Ændringer af blockchainen kan medføre beskatning af din beholdning af kryptovaluta i utide
Ændringer i den bagvedliggende blockchain kan få skattemæssige konsekvenser for din kryptovalutaportefølje. Denne klumme beskriver hvordan du skattemæssigt er stillet, hvis blockchainen er udsat for ”Hard Forks”, ”Soft Forks”, opgraderinger af funktionalitet og ændringer af den mekanisme, der validerer blockchainens transaktioner.
Blockchainens rolle
Blockchain-teknologien er den teknologi, der validerer og opbevarer de transaktioner, som laves med kryptovaluta og tokens. Teknologien kan forsimplet sammenlignes med de traditionelle finansielle systemer, hvor banker fungerer som central autoritet og validerer transaktioner. Blockchain-teknologien adskiller sig ved, at autoriteten er decentraliseret og i de fleste tilfælde synlig for alle via de blokke af transaktioner, der er gemt på blockchainen. Heraf navnet blockchain.
Kryptovaluta er derfor afhængig af blockchain-teknologien for at fungere.
Realisationsprincippet
Det er et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten (realisationsprincippet).
Dette princip udspringer oprindeligt af Statsskattelovens § 4, sammenholdt med Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten.
Ændringer af blockchainen, kan under konkrete omstændigheder medføre, at der sker en realisation og dermed beskatning af skatteyderen. Dette til trods for, at der ikke er tale om et reelt salg eller en afståelse, som vi normalt vil fortolke det.
Hvorfor og hvordan ændrer blockchainen karakter?
Blockchain-protokollen definerer reglerne for, hvordan transaktioner valideres og tilføjes til blockchainen. Udviklere arbejder løbende på disse protokoller med henblik på at sikre, at netværket holdes kørende, og at netværket forbedres.
Er der behov for at ændre reglerne i protokollen, kan der opstå to scenarier: Enighed eller uenighed.
Du er som enkeltperson ikke herre over, om der sker ændringer i protokollen. Beslutningen træffes af det samlede blockchain-netværk og kan sammenlignes lidt med en generalforsamling.
Hvis over 50% af netværksdeltagerne er enige om en protokolændring, kan denne ændring implementeres, og netværket forsætter samlet fremad, med den nye protokolændring.
Hvis under halvdelen af netværksdeltagerne er enige om en protokolændring, kan denne ændring ikke implementeres direkte for den samlede blockchain. Dette kan enten medføre en ”Hard Fork” eller en ”Soft Fork” (en forgrening af blockchainen).
Beskatning ved ”Hard Forks” (blockchainen forgrener sig, og ejeren får tildelt kryptovaluta)
Er en ændring ”uforenelig” med den nuværende protokol, vil implementeringen som udgangspunkt medføre en ”Hard Fork”. Dette resulterer i, at blockchainen forgrener sig i to, hvilket skaber to separate blockchains og dermed også to kryptovalutaer.
For ejeren af den oprindelige kryptovaluta betyder dette normalt en gratis tildeling af den nye kryptovaluta, uden at skulle afstå fra den oprindelige. Det er dog vigtigt at bemærke, at proceduren for tildelingen kan variere.
Den skattemæssige betydning af denne tildeling er behandlet af Skatterådet ved SKM 2018.104.SR. Ved en ”Hard Fork” af Bitcoin i 2017, var Bitcoin-ejere blevet tildelt gratis Bitcoin Cash. En skatteyder, der havde fået tildelt Bitcoin Cash, ønskede derfor at afklare, om han var skattepligtig af tildelingen.
Skatterådet konkluderede, at tildelingen af Bitcoin Cash ikke medførte nogen beskatning på tildelingstidspunktet. Hensigten om spekulation – ved erhvervelsen af de oprindelige Bitcoins – måtte dog medføre, at skatteyderen ville være skattepligtig ved et senere salg af de tildelte Bitcoin Cash. Anskaffelsessummen skulle opgøres til 0 kr., da Bitcoin Cash var tildelt ”gratis”.
Den omtalte ”Hard Fork” medførte ikke ændringer af de oprindelige Bitcoins. Tildelingen af de nye Bitcoin Cash medførte derfor ikke, at skatteyderen skulle beskattes af de oprindelige Bitcoins på tildelingstidspunktet. Først ved et senere salg.
Beskatning ved ”Soft Forks” (blockchainen forsætter todelt, uden at der udstedes nye kryptovalutaer)
Hvis ændringen er ”forenelig” med den eksisterende protokol, vil implementeringen typisk resultere i en ”Soft Fork”. Dette indebærer, at de, der har opdateret til de nye regler, stadig kan interagere og kommunikere med dem, der ikke har opdateret. De, der ikke har opdateret, fortsætter som hidtil. Blockchainen fortsætter således todelt, men der udstedes ikke nye kryptovalutaer som følge af denne type ændring.
Skatteforvaltningen sondrer på nuværende tidspunkt ikke skarpt mellem forskellen på en ”Soft Fork” og en ændring ved enighed i netværket. Forudsat, at der ikke tildeles flere eller nye kryptovaluta til skatteyderen. Dette kommer bl.a. til udtryk i SKM2023.511.SR.
Med Skatterådets udtalelser i to bindende svar finder vi dog, at de faktiske ændringer af blockchainen, som følge af ovenstående, efter en konkret vurdering kan medføre en realisation og dermed beskatning af skatteyderen i utide.
Opgradering af kryptovalutaens funktionalitet (version 1 til version 2)
Skatterådet har med SKM2023.306.SR taget stilling til, om opgraderingen af kryptovalutaen KNC fra version 1 til version 2 skal anses for at udgøre en skattemæssig realisation.
Spørger ønskede afklaring på, om en automatisk opgradering (ombytning 1:1) af kryptovalutaen KNC på vekslingstjenesten Bitstamp udgjorde en afståelse og dermed en beskatning af spørger, selvom der ikke var foretaget et reelt salg.
Skatterådet anvendte bl.a. forarbejderne til Kursgevinstloven § 25 som fortolkningsbidrag. Dette skete under henvisning til, at lovgiver ved vedtagelsen af Kursgevinstloven har beskrevet gældende ret, herunder forståelsen af realisationsprincippet ud fra praksis i Statsskatteloven. Skatterådet finder derfor, at forarbejderne kunne anvendes som fortolkningsbidrag.
Et uddrag af forarbejderne til Kursgevinstlovens § 25 lyder:
”Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.”
Skatterådet anvendte også en analogi til aktier, hvor de bl.a. påpegede, at ændringer i et aktieselskabs vedtægter under konkrete omstændigheder kan medføre, at aktierne får en ny identitet, hvilket vil udgøre en realisation af aktierne.
Ligesom Skatterådet henviste til, at en aktieombytning til aktier i et andet selskab eller aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset samme kursværdi, vil medføre en realisation.
Vi finder det påfaldende, at Skatterådet anvender forarbejder til Kursgevinstloven og praksis vedrørende aktier som fortolkningsbidrag, når domstolspraksis som altovervejende hovedregel har statueret, at kryptovaluta ikke er reguleret af disse love.
Konklusionen fra Skatterådets side bliver, at der er gennemført væsentlige ændringer af det underliggende grundlag for de pågældende tokens. Skatterådet anser disse ændringer for at være reelt udtryk for, at der er fremstillet en helt ny token, hvorefter version 1 og 2 ikke kan anses for at være samme aktiv.
Ombytningen skal derfor, efter Skatterådets opfattelse, anses for at udgøre en skattepligtig realisation af den oprindelige version 1 token på tidspunktet for opgraderingen, hvilket samtidig indebærer en erhvervelse af den nye version 2 token. Anskaffelsessummen for version 2 token skal derfor opgøres til værdien på tildelingstidspunktet.
Ændringer af den mekanisme, der validerer blockchainens transaktioner
Skatterådet har med SKM2023.511.SR taget stilling til, om Ethereums overgang fra PoW (Proof-of-work) til PoS (Proof-of-stake) skal anses for at udgøre en skattemæssig realisation. Overgangen har haft betydning for måden, hvorpå transaktioner på Ethereum-blockchainen bliver valideret.
Overgangen fra PoW til PoS er sket ved, at en selvstændig blockchain, kaldet Beacon Chain er fusioneret med Ethereum-blockchainen. Fusionen har medført, at Ethereum-netværket delvist er overgået til PoS, og at det samlede netværk fremover kun udgør én blockchain; Ethereum.
Det er Skatterådets opfattelse, at fusionen mellem de to blockchains ikke skal anses for at være en 'Fork'.
Skatterådet mener, at der ved fusionen ikke er tale om ændringer i selve grundlaget for aktivet, men blot en teknisk ændring af måden, hvorpå valideringen i Ethereum-netværket sker.
Skatterådet finder derfor ikke, at der er tale om to forskellige aktiver (før og efter fusionen). Fusionen medfører således ikke en realisation, og spørger er derfor ikke skattepligtig af værdien af sin kryptovaluta på fusionstidspunktet. Beskatningen vil derfor først ske ved et senere salg.
Opsummering af ovenstående praksis
Gratis tildeling af kryptovaluta ved 'Hard Forks' medfører ingen beskatning på tildelingstidspunktet. Skatteyderen vil dog være skattepligtig ved et senere salg, hvis den oprindelige kryptovaluta blev erhvervet med en spekulationshensigt.
Hvis den oprindelige kryptovaluta skifter form ved ændringer af det underliggende grundlag, og denne ændring medfører, at der er tale om en helt ny kryptovaluta, vil kryptovalutaen anses for at være realiseret.
Vi kan indtil videre bruge de to bindende svar som rettesnor. Hvis ændringen vedrører valideringsmetoden, bliver det ikke anset som en realisation. Hvis ændringen derimod omfatter en opgradering af kryptovalutaens funktionalitet, gør det.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende beskatning af kryptovaluta, tokens eller NFT’er (Non-Fungible Tokens) eller andre skatteretlige områder, er du velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at hjælpe dig. Vores advokater fører sager om beskatning af kryptovaluta, herunder skattestraffesager, og bistår med indhentelse af bindende svar.
Læs også: