Denne klumme er den tredje klumme i en række klummer omkring mere eller mindre overraskende beskatningsformer. I denne klumme vil der blive sat fokus på udbyttebeskatning af kapitalejere (dvs. aktionærer og anpartshaveres beskatning af udbytte, der oppebæres fra deres selskab). I Selskabsloven er der en regel, der angiver, at kapitalejerne i et selskab beskattes i forhold til deres ejerandele, medmindre vedtægterne angiver andet. Det forekommer, at der indsættes rammer for en anderledes fordeling af udbytte end i forhold til ejerandelene, men i rigtig mange selskaber sker beskatningen i forhold til ejerandele.

DEKLARERET UDBYTTE
Udbytte, som man positivt beslutter udloddet på de årlige generalforsamlinger forekommer ofte og er jo ikke overraskende for kapitalejerne, når de selv har været en del af beslutningen. At de derfor skal beskattes af den fordel, de får ud ved udbytteudlodningen, er en selvfølge. At beskatningen også skal ske i forhold til den ejerandel, som de har kapitalandelene, er heller ikke overraskende.

BESKATNING AF MASKERET UDBYTTE – I HVILKET FORHOLD?
Maskeret udbytte optræder i mange forskellige varianter. Maskeret udbytte er kendetegnet ved, at man ikke har truffet en egentlig beslutning om at udlodde et beløb. Maskeret udbytte optræder altså ved, at man f.eks. har taget midler ud af et selskab, uden at man har deklareret det som udbytte, eller man har fået et aktiv, f.eks. en ejendom overdraget ud af selskabet til for lav en pris. Det kan også optræde i den form, at man kort og godt konstaterer, at selskabet mangler midler, og at man ikke umiddelbart kan afgøre, hvor disse midler er. Praksis angiver da, at midlerne er forsvundet ud af selskabet og derfor skal beskattes hos aktionærerne.

Den praksis, der foreligger, er principielt ”hård”, idet alle kapitalejere i selskabet beskattes af det maskerede udbytte. Beskatningen sker i forhold til deres ejerandele, uanset om man har fået en fordel eller ej. Et par afgørelser kan illustrere denne ”hårdhed”.

DEN BEDRAGERISKE MEDAKTIONÆR
For nogle år siden var der en sag til påkendelse i Østre Landsret. Der var tale om en håndværkervirksomhed, som var ejet af to aktionærer i ejerforholdet 50/50. Håndværkervirksomheden havde lavet et stykke reparationsarbejde, der var dækket af et forsikringsselskab, og da arbejdet var færdigt, sendte forsikringsselskabet en check på 150.000 kr. Den ene af aktionærerne tog checken og hævede den og beholdte pengene privat. Der var derfor hverken tale om deklareret løn eller deklareret udbytte. SKAT opdagede forholdet og gennemførte en beskatning af beløbet på 150.000 kr. som maskeret udbytte, men med 75.000 kr. til dem hver især. Dvs. den aktionær, der ikke ”tog” beløbet på de 150.000 kr. blev beskattet af 50 %. Den pågældende aktionær indbragte sagen for Østre Landsret og gjorde naturligvis gældende, at man aldrig havde oppebåret noget beløb og derfor ikke skulle beskattes. Det kunne Østre Landsret ikke tiltræde – Beskatningen blev gennemført i forholdet, som man ejede kapitalandele.

DEN BEDRAGERISKE SAMLEVER
Denne overskrift dækker også over en skattesag. En kvinde mødte ”manden i sit liv” i en moden alder. Kvinden drev en virksomhed i selskabsform. Den pågældende mand havde rigtig mange evner og blev hurtigt arbejdsmæssigt tilknyttet det pågældende selskab. Hverken arbejdets udførelse eller forholdet mellem de to fungerede, så efter et par år blev forholdet opløst. Det blev efterfølgende konstateret, at selskabet manglende et par millioner kr. – midler, som den pågældende mandsperson havde taget. SKAT gennemførte herefter en indkomstforhøjelse hos kvinden som maskeret udbytte, da selskabet jo manglede beløbet. Kvinden gjorde naturligvis gældende, at hun aldrig havde modtaget noget beløb, og at det principielt var hendes tidligere samlever, der havde ”snuppet” pengene. Dette var underordnet for Vestre Landsret. Kvinden var aktionær. Selskabet manglede et beløb på et par millioner kr. Beløbet må da være tilgået aktionæren, og aktionæren skulle da beskattes af beløbet som maskeret udbytte.

SAMMENFATNING
De to afgørelser kan begge virke hårde, men er i overensstemmelse med den praksis, der er i dag. Afgørelserne viser og understreger, at man skal være agtpågiven med, hvem man omgås, også i relation til ejerskab og ansættelse i et selskab. En beskatning kan være både hård og ikke mindst overraskende, hvis man ikke har ”alt” for øje.