Beskatning af en fiktiv indtægt – Er det muligt?
Dette er den fjerde klumme i en række om særlige skatteregler, som kan virke overraskende, men alligevel findes i det danske skattesystem.
Det danske skattesystem er skruet sådan sammen, at man beskatter en hvilken som helst økonomisk formuefordel, som en skatteyder oppebærer. En økonomisk formuefordel er således alene skattefritaget, hvis der er en særlig hjemmel til at undtage fra beskatningen. Omvendt kan man kun fratrække omkostninger, hvis der er en særlig skattebestemmelse, der angiver en sådan fradragsmulighed. For en umiddelbar betragtning virker dette system logisk.
Ved økonomiske formuefordele mener man alle fordele. Det typiske er naturligvis, at man oppebærer en lønindtægt, en fortjeneste ved at drive selvstændig erhvervsvirksomhed osv. Frynsegoder er en anden kategori af økonomiske formuefordele, der naturligvis beskattes. I den lidt mere særlige kategori kan forekomme vennetjenester. I en ældre dom fandt Vestre Landsret, f.eks. at en kvindes pasning af en sygdomsramt person skulle udløse skat hos den sygdomsramte, da man ikke betalte for pasningen, og da der i øvrigt ikke var nogen familierelation imellem de to.
MULIGHED FOR AT FÅ EN INDKOMST – BESKATNING?
I visse situationer har man selv indflydelse på, om man oppebærer en indkomst eller ej. I bund og grund kan man jo aftale med sin arbejdsgiver, at man ikke skal have ret meget i løn for at udføre et arbejde og i så fald vil man som udgangspunkt alene blive beskattet af den løn, man nu engang får.
Mellem venner og ikke mindst familiemedlemmer aftales det også ofte, at man gør hinanden en tjeneste. Principielt kunne man måske have fået noget for det arbejde, man udfører, men konkret aftaler man ikke noget. Inden for de senere år er der gennemført lovbestemmelser, der i en vis udstrækning kan gennemføre beskatning af såkaldte vennetjenester.
Sat på spidsen optræder den helt rene form for mulighed for en indtægt, navnlig i de situationer, hvor man løbende overfører en eller anden rettighed til en skatteyder, uden at man modtager vederlag herfor. Det klassiske eksempel er, at man er ejer af en fast ejendom og lader en person bo i ejendommen uden at betale nogen husleje. Man kunne have opkrævet en husleje, men man har ikke gjort det. Kan ”udlåner”, der jo egentlig er en udlejer, blive beskattet af en sådan mulig fordel?
LISELOTTE BRINKMANN-SAGEN
Højesteret har tilbage i 2003 haft lejlighed til at tage stilling til en sådan situation. To søstre ejede en ejendom i lige sameje, og en niece boede i ejendommen. Niecen betalte husleje, men den var for lav. Man beskattede derfor differencen op til markedslejen hos Liselotte Brinkmann. Højesteret fandt, at der var hjemmel til en sådan beskatning. Overlader man rådigheden over en ejendom til en slægtning eller anden nærtstående til en leje, der er væsentligt under markedslejen, vil den, der ejer ejendommen blive beskattet.
Grundlaget for en sådan beskatning skal søges i en gammel bestemmelse i den ældste nuværende skattelov – Statsskatteloven, der er fra 1903. Netop denne regel har eksisteret siden 1903. Uanset reglens alder, er der næppe nogen tvivl om, at den pågældende beskatningsform for en række personer kan forekomme overraskende.
En almindelig skatteyder ville nok have gættet på, at den, der bebor lejligheden til for lav en leje, skulle beskattes af den fordel, man oppebærer. Det er også tilfældet, men beskatningen stopper altså ikke der – udlejer/udlåner skal også beskattes af den leje, man ikke oppebærer.
I en nyere dom var der tale om et par, der havde boet sammen som ugifte. Ejeren af ejendommen fraflyttede ejendommen på grund af samlivsophævelse, men lod sin nu tidligere samlever blive boende. Bopælen blev opretholdt vederlagsfrit i en årrække. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at man ikke længere var nærtstående, og at der derfor ikke var grundlag for at beskatte vedkommende som ejer af en leje, man ikke havde modtaget. Byretten fandt, at der var hjemmel til beskatningen, og at skatteyderen havde haft lejlighed til at afbryde låneforholdet og derved undgå at blive beskattet af en fiktiv leje.
Beskatning af fiktiv leje er beskatning af en mulig indtægt. Beskatningen har naturligvis sine rammer, men kan virke overraskende.