Parkeringspladser er for mange virksomheder en ”selvfølge”. Det kan for eksempel skyldes lokalplaner, eller at virksomheden gerne vil sikre, at ansatte, kunder og leverandører nemt kan komme frem til virksomheden. Ligger virksomheden i et område, hvor de offentlige transportmuligheder er meget begrænsede, kan det måske ligefrem være nødvendigt for virksomhedens drift, at den tilbyder parkering.

Generelt om skat og moms på parkeringspladser

Skatteretligt kan virksomheder i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 3, særskilt afskrive på egne parkeringspladser på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum, jf. lovens § 17.

Det udløser i øvrigt ikke personskat, at virksomheder stiller parkeringspladser vederlagsfrit til rådighed – af hensyn til arbejdet – for ansatte i virksomheden. Dette følger udtrykkeligt af ligningslovens § 16, stk. 10.     

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage moms af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er momsfritaget. Det bestemmer momslovens § 37, stk. 1, om generelle driftsomkostninger.  

Momsloven indeholder dog også særlige fradragsbegrænsninger. En af dem er momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, der fastlægger, at momsregistrerede virksomheder ikke kan fradrage moms på køb, som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, blev indført ved den første danske momslov tilbage i 60’erne, dvs. før det sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1979. Bestemmelsen er siden vedtagelsen heraf videreført i henhold til en såkaldt ”standstill-bestemmelse” i momssystemdirektivets artikel 176, som giver Danmark mulighed for at opretholde visse regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor direktivet trådte i kraft. Det er således direktivbestemt, at fradragsbegrænsninger som udgangspunkt fastsættes på EU-plan.

Fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, omfatter ikke forhandlere og udlejere af biler samt køreskoler. Andre former for virksomhedsdrift er dog omfattet af fradragsbegrænsningen, hvis de øvrige betingelser altså er opfyldt. Dem kommer vi ind på nedenfor.   

Virksomheden har momsfradrag for udgifter til parkeringspladser til virksomhedens eksterne interessenter, herunder kunder, leverandører og samarbejdspartnere, da udgifter hertil bliver anset for at være omfattet af momslovens § 37.

Fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, gælder heller ikke for udgifter til parkering af virksomhedens vare- og mandskabsvogne (gulpladebiler).

Kerneområdet for fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, er dermed virksomhedens udgifter til parkering af ansattes private biler. Dette harmonerer også med bestemmelsens ordlyd.

Men hvad betyder det helt præcist, at købene skal vedrøre ”anskaffelse og drift” af de pågældende personbiler? Det har Skatterådet generelt og konkret taget stilling til i en ny afgørelse offentliggjort den 9. januar 2024 som SKM2024.20.SR.

Skatterådets afgørelse i SKM2024.20.SR

Baseret på den foreliggende retspraksis og praksis fra Landsskatteretten er virksomhedens udgifter til leje af parkeringspladser til ansattes personbiler omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

I SKM2024.20.SR var sagen imidlertid en anden. Spørgsmålet i sagen var, om en momspligtig virksomhed havde momsfradrag for udgifter til renovering af virksomhedens egen parkeringsplads, som blev stillet til rådighed for virksomhedens ansatte. De pågældende udgifter skulle blandt andet afholdes til etablering af ny indkørsel og asfaltering samt afmærkning af parkeringsbåse.

Det blev oplyst under sagen, at parkeringspladsen oprindeligt blev etableret, fordi det ellers ville være svært for medarbejderne at finde parkeringsplads i nærheden af virksomheden.

Under sagen gjorde virksomheden blandt andet gældende, at formålet med erhvervsparkeringspladser til medarbejderes hvidpladebiler er, at medarbejderne inden for almindelig arbejdstid kan bidrage til den momspligtige virksomhed, der foregår på virksomhedens adresse. Virksomheden henviste i den forbindelse til, at etablering af en parkeringsplads er sammenlignelig med en virksomheds indkøb af service, knagerækker og andet inventar, der har til formål at sætte gode rammer på arbejdspladser. Sådanne udgifter, der altså for eksempel gør det muligt for ansatte at hænge deres overtøj og spise frokost, er fradragsberettigede efter momslovens § 37.

Skatterådet kom dog frem til, at virksomheden ikke har fradrag for udgifter til anlæggelse af parkeringspladser til medarbejdernes hvidpladebiler efter momslovens § 37, stk. 1, idet udgifterne er omfattet af fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Skatterådets afgørelse indeholder en kort begrundelse. I begrundelsen henvises der til den tidligere beskrevne praksis om manglende momsfradragsret for udgifter til leje af parkeringspladser til ansattes personbiler. Denne praksis om lejeudgifter kan således – ifølge Skatterådet – generelt sidestilles med udgifter til anlæggelse og renovering af parkeringspladser til ansattes personbiler.

Afgørelsen er et praktisk eksempel på, at virksomheder altid bør overveje at indhente et bindende svar, inden der foretages økonomiske dispositioner, som kan have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til moms og afgifter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi rådgiver og fører sager om moms- og ansvarsretlige problemstillinger, ligesom vi bistår med indhentelse af bindende svar.