i sin dom. Blot få timer efter EU-Domstolens afgørelse har A22 dog allerede offentliggjort et nyt turneringsformat, som vil blive sendt via en streamingplatform direkte til seerne.

Samtidig bemærker Domstolen, at FIFA's og UEFA's regler om udnyttelse af medierettigheder er af en sådan art, at de skader de europæiske fodboldklubber, og alle virksomheder, der opererer på mediemarkederne, samt i sidste ende forbrugerne og tv-seerne, idet de forhindrer dem i at nyde godt af nye og potentielt innovative eller interessante konkurrencer. Det er imidlertid op til Handelsretten i Madrid at afgøre, om disse regler alligevel kan være til gavn for forskellige interessenter i fodbold, f.eks. ved at sikre en solidarisk omfordeling af det overskud, der genereres af disse rettigheder.

UEFA’s cirkulære nr. 36/2022

Den 10. juni 2022 udstedte UEFA cirkulæret med navnet ”UEFA Autorisation Rules Governing International Club Competitions” (”Cirkulæret”).

Ifølge UEFA skal Cirkulæret bidrage til opfyldelsen af målene fastsat i UEFA’s vedtægter ved blandt andet at definere en fair og ikke-diskriminerende procedure for godkendelse af internationale klubturneringer eller alliancer dannet med formålet om at organisere sådanne turneringer.

Da Cirkulæret er udstedt efter den præjudicielle forelæggelse, har EU-Domstolen umiddelbart ikke inddraget Cirkulærets præciserende bestemmelser i deres vurdering af, om FIFA’s og UEFA’s autorisationsregler er forenelige med EU-retten. Det vides således ikke, om udstedelsen af Cirkulæret havde ændret på EU-Domstolens afgørelse.

DAHL bemærker

Resultatet i de to afgørelser understreger — i overensstemmelse med den seneste udvikling i retspraksis inden for fodbold, herunder særligt uroen om FIFA’s nye agentregler — at sportens autonomi udfordres i takt med kommercialiseringen af sporten. Fodbold og sport anses for en økonomisk aktivitet, og regler udstedt af FIFA og UEFA, som kan være konkurrencebegrænsende, skal nøje overvejes. Det skal sikres, at de er gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige. Ellers kan de være udtryk for misbrug af en dominerende stilling, hvilket ESL-dommen er en påmindelse om. Selvom dommen udlægges som en sejr for ESL, er den samtidig udtryk for en anerkendelse af FIFA og UEFA som det rette fodboldorgan til udstedelse af regler, men som i sin regeludstedelse skal overholde EU's konkurrenceregler. Afgørelsen er derfor udtryk for en fortsat beskyttelse af den europæiske sportsmodel.

Hvis du ønsker at vide mere og har brug for rådgivning indenfor sportsretten, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister her.