Færdselslovens § 105

Færdselslovens § 105 bestemmer, at motordrevne køretøjer, der anvendes som transportmiddel, skal være dækket af en ansvarsforsikring. Bestemmelsen medfører en pligt for ejere af motordrevne køretøjer til at tegne en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker alle skader, som en forsikret bil forvolder, så længe der er tegnet behørig ansvarsforsikring for bilen. Spørgsmålet er, om den lovpligtige ansvarsforsikring også dækker skader forårsaget af en ”klonet” bil – dvs. en bil med et falsk stelnummer?

At en bil er klonet betyder, at bilen er blevet udstyret med stelnummer, der tilhører en anden bil, typisk fra samme mærke og model. Kloning af biler sker typisk i forlængelse af, at bilen er blevet stjålet. Ved kloning udstyres bilen med en legitimitet over for omverdenen. Det gør det muligt at videresælge bilen, idet den fremtræder med et lovligt stelnummer.

Når en forsikringstager tegner en ansvarsforsikring, kræver forsikringsselskabet præcise oplysninger om køretøjet. Disse oplysninger er nødvendige for at identificere køretøjet, men også for at beregne prisen på forsikringen. Da bilen kan registreres ved hjælp af registreringsnummer, er denne information normalt tilstrækkelig for forsikringsselskabet til at beregne prisen. En bils stelnummer kan desuden bruges til at undersøge om bilen er stjålet – forudsat man har det originale stelnummer.

Ikke nogen reel tvivl om, hvad ansvarsforsikringen omfatter

Vestre Landsret har ved dom af 12. oktober 2023 taget stilling til, om en lovpligtig ansvarsforsikring omfatter den situation, hvor en bil med falsk stelnummer forvolder skade.

I forlængelse af et færdselsuheld, kunne det konstateres, at forsikringstagerens bil var blevet stjålet i 2011 og efterfølgende forsynet med et falsk stelnummer. Det pågældende forsikringsselskab afviste at dække skaden forvoldt af forsikringstagerens bil, idet det var deres opfattelse, af bilen ikke var forsikret hos dem.

Forsikringstageren klagede herefter til Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet for forsikring konkluderede, at hverken forsikringspolicen eller betingelserne indeholdt bestemmelser, der ville føre til, at fejlbehæftede oplysninger om køretøjet automatisk ville medføre, at forsikringstageren ikke var dækket af forsikringen. Ankenævnet for Forsikring uddybede, at hvis forsikringsselskabet mente, at forsikringstageren havde afgivet urigtige oplysninger i ond tro, skulle dette bevises af forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet nægtede at anerkende Ankenævnet for Forsikrings afgørelse, hvorfor forsikringstageren indleverede stævning.

For Landsretten gjorde forsikringsselskabet gældende:

• at den skadevoldende bil havde en anden identitet end den, som stelnummeret viste, og at køretøjet derfor ikke var forsikret hos selskabet,
• at forsikringsselskabet berettiget kunne ophæve forsikringsaftalen med tilbagevirkende kraft,
• at forsikringstageren afgav urigtige oplysninger ved tegningen af motoransvarsforsikringen og var i ond tro herom og
• at en stjålen bil med ændret stelnummer udgør en ulovlig interesse, som der ikke kan tegnes forsikring for, idet det ville være i strid med lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2.

Forsikringstageren gjorde gældende, at den klonede bil var forsikret, idet det falske stelnummer ikke fremgik af forsikringspolicen, hvorfor dette ikke kunne regnes for at være et krav fra forsikringsselskabets side. Endvidere gjorde forsikringstageren gældende, at han ikke var i ond tro, og at han ikke havde pligt til at undersøge bilens stelnummer.

Landsretten kom frem til, at der ikke forelå nogen reel tvivl om, at motoransvarsforsikringen omfattede forsikringstagerens bil, og at der ikke var risiko for forveksling med andre biler, selvom der var tale om en klonet bil. Landsretten bemærkede, at i det omfang det ikke er kendt, at et køretøj er klonet, må forsikringsselskabet, der oppebærer forsikringspræmier for det klonede køretøj, være nærmest til at bære risikoen for, at køretøjet senere viser sig at være klonet. Landsretten forklarede desuden, at forsikringsaftalen ikke stred imod danske lov 5-1-2, idet forsikringstagerens interesse i at undgå selv at betale erstatning som følge af et eventuelt erstatningsansvar blev anset for en lovlig interesse.

Landsretten anførte afslutningsvist, at der objektivt var afgivet urigtige oplysninger ved forsikringsaftalens indgåelse, idet forsikringstageren havde oplyst et falsk stelnummer. Det blev lagt til grund, at forsikringstageren var i god tro om de urigtige oplysninger, hvorfor forsikringsselskabet var forpligtet til at betale erstatning.

Afgørelsen fastslår dermed forsikringsselskabers pligt til at udbetale erstatning i henhold til ansvarsforsikringsaftalen, når forsikringstageren er i god tro om urigtige oplysninger, som denne har afgivet. Landsretten lagde vægt på, at idet der ikke forelå nogen reel tvivl om, hvilken bil der var omfattet af forsikringen, var det uden væsentlig betydning, om enkelte oplysninger om bilen ikke var fuldt korrekte.

SpotOn - Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsretterne og Højesteret

Som læser af DAHLs nyhedsserie ”SpotOn” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores processpecialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.

SpotOn udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways. Læs de seneste udgaver her og her.

Læs også artiklen SpotOn: Tyveri af en klonet bil, som fokuserer på en ejers mulighed for at få udbetalt erstatning i tilfælde af, at ejerens klonede bil bliver stjålet.