Misligholdte lån (Non-Performing Loans)

De misligholdte aftaler, loven drejer sig om, er kreditaftaler, der er klassificeret som en misligholdt eksponering efter art. 47 a i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det fremgår heraf, at en misligholdt eksponering foreligger når:

• eksponeringen anses for værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, eller
• det anses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser, eller
• låntager i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse.

Salg af de misligholdte kreditaftaler kan være af interesse for kreditinstitutterne, idet der herved frigives kapital til at fremme långivning til nye aktiviteter. Kapital, der ellers skulle hensættes til de misligholdte lån.

Der har hidtil været lav efterspørgsel efter køb af misligholdte lån og dermed alene et begrænset marked for salg heraf. Det skyldes bl.a. begrænsninger i adgangen til at give oplysninger til de potentielle købere om misligholdte lån, forskellige nationale ordninger mv.

Oplysningspligt til potentielle købere

En forudsætning for, at der kan ske et salg af et misligholdt lån, er, at de interesserede købere kan få tilstrækkelige oplysninger om kreditaftalen til, at de selv kan vurdere værdien og sandsynligheden for at realisere værdien af aftalen.

Der er derfor fastsat særskilt hjemmel om, at kreditinstituttet skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om den misligholdte kreditaftale, herunder om sikkerhedsstillelse hvor det er relevant. Der er samtidig indsat bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter videregivelse af oplysninger til en potentiel kreditkøber ikke er omfattet af videregivelsesreglen i lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1. Kreditinstitutterne kan dermed opfylde deres oplysningspligt over for de potentielle købere.

Gennemføres der et salg af misligholdte lån, skal Finanstilsynet orienteres om salget. Finanstilsynet skal også orienteres, hvis kreditkøberen videresælger de købte misligholdte lån.

Hvem er kreditkøber og kreditservicevirksomhed?

Loven finder anvendelse på kreditservicevirksomheder og kreditkøbere af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter.

En kreditkøber er ifølge lovens § 2, nr. 6)

• ”Enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed”

En kreditservicevirksomhed er ifølge lovens § 2, nr. 8)

• ”En juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører en eller flere kreditserviceringsaktiviteter”

Undtaget fra loven er bl.a. kreditinstitutter, der selv udøver kreditserviceaktiviteter, idet de i forvejen er underlagt regulering. Undtaget er også notarer, fogeder og advokater, når de udfører kreditserviceaktiviteter som led i deres erhverv.

Kreditservicevirksomheden

En virksomhed, der vil udføre kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse hertil af Finanstilsynet.

Kreditserviceaktiviteter er ifølge lovens § 2, nr. 9)

1. Opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyldig beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen
2. Genforhandling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditgiveren har givet
3. Behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller i forbindelse med selve kreditaftalen
4. Oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller i forbindelse med selve kreditaftalen”

For at få en tilladelse skal en række betingelser være opfyldt. Dette for at sikre, at det alene er kreditservicevirksomheder, der har de tilstrækkelige kompetencer til at udføre kreditserviceringsaktiviteter på forsvarligt grundlag, der får en tilladelse. Der stilles bl.a. en række krav til ledelsens egnethed og hæderlighed, ligesom der stilles krav om, at kreditservicevirksomhederne behandler låntagerne på en fair og ordentlig måde. Endvidere er der krav til, at virksomheden har governanceordninger og interne kontrolmekanismer.

Hvis kreditservicevirksomheden skal modtage og opbevare midler fra låntagere, er der krav til, at kreditservicevirksomheden skal have en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor de modtagne indbetalinger indgår, og de modtagne midler skal være beskyttet mod kreditvirksomhedens øvrige kreditgivere, navnlig i tilfælde af insolvens.

Finanstilsynet fører et register over, hvilke kreditservicevirksomheder, der har en tilladelse. Registret indeholder også oplysning om virksomheder, der har fået tilladelse i et andet EU-land, og som har givet meddelelse om, at virksomheden vil udøve kreditservicevirksomhed i Danmark.

God skik

For at sikre at låntagerne kan have tillid til købere af de misligholdte kreditaftaler og de virksomheder, der inddriver gælden, er der fastsat en ”god skik”-regel, ifølge hvilken kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for området.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af ”god skik”-regler i lov om inkassovirksomhed og indebærer det samme beskyttelsesniveau for låntagere, som er gældende i lov om inkassovirksomhed.

Der er også krav om, at kreditservicevirksomhederne skal 1) give oplysninger til låntagere, der ikke er vildledende, uklare eller forkerte, 2) respektere og beskytte låntageres personoplysninger og privatliv, og 3) kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning.

Inden der igangsættes inddrivelse af gælden, skal kreditservicevirksomheden i god tid før inddrivelsen sende en skriftlig meddelelse, der på en klar og forståelig måde bl.a. indeholder 1) beskrivelse af overførslen, 2) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditkøber, 3) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditservicevirksomheden, 4) dokumentation for tilladelse til kreditservicevirksomhed, 5) oplysning om beløb som låntager skylder med angivelse af, hvad der skal betales i kapital, renter, gebyrer og andre tilladte omkostninger mv.

Overgangsregel

Der er fastsat en overgangsregel vedr. virksomheder, der har en tilladelse til at udøve inkassovirksomhed efter lov om inkassovirksomhed. Ifølge overgangsreglen finder loven i en overgangsperiode ikke anvendelse på virksomheder, der udfører kreditserviceaktiviteter, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har tilladelse til at udøve inkassovirksomhed efter lov om inkassovirksomhed. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler (inkassoloven) anvendelse, indtil virksomheden har fået en tilladelse efter lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere eller indtil den 29. juni 2024 – alt efter hvilket tidspunkt der kommer først.

Evaluering

Det er i EU-direktivet fastsat, at Kommissionen senest den 29. december 2026 skal gennemføre en evaluering af direktivet og forelægge en rapport om de vigtigste resultater herom for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

Hvis der i forbindelse med evalueringen konstateres væsentlige problemer med hensyn til direktivets virkning, skal det i rapporten beskrives, hvordan Kommissionen agter at afhjælpe de identificerede problemer.