Her er fem tips til, hvad en fodboldspiller bør overveje i forbindelse med indgåelse af en spillerkontrakt med en ny udenlandsk klub:

1. Forstå kontrakten
2. Kend til forpligtelserne
3. Betydningen af kommercielle rettigheder – Image Rights
4. Skat og forholdet til agenten
5. Få professionel rådgivning

1) Forstå kontrakten

Spillerkontrakten kan ofte være lang og indeholde kringlede juridiske vilkår. Den er ikke på dansk og kan virke uoverskuelig for en fodboldspiller, hvis primære beskæftigelse er at præstere på banen. Henset til det tidspres, som forhandling og eksekvering af mange spillerkontrakter foregår under, kan det være vanskeligt for spilleren at tage sig den nødvendige tid til at forstå alle dele af spillerkontrakten og dens konsekvenser. Dette gælder uanset, om spilleren har en agent.

Gode agenter vil tage sig tiden til at forklare spilleren de vigtigste bestemmelser, og hvad de konkret betyder. Spilleren skal dog være opmærksom på, at selv dygtige og gode agenter ikke altid er i stand til at gennemskue alle juridiske detaljer i de ofte lange kontrakter, som suppleres af principper og regler, der gælder i henhold til FIFAs regelsæt og praksis. Netop derfor er det vigtigt, at spilleren selv - og måske dennes forældre - forstår spillerkontrakten og dens konsekvenser fuldt ud. Dette er selvsagt endnu mere udtalt, hvor spilleren ikke er repræsenteret af en agent.

Spilleren bør have mod til at tage en åben og transparent dialog med den nye klub og stille spørgsmål til, hvad der er uklart og måske oveni købet bede klubben om at give spilleren et overblik over kontraktens hovedvilkår og konsekvenser. Det hjælper den gode agent og rådgiver også med. I denne situation findes der ingen dumme spørgsmål. Spilleren bør, inden kontrakten underskrives, rådføre sig med en professionel rådgiver, fx en juridisk kyndig uafhængig agent eller en fodboldadvokat, som kan medvirke til at sikre, at spillerens forventninger stemmer overens med det, der står i spillerkontrakten. Mange spillere tænker først og fremmest på kontraktens varighed og lønpakken, men en spillerkontrakt og forhandlingerne rundt om indeholder mange flere forhold, herunder:

• Vil spillerens grundløn stige eller falde på noget tidspunkt, og hvad skal der til? Nedrykning, oprykning eller et vundet mesterskab med tilhørende europæisk kvalifikation, antal kampe i startopstillingen, antal mål mv.
• Hvilke bonusser er spilleren potentielt berettiget til, hvordan udløses de, og hvornår kommer de til udbetaling?
• Skal bonussen det ene år påvirke grundlønnen året efter?
• Hvilke fordele får spilleren i forbindelse med skiftet? Dækker klubben spillerens flytte- og hotelomkostninger, privat sygesikring, pension osv.?
• Er der option på forlængelse og hvis ja - hvem kan i så fald udløse optionen og under hvilke betingelser? Hvilke vilkår gælder for den forlængede aftale?
• Indeholder kontrakten særlige klausuler, fx en frikøbsklausul?
• Hvilke garantier påtager spilleren sig over klubben, og er der omvendt forhold/garantier til spilleren om trøjenummer, position på banen, spilletid, andre planlagte forstærkninger i truppen osv. som skal afklares og medtages i kontrakten.
• Husk på at kontrakten ikke kun er jura, men at den også fungerer som forventningsafstemning mellem klubben og spilleren

2) Spilleren skal kende sine forpligtelser

Mange af spillerens generelle forpligtelser er indlysende, såsom deltagelse i holdets træning og kampe, ligesom spilleren efter bedste evne skal yde en indsats og opretholde en høj standard af fysisk form. Andre er mere konkrete, som f.eks. at spilleren ikke må deltage i nogen former for andre fysiske aktiviteter, eksempelvis skiløb, der kan bringe spillerens fysik i fare og dermed også spillerens mulighed for at kunne deltage i træning og kamp. Spilleren skal være opmærksom på den med tiden mere betydningsfulde morality-klausul, hvor spilleren ikke må foretage sig noget, der kan bringe klubben eller fodboldspillet i miskredit eller forårsage skade på klubben, eksempelvis spillerens overtrædelse af betting- eller doping-regler.

Klubberne pålægger også i stigende grad spillerne flere forpligtelser i forhold til sociale medier, herunder at spilleren bruger sine konti på en passende måde, samt at kræve, at spilleren promoverer klubben og klubbens sponsorer løbende i posts.

Spilleren har almindeligvis en god fornemmelse af, hvad spilleren må og ikke må. Det er dog vigtigt for spilleren at forstå de potentielt alvorlige konsekvenser ved at overtræde sine forpligtelser, som i værste tilfælde kan indebære klubbens mulighed for at ophæve spillerkontrakten.  

Spillerne skal typisk også afgive garantier til klubben, som fx at:

• ikke have en straffedom eller være genstand for igangværende straffesager eller undersøgelser;
• ikke være suspenderet eller under efterforskning af nogen fodboldmyndighed;
• ikke være anklaget for eller fundet skyldig i dopingforseelser;
• have oplyst en fuldstændig syge/skade-historik, herunder oplyse om forhold, der kan påvirke spillerens egnethed og/eller evne til at spille fodbold (fx kunne den uheldige sag med Sandro Tonalli have være undgået);
• Ville foretage det nødvendige for at opnå og opretholde tilladelse til at arbejde i det nye land (særligt i Storbritannien skal dette ikke undervurderes).

Typisk vil det fremgå af kontrakten, at spilleren skal friholde klubben, hvis garantierne ikke overholdes. Dette kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for spilleren og betyde, at spillerne kommer til at dække klubbens tab som følge heraf.

3) Betydningen af kommercielle rettigheder – Image Rights

Fodbold er ”Big Business” og spillerens kommercielle rettigheder (image rights), dvs. spillerens ret til eget navn og billede, kan være et meget værdifuldt aktiv, som spilleren kan udnytte, og spillerens klub derfor ønsker at få del i. Spilleren bør være helt klar over hvilke kommercielle rettigheder, der overlades til klubben, og hvilke begrænsninger det pålægger spilleren. Spilleren vil typisk være forhindret i at indgå en personlig kommerciel aftale med en konkurrent til en klubsponsor (medmindre der er tale om en aftale om støvler eller målmandshandsker). Det er også vigtigt, at spilleren gør klubben opmærksom på allerede eksisterende personlige kommercielle aftaler – eller forhandlinger herom - så disse er afstemt up front. Særligt i England er klubberne generelt meget restriktive i forhold til hvad spilleren må.

I Premier Leagues standardkontrakt fremgår det, hvordan en klub må udnytte spillerens image rights i klubsammenhæng. I England er der et stort økonomisk potentiale i udnyttelse af image rights, hvorfor spilleren allerede af den grund skal være særligt opmærksom på, hvad der skrives under på. Og netop i England kan spilleren under nogle givne betingelser opnå en skattefordel (og spare penge) ved at overdrage sine image rights til spillerens eget selskab. Klubberne accepterer dette, og der vil derfor så skulle indgås en separat aftale mellem spillerens selskab og klubben om klubbens udnyttelse af spillerens image rights. Klubberne vil i nogle tilfælde forlange en andel af spillerens (selskabets) øvrige indtægter fra udnyttelse af de kommercielle rettigheder ud fra betragtningen om, at klubbens (store) brand medvirker til at forøge værdien af spillerens image. Hvis spilleren vil etablere et selvstændigt image rights-selskab, skal dette ske, inden spillerkontrakten indgås, og der skal derfor sættes tid af til rådgivning i den sammenhæng.

4) Forholdet til agenten og skat

Spilleren skal være opmærksom på forholdet til sin agent og de potentielle skatteforpligtelser forbundet hermed.

Udover at repræsentere spilleren i kontraktforhandlingen, vil en agent også kunne være engageret af den købende klub ved at hjælpe denne med at sikre sig spillerens underskrift. Der er en potentiel interessekonflikt, når en agent handler for både den købende klub og spilleren i forbindelse med en transaktion, men denne form for dobbeltrepræsentation er almindelig og fortsat tilladt under givne betingelser og begrænsninger – også efter de nye FIFA-agentregler (som pt. er delvist suspenderede).

Ved dobbeltrepræsentation vil den købende klub typisk acceptere ikke kun at betale agentens honorar for dennes ydelser til klubben, men også at betale agentens honorar for de ydelser, som agenten har ydet på spillerens vegne. Selvom klubben betaler honoraret for agentens ydelser til spilleren, er spilleren stadig ansvarlig for at betale skat af honoraret, da skattemyndighederne som klart udgangspunkt anser klubbens betaling af agenten som helt eller delvist sket på spillerens vegne. Denne skattebyrde bør spilleren overveje at tage med i forhandlingen af lønpakken.

Udover de skattemæssige implikationer, som aftalekonstruktionen med agent og den nye klub kan have, bør spilleren (og dennes rådgiver) overveje de skattemæssige konsekvenser ved spillerens flytning til et nyt land. Dels i forhold til eventuel udnyttelse af kommercielle rettigheder via et selskab, men også fordi spilleren opgiver skattepligten i et land, f.eks. Danmark, for at blive skattepligtig i det nye land. Se artikel om sportsudøvere i udlandets skattepligt til Danmark, som du kan finde her.

5) Få professionel rådgivning

Det sidste og vigtige tip er, at spilleren bør søge professionel og uafhængig rådgivning i forbindelse med indgåelse af spillerkontrakten. Der er mange forhold, overvejelser og interesser, som hverken spilleren og heller ikke altid spillerens agent med rimelighed selv kan forventes at håndtere. Derfor kan det være en god ide at kontakte en fodboldadvokat, revisor eller anden finansiel rådgiver, inden kontrakten indgås.

Kontakt os

Hos DAHL har vi specialiseret os i fodboldjura. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister her. Du kan også abonnere og lytte til vores podcast ”Fodbold-advokaten” på de sædvanlige podcast-platforme.