Nyheder

Pas på ved køb af afgiftspligtige varer i udlandet

Øl, vin, spiritus, tobak, nikotinprodukter, is, kaffe, chokolade og slik. Alle eksempler på varer, hvor vi i Danmark betaler en afgift til staten. Styrket kontrolindsats på området betyder, at mange i dag ender som centrum i sager om opkrævning af afgifter på varer købt i udlandet. Læs med og find ud af, hvad du skal være opmærksom på ved køb af afgiftspligtige varer i udlandet.

En lang række varer er afgiftspligtige i Danmark, og den danske stat har en stor interesse i at sikre, at vi som borgere er med til at betale disse afgifter. Derfor gør de danske skattemyndigheder sig til tider meget store anstrengelser for at få opkrævet sådanne afgifter – både hos virksomhederne, men i særdeleshed også hos de danske borgere. Skattemyndighederne har i de senere år styrket kontrolindsatsen, og derfor er det ikke længere særegent, at man som borger eller virksomhed kan blive centrum for en sag om opkrævning af punktafgifter. Og det kan ofte være en uligevægtig kamp.

Afgiften på chokolade- og sukkervarer er en særlig dansk afgift, hvorimod der for øl, spiritus og tobak er tale om varer, som landene i EU i fællesskab har besluttet, at der skal være afgift på. Selvom EU-landene er enige om, at der skal være afgift på sådanne varer, er der imidlertid stadig stor forskel på afgiftssatserne i de enkelte lande. Det betyder med andre ord, at der kan være væsentlig forskel på prisen på en pakke chokolade eller en liter øl, afhængigt af om du står i en butik i Danmark eller i Tyskland. Dette kommer næppe som nogen overraskelse for de fleste danskere, idet grænsehandlen fortsat lever i bedste velgående.

Skattemyndighedernes overvågning af grænsehandlen

Netop grænsehandlen har derfor også flere gange over de seneste år været omdrejningspunkt for storstilede kontrolindsatser fra de danske skattemyndigheder. Her har myndighederne forsøgt at finde borgere og virksomheder, som har unddraget eller forsøgt at unddrage afgiftsbetalingen af punktafgiftspligtige varer, som f.eks. øl, spiritus og tobak.

Som udgangspunkt opstår der ikke et spørgsmål om afgiftsunddragelse, når en almindelig, dansk privatperson kører til Tyskland for at købe øl og vin. I EU har man besluttet, at privatpersoner godt må købe varer på tværs af landegrænser, så længe de kun køber varer til eget brug og selv transporterer varerne med tilbage til deres hjemland. Mange kender således også de ”vejledende mængder” fra Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at man som privatperson f.eks. må købe 110 liter øl og 800 cigaretter med hjem fra Tyskland, uden at skattemyndighederne har krav på, at der skal betales afgift til den danske stat. Det betyder også, at danske virksomheder der køber varer i de tyske grænsebutikker for at sælge dem videre i Danmark, eller borgere der køber ind for andre i sådanne butikker, imidlertid ikke er undtaget fra at skulle svare afgift til den danske stat. Dette er der sådan set ikke noget nyt i.

Det nye består derimod i, at de danske skattemyndigheder i de senere år har tillagt sig en meget vidtgående opfattelse af, hvornår der er tale om sager, hvor danskerne har unddraget sig betalingen af danske afgifter, og hvornår der er tale om sager, hvor danskerne bare har købt varer ind til eget brug. Dette hænger i særdeleshed også sammen med, at skattemyndighederne har intensiveret den digitale overvågning og kontrolindsats. På den måde kontrolleres danskernes digitale fodspor mv. i langt højere grad end tidligere.

Fordelskort-sagerne

Samspillet mellem skattemyndighedernes grænsekontrol og digitale overvågning kulminerede i en række nyere sager. Her brugte Skattestyrelsen digitale transaktionsoversigter til at finde ud af, om der var danskere, som havde ”handlet for meget” i de tyske grænsebutikker, og som derfor ikke havde betalt korrekt afgift til den danske stat.

Grundlæggende handlede alle disse sager om følgende: En dansk privatperson havde oprettet en fordelskonto hos en dansk virksomhed, der gav adgang til et fysisk fordelskort og et fordelsprogram. Her kunne personen opnå en række rabatter og lignende, når personen handlede i specifikke tyske grænsebutikker. Alle de indkøb i grænsebutikkerne, hvor fordelskortet var blevet scannet, blev således registeret på privatpersonens konto. På den måde kunne den danske virksomhed opgøre, hvor meget rabat mv., der var blevet optjent. Skattestyrelsen indhentede – med hjemmel i loven – disse data fra den danske virksomhed, hvorefter Skattestyrelsen udsøgte de privatpersoner, der havde indkøbt større mængder af varer end de ”vejledende mængder”, jf. ovenfor. Herefter traf Skattestyrelsen afgørelse om, at de indkøbte varer ikke var til eget brug, hvorfor der skulle svares afgift til Danmark.

Landsskatteretten stiller krav til Skattestyrelsens kontrol

Mange af disse sager blev påklaget til Skatteankestyrelsen, og den 5. december 2022 traf Landsskatteretten afgørelse i den første af disse klagesager, jf. SKM2023.97.LSR. Her gav Landsskatteretten klageren medhold i, at der ikke skulle svares afgift.  Skattestyrelsen havde ikke i tilstrækkelig grad bevist, at det faktisk var klageren, der havde indkøbt alle de varer, som var registeret på dennes konto. Klageren havde bl.a. forinden forklaret, at denne ofte havde lånt sit kort ud til andre personer, herunder i forbindelse med fællesture i bil til Tyskland. Begrundelsen for Landsskatterettens afgørelse var følgende:

”Retten bemærker, at det i første omgang er Skattestyrelsen, som skal dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at klageren har indkøbt afgiftspligtige varer i udlandet og herefter her til landet transporteret disse i mængder, der overstiger, hvad der kan anses for at være til klagerens eget brug.

Skattestyrelsen har i den konkrete sag alene lagt vægt på varekøbsregistreringerne på klagerens X-konto. Der foreligger således ikke andre oplysninger i sagen, der støtter, at klageren har indkøbt og indført afgiftspligtige varer, som klageren skulle svare afgift af.

Retten bemærker, at det omhandlede X-program og det hertil knyttede X-kort ikke er indrettet på en sådan måde, at det umiddelbart alene kan anvendes af den person, der har oprettet X-kontoen. Det forhold, at det fremgår af X-programmets betingelser, at kortet er "personligt og ikke må overdrages til andre", ændrer ikke herpå, særligt fordi der ikke ses at være indført nogen form for kontrol eller lignende hos udbyderen, der skal forhindre, at ét X-kort bruges af flere forskellige personer.

[…]

Registreringerne på X-kontoen har således ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi til, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at klageren selv har indkøbt og indført den registrerede varemængde. Det kan derfor ikke på det grundlag pålægges klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke er klageren, der har indkøbt og importeret alle de varer, der fremgår af registreringerne på X-kortet.”

Sagen endte således med et positivt resultat for borgeren, som derved også undgik at skulle fremføre bevis for, hvad der var sket på konkrete bilture til Tyskland for mere end seks år siden. Med dette skulle man således tro, at disse sager endte her og endte lykkeligt for de danske skatteborgere.

Byretsdom udfordrer bevisbyrdespørgsmålet

Sådan gik det imidlertid ikke helt. En af de øvrige sager fra sagskomplekset var nemlig blevet indbragt for domstolene i mellemtiden. Omdrejningspunktet for sagen var stort set tilsvarende med ovennævnte sag. Byretten afsagde dom i sagen den 15. februar 2024. Ved dommen blev der således også taget stilling til, om skattemyndighederne havde bevist, om borgeren havde købt for store mængder øl i Tyskland. Til dette konkluderede byretten følgende:

”Det følger af de fremlagte kontoudtog for [borgeren], at der har været foretaget en række køb med dankort i [grænsebutikken] i 2019 til 2020, at en række uspecificerede indkøb i 2018 beløbs- og datomæssigt er sammenfaldende med indkøb registreret på [fordelskortet] ligesom det må lægges til grund, at der med dankortet er købt færgebilletter i tidsmæssig tilknytning til langt de fleste registrerede køb på [fordelskortet].

På ovenstående baggrund finder retten, at der er en formodning for, at [borgeren] selv har foretaget de på kortet registrerede indkøb af øl.

Det påhviler herefter [borgeren] at afkræfte denne formodning.” [forfatterens indsætninger]

I modsætning til Landsskatteretten fandt byretten således her, at ”bevisbyrden var vendt”, og at det nu var op til borgeren at bevise, at han personligt ikke havde foretaget alle de indkøb, som var registreret på fordelskortet. Resultatet på dette punkt blev således det modsatte af det, som Landsskatteretten kom frem til i SKM2023.97.LSR.

Selvom det selvfølgelig er væsentligt, at der for byretten blev fremlagt meget mere dokumentation, herunder kontoudskrifter, foretages der dog - efter vores opfattelse - i byretsdommen en noget mere ”systemvenlig” vurdering af sagens materiale. Hermed forstået, at byretten var mere tilbøjelig til at give skattemyndighederne ret i at det forhold, at der er registreret en række køb på et fordelskort, er nok til at sandsynliggøre, at en given borger reelt også har købt disse varer. I den konkrete sag skulle der faktisk 9 vidner med samstemmende forklaringer til, førend den pågældende borger kunne sandsynliggøre, at det faktisk ikke var borgeren selv personligt, der havde købt alle de varer, der var registreret på fordelskontoen.

Dommen fra byretten er en ærgerlig nyhed for borgerne, idet den giver skattemyndighederne fornyet håb om, at de i højere grad alene kan nøjes med at lægge sådanne digitale, transaktionsoplysninger til grund for deres sagsbehandling. Derfor er de ikke nødsaget til at foretage en konkret sagsbehandling med yderligere sagsoplysning til følge. Særlig ærgerligt er det naturligvis fordi, vi ved, at skattemyndighederne i højere og højere grad bruger digital overvågning og indhenter digitale oplysninger om borgerne. Det betyder, at vi fremadrettet nok må se ind i, at vi ser en masse kontrolsager, hvor det alene er skattemyndighederne, der sidder med alle kort på hånden. Borgeren står så over for en nærmest umulig bevismæssig opgave. Specielt i de situationer hvor skattemyndighederne vælger at foretage skatteopkrævninger, der vedrører forhold, som går mange år tilbage i tid.

Ikke nok med at alle og enhver lige pludselig kan blive centrum for en kontrolsag, bliver det også endnu sværere rent faktisk at ”bevise sin uskyld”.

Kontakt DAHL

Har du modtaget en uberettiget skatteopkrævning, eller er du blevet centrum for en af skattemyndighedernes kontrolsager, kan det være en god idé at kontakte en advokat med henblik på bistand. Disse sager kræver ofte betydelig juridisk indsigt for at kunne bevise over for skattemyndighederne, at man ikke har snydt med hverken skatter eller afgifter. Hos DAHL fører vi mange skatte- og afgiftssager i hele landet. Vi er i øvrigt specialister inden for punktafgiftsområdet, og har derfor stor erfaring med at føre sager, der handler om afgift på f.eks. øl, vin, spiritus, chokolade- og sukkervarer osv. Har du brug for rådgivning, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne