For det første kan kapitalandelene være givet som gave til ægtefællen, hvor gavegiveren har bestemt, at gaven skal være særeje for gavemodtageren.

For det andet kan kapitalandelene være arvet af ægtefællen, hvor arveladeren i sit testamente har bestemt, at arven (og dermed kapitalandelene) skal være særeje for arvingen.

For det tredje kan ægtefællerne selv have aftalt, at kapitalandelene skal være særeje. Det gør man i en ægtepagt, som skal være skriftlig, og som skal tinglyses for at få gyldighed.

Men hvad gælder egentlig, hvis kapitalandelene stiger i værdi, afløses af noget andet eller kaster indtægter af sig?

Læs mere om det her i artiklen.

Særejeformer

Der er forskellige særejeformer.

Det mest sædvanlige er, at kapitalandelene i selskabet er genstandssæreje. I sådanne tilfælde er det de specifikke kapitalandele, som er særeje.

Et særeje kan også være et brøkdelssæreje, hvor det er en bestemt procentdel eller en bestemt brøkdel af kapitalandelenes værdi, der er særeje. Her vil værdien af særejet bevæge sig op og ned efter brøken, hvis værdien af kapitalandelene ændrer sig.

Et særeje kan ligeledes være et sumsæreje. Et sumsæreje betyder, at særejet afgrænses ved et bestemt fastsat beløb af kapitalandelenes værdi. Størrelsen af beløbet påvirkes ikke af, at kapitalandelenes værdi ændrer sig. Sumsæreje kan kun aftales af ægtefællerne selv. Tredjemand kan ikke træffe bestemmelse herom.

I det følgende tænkes på de tilfælde, hvor kapitalandelene i selskabet er genstandssæreje.

Værdistigninger

Ved særejets etablering har kapitalandelene naturligvis en bestemt værdi. I tiden derefter kan kapitalandelene så stige i værdi - og de kan selvsagt også falde i værdi.

En værdistigning kan skyldes, at et aktiv, som selskabet ejer, stiger i værdi. Værdistigningen kan også skyldes, at selskabet har en indtjening, altså skaber et overskud, som ikke udloddes til kapitalejerne, men forbliver i selskabet til konsolidering. Omvendt kan værdien falde, hvis selskabets aktiver mister værdi, eller hvis selskabet har underskud.

Sådanne værdistigninger tilfalder særejet, ligesom fald i værdien belaster særejet. Der er ikke nogen lovregler herom i Ægtefælleformueloven, men princippet ligger helt fast efter praksis.

Man kan udtrykke det på den måde, at et særejeaktiv er særeje med den værdi, det har på det konkrete skifte, hvor særejet har relevans. Stiger kapitalandelenes værdi efter særejets etablering bliver særejet mere værd, falder værdien bliver særejet mindre værd. Gevinst og tab tilfalder særejeægtefællen, og den anden ægtefælle får ikke andel i en værdistigning eller bærer ikke nogen del af et værdifald.

Surrogater

Ved surrogater forstås, at kapitalandelene afløses af et andet aktiv.

Et eksempel er, at kapitalandelene bliver solgt. Surrogatet udgøres herefter af den købesum, som særejeægtefællen oppebærer.

Et andet – lignende – eksempel er, at selskabet likvideres. Her udgøres surrogatet af det likvidationsprovenu, som særejeægtefællen modtager.

Et tredje eksempel er, at kapitalandelene er genstand for en aktie- eller anpartsombytning efter de selskabsretlige regler herom. Kapitalandelene indskydes da i et andet/nyt selskab, sådan at særejeægtefællen nu i stedet ejer kapitalandele i dette nystiftede selskab, som så ejer de kapitalandelene, ægtefællen ejede før.

Om surrogater gælder reglen i Ægtefælleformuelovens § 25. Den siger, at et surrogat også er særeje på samme måde som særejeaktivet var, men at ægtefællerne ved ægtepagt kan aftale, at et surrogat for særeje skal være delingsformue, og dermed ikke særeje.

Derimod kan det ikke aftales, at et surrogat for delingsformue skal være særeje.

Lovens regel betyder altså, at et surrogat for kapitalandele også bliver særeje, medmindre ægtefællerne i en ægtepagt har aftalt andet. Det er altså også reglen, hvis ægtefællerne slet ikke har taget stilling til det.

Indtægter

Indtægter af kapitalandele vil først og fremmest være det udbytte, som måtte blive udloddet fra selskabet til særejeægtefællen.

Derimod – og her optræder hyppigt misforståelser – er særejefællens lønindkomst fra selskabet til honorering af vedkommendes arbejdsindsats i selskabets interesse IKKE en indtægt. Det er en fremtidig erhvervelse, og den vil ikke være særeje pga. særejet på kapitalandelene.

Om indtægter gælder Ægtefælleformuelovens § 25 også. En indtægt af kapitalandele, som er særeje, er altså også særeje, medmindre ægtefællerne i en ægtepagt har aftalt, at indtægten skal være delingsformue.

Kan det være så svært?

På en måde er reglerne ikke så komplicerede, men der opstår dog undertiden situationer, hvor også domstolene kan komme på vildspor.

En relativt nylig afgørelse fra Vestre Landsret, som er offentliggjort i TFA2023.221, er et eksempel herpå.

I sagen havde et ægtepar oprettet en ægtepagt, da de blev gift.

Af ægtepagten fremgik, at bl.a. nogle kapitalandele skulle være særeje for manden. Endvidere fremgik, at ”Indtægterne af særejet skal være almindeligt fælleseje”. Denne formulering var en helt almindelig og gængs måde at udtrykke en aftale om, at indtægter af særeje skal være delingsformue.

”Fælleseje” er det, der nu med den nye ægtefælleformuelovs terminologi kaldes delingsformue.

Da ægtefællerne skulle skilles, blev de ikke desto mindre uenige om omfanget af særejet. Selskabet, som mandens særeje omfattede, havde nemlig siden ægtepagtens oprettelse genereret en større indtjening, og værdien af kapitalandelene, og dermed særejet, var altså vokset betragteligt. Der var udloddet visse udbytter gennem årene, men i alt væsentligt, var indtjeningen blevet stående i selskabet.

Sagen endte ved skifteretten, som nåede til det – udefra set – yderst overraskende resultat, at det ”opsparede overskud” måtte betragtes som en indtægt, som dermed i kraft af ægtepagten var delingsformue.

Dommen blev anket til landsretten, som nåede til det modsatte – og åbenlyst korrekte - resultat. Det ”opsparede overskud” var ikke en indtægt, men derimod udtryk for en værdistigning på kapitalandelene, og derfor ikke delingsformue.

Afrunding

Særeje er en dynamisk størrelse. Et særejeaktiv kan ændre værdi, blive afløst af noget andet og kaste indtægter eller tab af sig. For at kende det fulde omfang af et særejes værdi og konsekvenser ved eksempelvis en skilsmisse eller dødsfald, skal man derfor kende og tage højde for de regler, der er omtalt her.