Skatteankestyrelsen kunne i januar 2024 fejre 10-års fødselsdag. Det er således 10 år siden, styrelsen blev oprettet ved en fusion mellem de daværende ankenævnssekretariater og sekretariatet for Landsskatteretten. Det betyder også, at Skatteankestyrelsen faktisk ikke var en del af det forhenværende ”SKAT”, som per 1. juli 2018 blev opdelt i syv nye styrelser, henholdsvis Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen.

Derimod var og er Skatteankestyrelsen både før og efter den 1. juli 2018 den myndighed, der modtager klager over alle de afgørelser, som bl.a. flere af de ovenstående syv styrelser træffer.

Det er således Skatteankestyrelsen, man skal sende sin klage til, hvis man ønsker at klage over en afgørelse, man har modtaget fra en af nedenstående myndigheder:

• Skattestyrelsen
• Vurderingsstyrelsen
• Motorstyrelsen
• Gældsstyrelsen
• Toldstyrelsen
• Spillemyndigheden
• Skatterådet

Per 1. januar 2024 koster det som udgangspunkt 1.200 kr. at klage til Skatteankestyrelsen.

Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at Skatteankestyrelsen alene er sekretariat for klagemyndighederne på told- og skatteområdet, hvilket betyder, at det som udgangspunkt ikke er Skatteankestyrelsen, der træffer afgørelse i en klagesag, men derimod en af følgende myndigheder:

• Landsskatteretten
• Skatteankenævnene
• Vurderingsankenævnene
• Motorankenævnene

Det er således primært Skatteankestyrelsens opgave at varetage sekretariatsfunktioner for disse myndigheder, hvilket f.eks. indebærer modtagelse af klagesager, forberedelse af klagesager og udarbejdelse af indstillinger i klagesager.

Hos DAHL Advokatpartnerselskab bistår vi hvert år mange privatpersoner og virksomheder med deres klagesager, og der er i den forbindelse ofte ét spørgsmål, der går igen: ”Når man klager til Skatteankestyrelsen – sker der så noget?”

Typisk giver dette spørgsmål anledning til to svar.

1. Kan det blive værre?

Når man klager til Skatteankestyrelsen skyldes det naturligvis, at man er utilfreds med den afgørelse, som den underordnede myndighed allerede har truffet. Mange tror fejlagtigt, at det ikke kan blive værre, når man vælger at indgive en klage, men sådan er det desværre ikke.

En klagemyndighed er ikke bundet af den afgørelse, som en underordnet myndighed har truffet. Derimod er klagemyndigheden bundet af at træffe den materielt rigtige afgørelse, der følger af lovgivningen på området – hvilket den underordnede myndighed jo selvfølgelig også er.

Undertiden hænder det dog, at man som klager står tilbage efter endt klagesag med et resultat, der er mindre gunstigt end det resultat, man stod med, inden man indgav sin klage. Klagemyndigheden har med andre ord ændret afgørelsen til skade for klageren. Inden for juraens verden anvendes her begrebet ”reformatio in pejus”, der er latin og oversættes til ”ændring til det værre”.

Der er i dansk ret ikke noget generelt forbud mod reformatio in pejus, selvom det dog er tilfældet inden for nogle retsområder. Eksempelvis vil det i forbindelse med en straffesag ikke være muligt for en ankedomstol at skærpe straffen for en dømt lovovertræder, hvis alene den dømte – og ikke også anklagemyndigheden - har anket dommen. Inden for skatteretten eksisterer der dog ikke et sådant forbud, idet hensynet bag skattereglerne naturligvis er, at alle skal betale de korrekte skatter og afgifter.

Klagemyndighedens kompetence til at træffe afgørelse afhænger dog fuldstændigt af, at der eksisterer en aktuel og opretholdt klage fra en klageberettiget person. Det betyder med andre ord, at man som klager altid har mulighed for at tilbagekalde sin klage, og derved ”fratage” klagemyndigheden muligheden for at træffe afgørelse i sagen.

Dette kan være særdeles aktuelt for en klager, som efter indgivelsen af klagen får en formodning om, at klagemyndigheden agter at træffe en afgørelse til skade for klageren.

Med den rette forståelse for klagesystemet og behandlingen ved Skatteankestyrelsen er det muligt at tilrettelægge sin klageproces på en sådan måde, at man opnår en større chance for at få indsigt i, ”hvilken vej vinden blæser” i forhold til klagesagen. Dette giver den fordel, at man som klager får mulighed for at tilbagekalde sin klage, inden der foreligger en egentlig, bindende afgørelse fra klagemyndigheden.

2. Hvor lang er sagsbehandlingstiden?

De fleste personer, der indgiver en klage over en afgørelse fra f.eks. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, vil typisk allerede have gennemgået et mere eller mindre langstrakt forløb inden klagetidspunktet. Derfor vil det ofte også være yderst relevant at få afklaret, hvornår man kan forvente at få en endelig afklaring på sin sag. For mange personer er sagsbehandlingstiden faktisk den helt afgørende faktor for, om man overhovedet magter at klage over en afgørelse.

Det er derfor også som skatteadvokat nedslående at kunne meddele, at sagsbehandlingstiden ved Skatteankestyrelsen i gennemsnit er ca. 19 måneder i henhold til de senest offentliggjorte tal fra Skatteankestyrelsen. Og her er det endda vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som altså også indbefatter klagesagsbehandling af helt simple sager, som Skatteankestyrelsen f.eks. selv er blevet tillagt kompetence til at afgøre.

Kigger man derimod isoleret på de sager, hvor eksempelvis et skatteankenævn eller Landsskatteretten skal træffe afgørelse, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således henholdsvis 21 måneder og ca. 33 måneder.

Som part i en klagesag er det således ikke ualmindeligt, at man er hensat i skattemæssig uvished i flere år, hvilket betyder, at man i en lang årrække reelt ikke ved, hvordan man skal opgøre sine skatteforhold eller indrette sig skattemæssigt. For mange erhvervsvirksomheder vil dette kunne ende med at være fuldstændig fatalt.

Der er dog i visse situationer mulighed for, at man kan få Skatteankestyrelsens ord for, at ens skattesag skal anses som en borgernær sag. Dette medfører, at sagen fastsættes med et mål om en sagsbehandlingstid på maksimalt 12 måneder, der på trods af stadig at være lang tid, dog er markant kortere tid end de ovenfor nævnte sagsbehandlingstider.

Vi kan bistå med skabe fremdrift i din klagesag og sikre en god klagesagsproces, der kan gøre den ofte lange sagsbehandlingstid forståelig og tålelig. Herudover har vi også indsigt i, hvilke sager, der skal anses som borgernære sager, hvilket betyder, at vi kan sikre, at Skatteankestyrelsen behandler disse med et sagsbehandlingsmål på 12 måneder.

Kontakt DAHL

Står du over for at skulle indbringe en klagesag for Skatteankestyrelsen, kan det være en god idé at kontakte en advokat med henblik på bistand. Den danske stat yder tilskud til advokatbistand i de fleste af disse skattesager, og får man medhold i sin klage, kan man faktisk ende med at få dækket alle sine sagsomkostninger. Hos DAHL fører vi mange skatte- og afgiftssager i hele landet. Har du brug for hjælp til besvarelse af henvendelser fra myndighederne eller til at indbringe en klage, er du velkommen til at kontakte os.