Ekstraordinær genoptagelse af indkomstår
Flere retsafgørelser viser, at det kan være svært at ændre i selvangivelsen efter de ordinære fristers udløb.
Den ordinære genoptagelsesfrist for et indkomstår forudsætter, at der sker varsling senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter det pågældende indkomstårs udløb. Skal der fortages genoptagelse herudover, kræver det, at der foreligger en særlig begrundelse for at kunne foretage ekstraordinær genoptagelse. Ved ekstraordinær genoptagelse forstås altså genoptagelse ud over en af de tre ordinære frister og frem til, at skattekravet som sådan forældes. Skattekrav forældes efter 10 år.
Efter 1. maj 2017 er passeret, er en ordinær genoptagelse kun mulig af indkomstårene 2014-2017 (når 2017 er selvangivet). Hvis betingelserne er opfyldt for ekstraordinær genoptagelse, kan der foretages ændringer fra 2013 og tilbage til og med 2008. Ældre indkomstår er forældede.
RAMMEN FOR EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE
For at kunne genoptage ekstraordinært, skal én af otte særlige situationer foreligge, og SKAT eller skatteyderen skal senest seks måneder, efter at man har fået kundskab om, at et sådant forhold foreligger, bede om genoptagelse. De otte situationer, der giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse, er principielt objektive og er en udtømmende opregning. Dette er f.eks. følgevirkningerne af indkomstforhøjelse hos en ægtefælle, følgevirkninger i koncernforbundne selskaber, hvor der foretages en indkomstændring i ét selskab, der får konsekvenser for et andet m.v. I det følgende sættes der fokus på to andre særlige situationer, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.
GROV UAGTSOMHED
Hvis skatteyderen eller en på dennes vegne har handlet groft uagtsomt i forbindelse med selvangivelsen, er der mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed, er en kompleks vurdering. I den forbindelse må man have tilregnelsesniveauerne for øje. Højeste grad af tilregnelse er naturligvis, at man med fortsæt selvangiver forkert. Et sådant forhold begrunder ekstraordinær genoptagelse. Uagtsomhed er mindre end forsæt og opdeles i simpel og grov uagtsomhed. Under simpel uagtsomhed kommer hændelige forhold. Afgrænsningen er typisk central imellem simpel og grov uagtsomhed. Foreligger der simpel uagtsomhed, har man naturligvis begået en fejl, men blot en ubegavet fejl. Grov uagtsomhed kan vel groft sagt karakteriseres ved, at man har handlet dummere, end man må have lov til, uden dog at der er tale om et forsætligt forhold. Ved vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed, ser man på, hvad der er selvangivet, om der er en systematik i selvangivelsen, den pågældende persons uddannelsesmæssige og faglige baggrund m.v.
SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER
Den anden mulighed for ekstraordinær genoptagelse er i de situationer, hvor der foreligger ”særlige omstændigheder”. Lovgivningsmæssigt har man fundet behov for en opsamlingsbestemmelse. Den pågældende regel har eksisteret i en længere årrække, og man kan efterhånden tegne et billede af anvendelsesområdet. Kravene for at genoptage, fordi der foreligger særlige omstændigheder, er hårde. Nogle nyere afgørelser illustrerer dette.
I en nylig dom afsagt af Højesteret havde en skatteyder modtaget en skattepligtig ydelse fra det offentlige, som han var forpligtet til at tilbagebetale. Det havde skatteyderen gjort. Skatteyderen havde imidlertid troet, at det offentlige af egen drift fortalte SKAT, at han nu havde tilbagebetalt et beløb, som han tidligere var blevet beskattet af. Det havde det offentlige ikke, hvorfor han efter en årrække anmodede om ekstraordinær genoptagelse. Højesteret konstaterede, at når man modtog en ydelse, skete der automatisk indberetning til SKAT om, at man skulle betale skat af den, men at der ikke gjaldt en tilsvarende regel den anden vej. Uanset dette var det ikke en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dommen virker hård.
En anden afgørelse er en byretsdom, hvor en skatteyder, der havde været psykisk syg, ikke havde fået selvangivet. Skatteyderen gjorde således gældende, at han som følge af den psykiske sygdom, der i øvrigt var dokumenteret ved sygejournaler m.v. ikke havde været i stand til at varetage sine økonomiske forhold og derfor ikke havde fået selvangivet korrekt. Byretten afslog ekstraordinær genoptagelse. Der blev henvist til, at det forhold, at man skulle have selvangivet 100.000 kr. mindre, og at skatteyderen ikke havde været psykisk syg i hele den relevante periode for ordinær genoptagelse, måtte føre til, at der ikke forelå særlige omstændigheder.
Den sidste dom er også en byretsdom. Her var der tale om en skatteyder, der var dømt for rufferi, og som i den forbindelse havde fået konfiskeret 1 mio. kr. – et beløb, der ellers var beskattet. Skatteyderen var af den opfattelse, at det var åbenbart urimeligt at opretholde beskatningen af det beløb, som nu blev konfiskeret. Ud over at miste bruttobeløbet, skulle han altså også betale skatten. Han bad derfor om ekstraordinær genoptagelse med henblik på at nedsætte sin indkomst. Retten bemærkede, at der ikke var begået fejl ved skatteyderens skatteansættelse. Det var jo korrekt, at han havde realiseret en indtægt, som han havde selvangivet. Det forhold, at han ved en straffedom havde fået konfiskeret beløbet i form af udbytte ved bordeldrift, kunne ikke i sig selv betegnes som en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.
Dommene viser – uanset en eventuelt konkret urimelighed – at der skal ret meget til for at få en ekstraordinær genoptagelse ud fra synspunktet ”særlige omstændigheder”.
Der er naturligvis tilfælde, hvor man har fået genoptaget ekstraordinært på grund af særlige omstændigheder, men det er undtagelsen.