Nyheder

Stramning af praksis? - Ny afgørelse fra Højesteret om konkurskarantæne

Højesteret har den 11. januar 2018 afsagt kendelse, hvorefter den tidligere direktør i en konkursramt koncern idømmes konkurskarantæne. Kendelsen fastslår en pligt for ledelsen til at rette op på groft uforsvarlig forretningsførelse, ligesom det fastslås, at man i konkurskarantænesammenhæng ikke efter konkursdekretet kan reparere på forretningsførelsen ved forligsmæssige betalinger til boet/kreditorerne.

Reglerne om konkurskarantæne

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2014 og gælder for virksomheder, der erklæres konkurs herefter.

Man kan blive idømt konkurskarantæne i op til 3 år, hvis man har været i ledelsen af en konkursramt virksomhed senere end 1 år før den såkaldte “fristdag”, og det må antages, at man på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Fristdagen vil typisk være dagen, hvor skifteretten modtog konkursbegæringen. Ved afgørelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne, lægges der vægt på den pågældende ledelses handlemåde, og om det efter omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Der er kurator, der indstiller til og fører sager om konkurskarantæne.

Personer, der idømmes konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det vil typisk sige, at man i op til 2-3 år ikke må være i ledelsen af et A/S, ApS eller IVS, efter at man er idømt konkurskarantæne. Modsat må man f.eks. godt drive virksomhed i personligt regi.

Praksis

Praksis har vist, at det ikke kun er såkaldte konkursryttere, der bliver idømt karantæne. Reglerne rammer bredere, end det oprindeligt var hensigten, hvilket ofte virker overraskende på lægfolk.

Det fremgår af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne, at den groft uforsvarlige forretningsførelse skal have fundet sted senere end 1 år før fristdagen. Det vil sige, at hvis man f.eks. har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse i perioden januar til december 2016, og der først etableres fristdag ved indlevering af konkursbegæring i januar 2018, så kan ledelsen som udgangspunkt ikke idømmes konkurskarantæne.

I en skelsættende Højesteretskendelse af 13. januar 2016 (UfR2016.1473H) er det imidlertid fastslået, at hvis ledelsen undlader at rette op på groft mangelfulde forhold og fortsætter med at tilsidesætte de ledelsespligter, der følger af lovgivningen, kan ledelsen idømmes konkurskarantæne – også selvom driften reelt er indstillet mere end 1 år før fristdagen. De faktiske omstændigheder var dog i 2016-kendelsen særligt grove, idet selskabet ikke på noget tidspunkt havde overholdt reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse. Man havde endvidere anvendt sort arbejde og undladt at angive og afregne moms og skat mv. for samlet ca. 25 mio. kr. Selskabet var desuden systematisk blevet tømt for værdier.

Kendelsen af 11. januar 2018

I den nye Højesteretskendelse fra januar 2018 var forholdene ikke nær så grove som i 2016-kendelsen. Direktøren og ejeren - via et ligeledes konkursramt holdingselskab - havde optaget et ulovligt ledelseslån i både selskabet og holdingselskabet. Lånet i holdingselskabet var indfriet, dog uden rentebetaling. Lånet i selskabet var få måneder inden konkursen med revisors hjælp søgt udlignet med et påstået gammelt løntilgodehavende. Selskabet havde i en årrække haft underskudsgivende drift og negativ egenkapital. Direktøren havde i de sidste 2 år inden konkursen fortsat hævet løn mv., samtidig med at han reelt havde etableret konkurrerende virksomhed med selskabet via en personligt ejet virksomhed.

Der blev efter konkursen indledt omstødelses- og erstatningssager, der blev afsluttet ved forlig mellem konkursboerne, den stort set eneste eksterne kreditor og direktøren. Herefter tilbagebetalte direktøren en væsentlig del af de senest modtagne honorarer til konkursboet, ligesom den reelt eneste eksterne kreditor i koncernen modtog betaling af stort set hele sit tilgodehavende via forlig og dividende fra konkursboerne.

Direktøren gjorde i konkurskarantænesagen bl.a. gældende, at der ikke forelå uforsvarlig forretningsførelse senere end 1 år før fristdagen, idet gælden i koncernen var stiftet før dette tidspunkt, og at 2016-kendelsen alene relaterede sig til ekstreme omstændigheder.

Højesteret fastslog, at der skal lægges vægt på adfærden i både holding- og driftsselskabet, selvom karantænesagen blev ført af kurator i driftsselskabet, og selvom den stort set eneste eksterne kreditor var kreditor i holdingselskabet. Højesteret fandt, at ledelseslånet i driftsselskabet ikke kunne anses for indfriet med det påståede løntilgodehavende, og at direktøren måtte have indset, at driftsselskabet blev tømt for midler ved de fortsatte lønudbetalinger mv., og den konkurrerende virksomhed fra den af direktøren personligt drevne virksomhed. Efter en samlet vurdering blev direktøren derfor idømt 2 års konkurskarantæne. Dette svarede til kurators påstand for Højesteret og er i overensstemmelse med sædvanlig praksis om, at karantænen typisk fastsættes til 2 år, når afgørelsen først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse.

2018-kendelsens rækkevidde

Højesteret udtalte generelt, at der skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor den pågældende har indgået i ledelsen, således at der ved vurderingen af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden senere end et år før fristdagen, også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på groft uforsvarlige forhold, der er udvist på et tidligere tidspunkt. Det må på den baggrund konkluderes, at 2016-kendelsen ikke kun har rækkevidde til ekstreme omstændigheder eller forhold.

Hvis ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan der stilles krav til ledelsen om, at ledelsen får rettet op på de kritisable forhold, også i mere almindelige sager om groft uforsvarlig forretningsførelse.

Desuden viser kendelsen, at ledelsen ikke kan undgå konkurskarantæne, blot fordi man efter konkursen forligsmæssigt forsøger at “reparere” på den groft uforsvarlige forretningsførelse via betalinger til boet/kreditorerne.

Så for at besvare artiklens indledende spørgsmål: ja - praksis kan med 2018-kendelsen godt anses for at være strammet, og rækkevidden af 2016-kendelsen er dermed udvidet betydeligt.

Hvis man har spørgsmål til reglerne om konkurskarantæne, hvad der ligger i groft uforsvarlig forretningsførelse eller den nye kendelse, kan man kontakte DAHLs insolvensafdeling og advokat Thomas Markert, der har ført sagen for Højesteret som kurator i det konkursramte selskab.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma.
Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85
 

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse – dette er alt vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender servicen MailChimp til udsendelse af nyhedsbreve. Mailchimp udbydes af The Rocket Science Group, LLC og er hjemmehørende i Georgia, USA. MailChimp opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Da MailChimp er baseret i USA accepterer du udtrykkeligt med din tiltræden af disse vilkår, at dine personoplysninger afgivet for at kunne sende dig nyhedsbreve, samt oplysninger vi genererer omkring din brug af vores nyhedsbreve kan eksporteres til og opbevares i USA.

MailChimp er herudover tilknyttet til Kommissionens Privacy Shield ordning. Du kan se mere om tilknytningen her.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.
 

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse) ved at enten afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev du modtager fra os. Du kan også afmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i hvilke oplysninger, vi behandler om dig.

Hvis du er uenig i den måde, vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne