Hvad er en warrant?

Det er først og fremmest vigtigt at vide, hvad der selskabsretligt kvalificeres som en warrant, og hvad der adskiller warrants fra andre incitamentsordninger. En warrant er en ret, men ikke en pligt, til på et fremtidigt fastlagt tidspunkt eller i en fremtidig fastlagt periode at tegne aktier til en på forhånd aftalt pris. Hvis der i stedet er tale om en ret, men ikke en pligt, til at købe aktier til en på forhånd aftalt pris, kvalificeres retten som en aktieoption og ikke en warrant.

En warrant er en ejerskabsordning, hvilket betyder, at medarbejderen får mulighed for at opnå ejerskab i virksomheden. I forhold til ejerskabsordninger skelner man typisk mellem de ordninger, der giver medarbejderen umiddelbart medejerskab, og de ordninger, der giver medarbejderen mulighed for at blive medejer af virksomheden på et senere tidspunkt. Der opnås umiddelbart medejerskab i de tilfælde, hvor medarbejdere tildeles eksisterende aktier eller tegner nye aktier vederlagsfrit eller til en favørkurs (medarbejderaktier), mens den sidstnævnte kategori ofte indeholder en såkaldt modningsperiode forud for medejerskabet.

Warrants tilhører sammen med aktieoptioner den sidstnævnte kategori, da en ret til at tegne aktier til den fastsatte kurs først kan udnyttes, når en bestemt periode (modningsperioden) er udløbet. Herefter er der typisk en frist for, hvornår de modne warrants senest skal være udnyttet. Først ved udnyttelsen opnår medarbejderen ejerskab. Er virksomheden faldet i værdi i modningsperioden i en sådan grad, at den fastsatte kurs er højere end aktiernes værdi, vil medarbejderen typisk ikke udnytte sin ret. Er virksomheden derimod steget i værdi i forhold til den fastsatte kurs, vil medarbejderen typisk udnytte sin ret til at tegne aktier i virksomheden.  

Hvilken virkning har en warrant?

Når medarbejdere får mulighed for at opnå ejerskab i virksomheden, kan det fremme medarbejderes loyalitet til virksomheden og dermed bidrage til at fastholde kompetente medarbejdere. Det skyldes, at medarbejderne i højere grad selv har noget på spil og føler sig integreret i virksomheden. Derudover kan warrants også have en positiv indvirkning på medarbejderens arbejdsindsats og ambitionsniveau, fordi medarbejderen selv føler et ansvar for, at virksomheden når sine resultater, fordi medarbejderen selv vil drage fordel heraf.

Warrants er typisk anvendt for medarbejdere i direktionen, ledende medarbejdere eller andre nøglemedarbejdere. Det skyldes, at virksomheden har en særlig forretningsmæssig og økonomisk interesse i, at netop de medarbejdergrupper performer og fastholdes i virksomheden over en længere periode. Warrants kan dog også tildeles andre medarbejdergrupper eller indgå i et større incitamentsprogram i virksomheden, men det er vigtigt at være bevidst om, at den grundlæggende præmis er, at en warrant giver mulighed for medejerskab.

Ansættelsesretlige overvejelser

Når man i bestyrelsen overvejer at udstede warrants, er det vigtigt at sondre mellem warrants til lønmodtagere og ikke-lønmodtagere. Det skyldes, at warrants er omfattet af de ufravigelige regler i aktieoptionsloven, hvis der er tale om en lønmodtager. I så fald har medarbejderen krav på at få udleveret en arbejdsgivererklæring med informationer om tidspunkt og kriterier for tildeling, udnyttelsestidspunkt- eller periode, kursen ved udnyttelse og konsekvenserne i tilfælde af ansættelsens ophør. Hvis medarbejderen ikke er lønmodtager, er der til gengæld en vid grad af aftalefrihed.

En medarbejder kan også ”miste” sin lønmodtagerstatus ved at blive medejer af virksomheden gennem udnyttelse af warrants. Det afhænger af kapitalandelenes fordeling, størrelsen på ejerandelen og medarbejderens øvrige indflydelse på virksomheden. Det er en konkret vurdering, der kan ændre sig over tid. En tommelfingerregel er, at en lønmodtager beholder sin lønmodtagerstatus, så længe ejerandelen er under 10 %. Det vil modsat være en indikation på tab af lønmodtagerstatus, hvis medarbejderen får en større ejerandel eller er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

Sker udnyttelsen af warrants gradvist, kan det være en fordel løbende at foretage en ny vurdering af medarbejderens indflydelse i virksomheden. Hvis medarbejderen ”mister” sin lønmodtagerstatus, vil præceptiv lønmodtagerlovgivning nemlig ikke længere finde anvendelse. Det har bl.a. betydning for rammerne for at indgå konkurrenceklausuler. Medarbejderen kan modsat også ”glide” tilbage ind i de præceptive regler ved salg af aktier eller øvrige indskrænkninger af medarbejderens indflydelse i virksomheden.

Selskabsretlige overvejelser

Det er som bestyrelsesmedlem også vigtigt at kende de selskabsretlige krav ved udstedelse af warrants. Hvis en incitamentsordning indebærer, at der tegnes nye aktier – som det er tilfældet med warrants - kræver beslutningen en kapitalforhøjelse. Der skal derfor afholdes en generalforsamling, hvor beslutningen vedtages, eller den øverste ledelse får bemyndigelse til at gennemføre tildelingen og kapitalforhøjelsen, hvis en medarbejder udnytter sin tegningsret. Beslutningen skal herefter optages i sin helhed i virksomhedens vedtægter.

I henhold til selskabsloven skal generalforsamlingen også træffe beslutning om, hvordan warrantaftalen vil blive påvirket i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af nye warrants eller konvertible gældsbreve, opløsning, fusion eller spaltning. Derudover anbefaler vi også, at der tages stilling til, hvad der sker i tilfælde af ophør af ansættelsen, salg af virksomheden eller udlodning af udbytte.

Der er ikke samme selskabsretlige formalia, når der ikke tegnes nye aktier. Det betyder, at det selskabsretligt er nemmere at udstede aktieoptioner fremfor warrants, fordi en aftale om aktieoptioner ikke skal godkendes på generalforsamlingen.

Kommercielle overvejelser

Der kan være en række kommercielle fordele ved, at virksomheden gennem udstedelse af warrants kan skabe et incitament for medarbejderne til at arbejde for virksomhedens succes – både indadtil og udadtil. Ved at medarbejderne opnår en øget interesse i, at virksomheden klarer sig godt, er medarbejderne både med til at skabe positiv omtale for virksomheden og maksimere sin egen og aktionærernes værdi.

Muligheden for at opnå ejerskab kan dog også pålægge medarbejderne økonomiske byrder og skatteforpligtelser, som bør tages i betragtning. Der er forskellige skattemæssige ordninger, der kan bringes i spil, men det afhænger af de konkrete omstændigheder. Derfor skal spørgsmålet om den skattemæssige kvalifikation og likviditetsbelastningen for både medarbejderen og virksomheden omhyggeligt overvejes i bestyrelsen, før der udstedes warrants.

Hos DAHL har vi i mange år rådgivet virksomheder om de forskellige overvejelser og juridiske problemstillinger i forbindelse med udstedelse af warrants eller indførelse af andre incitamentsordninger. Har du spørgsmål til warrants eller juridiske forhold relateret hertil, er du altid velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister.