Siden indførelsen af den nye fleksjobordning i 2013 har der været usikkerhed om udmålingen af godtgørelser til fleksjobansatte, der bliver opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven. Landsretten har afsagt modstridende domme, hvilket har gjort det vanskeligt at forlige sagerne for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Spørgsmålet har været, om det fleksløntilskud, som kommunen udbetaler direkte til den fleksjobansatte, skal medregnes den faktiske løn ved udmålingen af godtgørelserne. Det har Højesteret nu afvist.

Den konkrete sag

Sagen handlede om en fleksjobansat medarbejder hos en mindre virksomhed, der var ansat i en lagerfunktion og arbejdede 10 timer ugentligt. Medarbejderen modtog løn fra arbejdsgiveren for de 10 timers arbejde. Derudover modtog medarbejderen et fleksløntilskud direkte fra kommunen, så medarbejderens samlede indtægt svarede til en fuldtidsbeskæftigelse.

Medarbejderen blev opsagt på grund af omstruktureringer i virksomheden, hvor medarbejderens stilling blev nedlagt. Byretten fandt, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at arbejdsgiveren derfor skulle betale en godtgørelse på 9 måneders løn. Godtgørelsen blev af både Byretten og Vestre Landsret udmålt på baggrund af arbejdsgiverens faktiske lønudgift til medarbejderen på ca. 7.330 kr. og fastsat til ca. 66.000 kr.

Højesterets dom

I sine præmisser lægger Højesteret vægt på, at det må anses for at være fast udmålingspraksis, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven skal udmåles med udgangspunkt i den udbetalte løn. Højesteret finder ikke, at der for fleksjobansatte på den nye fleksjobordning er klare holdepunkter i lovgivningen for at fravige denne faste praksis, selvom den nye ordning indebærer en helt anden og mindre lønforpligtelse for arbejdsgiveren end den gamle ordning.

Herefter fastslår Højesteret, at den forskel i godtgørelsesniveauet, der opstår for fleksjobansatte på henholdsvis den gamle og nye fleksjobordning, ikke er udtryk for direkte forskelsbehandling. Forskellen er heller ikke udtryk for indirekte forskelsbehandling, idet den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Højesteret fastslår således, at godtgørelser til fleksjobansatte medarbejdere opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven skal ske med udgangspunkt i den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler til den fleksjobansatte medarbejder. Fleksløntilskuddet fra kommunen har dermed ingen betydning for udmålingen af godtgørelse.

Højesterets dom betyder, at den mindre virksomhed i den konkrete sag frifindes for betaling af yderligere ca. 168.000 kr. svarende til 9 måneders fleksløntilskud. Det skyldes, at godtgørelsen på ca. 66.000 kr. efter en samlet vurdering er effektiv, har afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsen. DAHL repræsenterede arbejdsgiveren i sagen i både Byretten, Landsretten og Højesteret.

DAHL bemærker

Med Højesterets dom er retsstillingen nu endeligt fastlagt. Det betyder, at arbejdsgivere med fleksjobansatte medarbejdere ikke pålægges en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, hvis en opsigelse af en fleksjobansat medarbejder viser sig at være i strid med forskelsbehandlingsloven.

Formålet med fleksjobordningen er at få flere personer med en lav arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet og væk fra passiv forsørgelse. De arbejdsgivere, der vælger at ansætte fleksjobbere, udviser derfor et særligt samfundsansvar. Søren Ole Nielsen, partner hos DAHL og specialist i ansættelses- og arbejdsret udtaler:

”Det er helt i tråd med fleksjobordningens formål, at arbejdsgivere alene skal forholde sig til den løn, som de faktisk udbetaler for det arbejde, som den fleksjobansatte udfører. Det er også den eneste del, som arbejdsgiveren har en indflydelse på.”  

Udover at Højesterets dom indebærer, at vores klient frifindes, har dommen stor betydning for det danske arbejdsmarked. En lang række sager har afventet Højesterets stillingtagen, og de sager kan forhåbentlig også afsluttes nu. Søren Ole Nielsen udtaler videre:

”Vi er meget tilfredse med Højesterets dom. Hos DAHL har vi været med helt fra starten, og vi er glade for, at vores klient nu endelig har mulighed for at lægge sagen bag sig. Dommen betyder også, at både arbejdsgivere og lønmodtagere har bedre mulighed for at løse denne type sager fremadrettet, hvilket kommer vores klienter til gode.”

I Højesteret blev sagen sambehandlet med en lignende sag, hvor Dansk Erhverv repræsenterede arbejdsgiveren. Her blev godtgørelsen af Østre Landsret hævet til 30.000 kr., da den fleksjobansatte havde en meget lav arbejdsevne, hvilket Højesteret stadfæstede.

Kontakt os

Har du spørgsmål inden for det ansættelsesretlige område, herunder om fleksjobansatte medarbejdere, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister, som står klar til at give dig professionel rådgivning på området.