Der er allerede skrevet meget om den afsagte kendelse, som er vendt og drejet, alt afhængig af, om man er bygherre eller entreprenør.

Årsagen til den store interesse er, at der er anvendt MgO plader i danske byggerier for flere milliarder kroner og de økonomiske konsekvenser er således meget store for såvel bygherrer som entreprenører.

MgO plader
MgO plader var et nyt byggemateriale som man begyndte at anvende omkring 2008 og pladerne var på det tidspunkt, hvor det byggeri som voldgiftskendelsen omhandler (2010) fortsat et nyt og uprøvet produkt, selv om anvendelsen i 2010, som vindspærre, var betydelig.

MgO plader var lette i forhold til andre vindspærreplader og dermed lettere at håndtere. Ud over forskellige fyldstoffer så består MgO plader af Sorelcement, som bl.a. indeholder magnesiumklorid der er vandsugende.

BYG-ERFA blad
Der kom den 27. december 2013 et BYG-ERFA blad (21) som omtaler MgO plader som anvendelige til vindspærreplader.

Ultimo 2014 kom der klager over vandskader, og i marts 2015 kom der annullation af det tidligere BYG-ERFA blad fra 2013.

Kendelsen
Det blev fastslået under et syn og skøn i forbindelse med den afgjorte sag (og i en del andre syns -og skønssager vedrørende samme problematik), at MgO plader er uegnede til anvendelse som vindspærre i Danmark som følge af det danske klima, og specielt som følge af den meget høje luftfugtighed om vinteren.

Der er pt. ikke i henhold til foreliggende oplysninger andre afgørelser vedrørende MgO plader på trapperne og det er derfor interessant at vurdere, om den afsagte kendelse er principiel og kan anvendes til at løse øvrige verserende MgO plade sager.

Situationen i sagen var den, at en entreprenør gerne ville anvende MgO plader som vindspærre, uanset, at der i bygherrens projekt, som var udarbejdet af en teknisk rådgiver, var foreskrevet en traditionel vindspærreplade. Entreprenøren forespurgte bygherrens rådgiver om entreprenøren kunne anvende MgO plader, som entreprenøren erkendte, han ikke havde erfaring med. Rådgiver bekræftede at pladen kunne anvendes og fremsendte et notat herom.

Der blev i foråret 2015 konstateret skader i form af udsivning af saltholdigt vand fra pladerne. Disse blev udskiftet og omkostningerne androg 12,5 millioner kr. Bygherren anlagde sag mod entreprenøren og rådgiver med krav om, at de skulle friholde bygherren for udbedringsomkostningerne.

Entreprenøren blev frifundet med henvisning til, at entreprenøren havde spurgt rådgiver om pladen kunne anvendes og at rådgiver havde accepteret dette og udsendt en ændringsmeddelelse herom. Dette var, efter kendelsen at betragte, som et tillæg til projektet, således at forstå at bygherren nu havde foreskrevet anvendelsen af pladen.

Når entreprenøren ikke vidste, eller burde vide, at det produkt som rådgiver nu foreskrev ikke duede, så var entreprenøren ikke ansvarlig.

Rådgiver blev derimod dømt, idet kravet dog blev begrænset til den maksimale forsikringsdækning, som rådgiver havde.

Baggrunden for at rådgiver blev dømt er, at rådgiver ifølge aftalen med bygherren var forpligtet til at følge en vedtaget kvalitetssikringsbekendtgørelse, og den dertil hørende vejledning, hvoraf fulgte, at rådgiver skulle anvende gennemprøvede materialer eller som et minimum orientere bygherre om, at rådgiver foreslog et nyt og uprøvet produkt.

Hvad afgør hvem der skal betale regningen?
I entrepriseretten arbejdes med begreberne ”byggetidens viden” og ”udviklingsskader”.

Kort fortalt så betyder begrebet ”byggetidens viden”, at når arbejdet var udført på en måde, der på byggeriets tidspunkt blev anset for fagligt forsvarligt, så er entreprenøren ikke ansvarlig.

En ”udviklingsskade” eller et ”udviklingssvigt” er et svigt, der fremkommer, selv om arbejdet er udført fagligt forsvarligt, som følge af, at det er udført i overensstemmelse med god byggeskik på udførelsestidspunktet. En sådan skade er bygherrens risiko, og bygherren skal selv afholde udbedringsomkostninger.

Spørgsmålet er så, om den afsagte kendelse afklarer, hvad der var ”byggetidens viden”, og hvorvidt anvendelsen af MgO plader kan betragtes som en udviklingsskade.

Det vil afhænge af, hvornår noget betragtes som byggetidens viden. Kendelsen fastslår, at anvendelsen af MgO plader i 2010 ikke kan gå ind under begrebet ”byggetidens viden”.

Hvornår bliver noget så ”byggetidens viden”?

Det må antages, at anvendelsen af MgO plader som vindspærreplader uden de store diskussioner kan gå ind under begrebet efter 27. december 2013, hvor BYG-ERFA blad (21) udkom. Spørgsmålet er dog, om ikke anvendelsen kan komme ind under begrebet på et tidligere tidspunkt. Det er der fortsat uenighed om.

Argumentationen for at anvendelsen af pladerne kan gå ind under begrebet før udgivelsen af BYG -ERFA blad (21) er, at et BYG -ERFA blad er et erfaringsblad baseret på erfaringer, der ligger forud for udgivelsen af BYG-ERFA bladet.

Spørgsmålet er således, hvornår arbejdet med BYG-ERFA bladet er påbegyndt. Desuden er det interessant hvilket erfaringsgrundlag BYG-ERFA bladet baseres på. Hvis BYG-ERFA bladet er 5 måneder undervejs og baseres på erfaringer der går 12 måneder tilbage fra det tidspunkt, hvor BYG -ERFA bladet påbegyndes, kan det så siges, at begrebet ”byggetidens viden” så ligger 17 måneder tilbage fra det tidspunkt, hvor BYG-ERFA blad (21) udkom?

Kan det inden for en given periode isoleret også have betydning, hvor stor en del af alle anvendte vindspærreplader, der var MgO plader? Hvis det var en lille del i 2011 og en stor del i 2012, gør det så en forskel i, om anvendelsen går ind under betegnelsen ”byggetidens viden”?

Fremtiden
Svarene på de rejste spørgsmål står indtil videre hen i det uvisse, selv om det lyder sandsynligt, at disse kan få betydning, når fremtidige sager skal afgøres.

Spørgsmålene i relation til BYG-ERFA blad er stillet af DAHL Advokatfirma i flere voldgiftssager til syns -og skønsmænd, men er endnu ikke besvaret.

Byggeskadefonden er desuden i flere sager af DAHL Advokatfirma opfordret til at oplyse, hvor stor en procentdel af vindspærreplader fordelt på enkelte år, der er MgO plader, i de mange byggerier som Byggeskadefonden har kendskab til.

Vi må derfor efter al sandsynlighed vente i flere år endnu, førend MgO pladeproblematikken er løst.