Reglerne om konkurskarantæne

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2014 og gælder for virksomheder, der erklæres konkurs herefter.

Man kan blive idømt konkurskarantæne i op til 3 år, hvis man har været i ledelsen af en konkursramt virksomhed senere end 1 år før den såkaldte “fristdag”, og det må antages, at man på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Fristdagen vil typisk være dagen, hvor skifteretten modtog konkursbegæringen. Ved afgørelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne, lægges der vægt på den pågældende ledelses handlemåde, og om det efter omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der er kurator, der indstiller til og fører sager om konkurskarantæne.

Personer, der idømmes konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det vil typisk sige, at man i op til 2-3 år ikke må være i ledelsen af et A/S, ApS eller IVS, efter at man er idømt konkurskarantæne. Modsat må man f.eks. godt drive virksomhed i personligt regi.

Praksis

Praksis har vist, at det ikke kun er såkaldte konkursryttere, der bliver idømt karantæne. Reglerne rammer bredere, end det oprindeligt var hensigten, hvilket ofte virker overraskende på lægfolk.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne, at den groft uforsvarlige forretningsførelse skal have fundet sted senere end 1 år før fristdagen. Det vil sige, at hvis man f.eks. har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse i perioden januar til december 2016, og der først etableres fristdag ved indlevering af konkursbegæring i januar 2018, så kan ledelsen som udgangspunkt ikke idømmes konkurskarantæne.

I en skelsættende Højesteretskendelse af 13. januar 2016 (UfR2016.1473H) er det imidlertid fastslået, at hvis ledelsen undlader at rette op på groft mangelfulde forhold og fortsætter med at tilsidesætte de ledelsespligter, der følger af lovgivningen, kan ledelsen idømmes konkurskarantæne – også selvom driften reelt er indstillet mere end 1 år før fristdagen. De faktiske omstændigheder var dog i 2016-kendelsen særligt grove, idet selskabet ikke på noget tidspunkt havde overholdt reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse. Man havde endvidere anvendt sort arbejde og undladt at angive og afregne moms og skat mv. for samlet ca. 25 mio. kr. Selskabet var desuden systematisk blevet tømt for værdier.

Kendelsen af 11. januar 2018

I den nye Højesteretskendelse fra januar 2018 var forholdene ikke nær så grove som i 2016-kendelsen. Direktøren og ejeren - via et ligeledes konkursramt holdingselskab - havde optaget et ulovligt ledelseslån i både selskabet og holdingselskabet. Lånet i holdingselskabet var indfriet, dog uden rentebetaling. Lånet i selskabet var få måneder inden konkursen med revisors hjælp søgt udlignet med et påstået gammelt løntilgodehavende. Selskabet havde i en årrække haft underskudsgivende drift og negativ egenkapital. Direktøren havde i de sidste 2 år inden konkursen fortsat hævet løn mv., samtidig med at han reelt havde etableret konkurrerende virksomhed med selskabet via en personligt ejet virksomhed.

Der blev efter konkursen indledt omstødelses- og erstatningssager, der blev afsluttet ved forlig mellem konkursboerne, den stort set eneste eksterne kreditor og direktøren. Herefter tilbagebetalte direktøren en væsentlig del af de senest modtagne honorarer til konkursboet, ligesom den reelt eneste eksterne kreditor i koncernen modtog betaling af stort set hele sit tilgodehavende via forlig og dividende fra konkursboerne.

Direktøren gjorde i konkurskarantænesagen bl.a. gældende, at der ikke forelå uforsvarlig forretningsførelse senere end 1 år før fristdagen, idet gælden i koncernen var stiftet før dette tidspunkt, og at 2016-kendelsen alene relaterede sig til ekstreme omstændigheder.

Højesteret fastslog, at der skal lægges vægt på adfærden i både holding- og driftsselskabet, selvom karantænesagen blev ført af kurator i driftsselskabet, og selvom den stort set eneste eksterne kreditor var kreditor i holdingselskabet. Højesteret fandt, at ledelseslånet i driftsselskabet ikke kunne anses for indfriet med det påståede løntilgodehavende, og at direktøren måtte have indset, at driftsselskabet blev tømt for midler ved de fortsatte lønudbetalinger mv., og den konkurrerende virksomhed fra den af direktøren personligt drevne virksomhed. Efter en samlet vurdering blev direktøren derfor idømt 2 års konkurskarantæne. Dette svarede til kurators påstand for Højesteret og er i overensstemmelse med sædvanlig praksis om, at karantænen typisk fastsættes til 2 år, når afgørelsen først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse.

2018-kendelsens rækkevidde

Højesteret udtalte generelt, at der skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor den pågældende har indgået i ledelsen, således at der ved vurderingen af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden senere end et år før fristdagen, også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvarlige forhold, der er udvist på et tidligere tidspunkt. Det må på den baggrund konkluderes, at 2016-kendelsen ikke kun har rækkevidde til ekstreme omstændigheder eller forhold.

Hvis ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan der stilles krav til ledelsen om, at ledelsen får rettet op på de kritisable forhold, også i mere almindelige sager om groft uforsvarlig forretningsførelse.

Desuden viser kendelsen, at ledelsen ikke kan undgå konkurskarantæne, blot fordi man efter konkursen forligsmæssigt forsøger at “reparere” på den groft uforsvarlige forretningsførelse via betalinger til boet/kreditorerne.

Så for at besvare artiklens indledende spørgsmål: ja - praksis kan med 2018-kendelsen godt anses for at være strammet, og rækkevidden af 2016-kendelsen er dermed udvidet betydeligt.

Hvis man har spørgsmål til reglerne om konkurskarantæne, hvad der ligger i groft uforsvarlig forretningsførelse eller den nye kendelse, kan man kontakte DAHLs insolvensafdeling og advokat Thomas Markert, der har ført sagen for Højesteret som kurator i det konkursramte selskab.