Maximillian Schrems, som er østrigsk advokat, forfatter og privatlivsforkæmper, har sagsøgt Facebook ved domstolen i Wien.

I sagen kræver Schrems, på vegne af sig selv og andre Facebook-brugere, erstatning for Facebooks overtrædelse af de persondataretlige regler.

Sagen verserer nu ved den øverste domstol i Wien, som har forelagt sagen for EU-Domstolen, for at få besvaret følgende spørgsmål:

1. Mister en person sin status som ”forbruger”, og dermed retten til at anlægge sag ved sit eget værneting, hvis personen bruger Facebook til at promovere salg af bøger, foredrag (dels mod vederlag), driver websites, indsamler donationer til håndhævelse af krav samt bruger sin konto til at overtale andre brugere til at overdrage krav til sig?
2. Kan en forbruger i én medlemsstat anlægge sag ved sit eget værneting, på vegne af sig selv og andre forbrugere, som forinden har overdraget deres krav til førstnævnte forbruger?

Kan Schrems som forbruger sagsøge Facebook i Wien, hvor han har bopæl?
Hvis en person i lovens forstand er ”forbruger”, finder en række særregler anvendelse, idet man fra lovgivers side, såvel i Danmark som på EU-plan, har besluttet, at der er et særligt beskyttelsesbehov for forbrugere, når de handler med erhvervsdrivende. Forbrugerbegrebet står altså i kontrast til begrebet ”erhvervsdrivende”.

Da forbrugerbeskyttelsesreglerne er særregler, skal forbrugerbegrebet ifølge EU-Domstolen fortolkes snævert. En persons viden eller ekspertise er uden betydning for, om personen anses for at være forbruger eller ej – det afgørende er personens status i det konkrete aftaleforhold.

Én og samme person kan altså være forbruger i visse aftaler, mens personen i andre henseender anses for at være erhvervsdrivende.

Max Schrems har siden 2008 benyttet Facebook privat. Fra 2011 har han desuden drevet en Facebook-side, hvorfra han oplyser om sin retssag mod Facebook, promoverer salget af sine bøger og foredrag og hvor han opfordrer til, at der gives donationer til formålet.

Schrems’ brug af Facebook er derfor ikke meget anderledes end de fleste andres brug af Facebook, idet de fleste brugere anvender deres Facebook-profil til at tilkendegive deres holdninger og fortælle om, hvad der rører sig i deres private liv samt i deres arbejdsliv.

EU-Domstolen slår i sagen fast, at man ikke mister sin status som ”forbruger” i forhold til Facebook, alene fordi man bruger Facebook til at promovere salg af bøger, foredrag (dels mod vederlag), driver websites, indsamler donationer til håndhævelse af krav samt bruger sin konto til at overtale andre brugere til at overdrage krav til sig.

Schrems kan derfor ånde lettet op, idet hans brug af Facebook ikke påvirker hans status som forbruger, hvilket betyder, at han er berettiget til at sagsøge Facebook i Wien, hvor han har bopæl.

Afgørelsen har den konsekvens, at også danske Facebook-brugere – der udelukkende benytter Facebook eller lignende udbydere af sociale medier privat eller på samme måde som Max Schrems, kan rejse erstatningssager mv. mod disse udbydere ved de danske domstole.

Hvad med de øvrige Facebook-brugere, som Schrems repræsenterer?
Flere end 25.000 andre brugere af Facebook har over tid overdraget deres krav til Schrems, for at han kan medtage disse i sin sag mod Facebook. I den konkrete verserende sag er der dog alene medtaget krav fra 7 andre forbrugere fra henholdsvis Østrig, Tyskland og Indien.

Spørgsmålet er, om Schrems kan inddrage disse krav, i den sag han har anlagt i Wien mod Facebook.

En forbruger kan anvende forbrugerværnetingsreglerne, hvilket betyder, at en sag mod en erhvervsdrivende kan anlægges i det land og i den retskreds, hvor forbrugeren har bopæl.

Forbrugerværnetingsreglerne udgør en undtagelse til hovedreglen, hvorefter sager skal anlægges i det land og ved den retskreds, hvor sagsøgte (her Facebook) har bopæl eller hovedsæde, og undtagelser skal undergives en streng fortolkning.

EU-Domstolen anfører i sin afgørelse, at forbrugerværnetingsreglerne har til formål at beskytte den konkrete forbruger, som har indgået en aftale med en erhvervsdrivende, hvorfor retten til at anlægge sag ved eget værneting alene gælder, hvis forbrugeren personligt er sagsøger eller sagsøgt i en sag.

Det betyder, at en sagsøger (her Schrems), som ikke selv er part i den aftale, der er indgået mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, ikke kan påberåbe sig forbrugerværnetinget, uanset om kravet efter aftalen er blevet overdraget eller ej.

Selvom Schrems ikke selv har mistet sin status som forbruger, er han altså afskåret fra at inddrage krav fra andre forbrugere i den sag mod Facebook, som er anlagt ved domstolen i Wien i medfør af forbrugerværnetingsreglerne. 

De danske Facebook-brugere
En række af de Facebook-brugere, som har overdraget deres eventuelle krav mod Facebook til Schrems, er danskere.

I Danmark er der en meget høj grad af forbrugerbeskyttelse. Derudover har vi i Danmark – som et af de få lande i EU – indført adgang til at anlægge gruppesøgsmål for ensartede krav. Gruppesøgsmål kan anlægges ved en hvilken som helst dansk domstol, som har kompetence til at behandle en af sagerne.

Det betyder, at hvis samtlige danske Facebook-brugere gjorde krav på erstatning af Facebook for manglende overholdelse af de persondataretlige regler, ville de kunne anlægge én samlet sag ved en og samme ret i Danmark. De samme regler gælder ikke på tværs af landegrænserne i EU.

Havde der været samme regler for adgangen til gruppesøgsmål på tværs af landegrænserne i EU, ville Schrems og de øvrige Facebook-brugere formentlig have haft adgang til at føre sagen ved domstolen i Wien.

Hvad bringer fremtiden?
Det kan jo ikke udelukkes, at Schrems tager kampen op mod Facebook i Irland, hvor Facebook har værneting, og hvor samtlige sager rettelig kan føres på vegne af de over 25.000 Facebook-brugere, som angiveligt har overdraget deres krav til Schrems.

Uanset Schrems’ videre færd i kampen mod Facebook vil denne sag være med til at skabe fokus på og rejse debat omkring værnetingsreglerne og retten til at anlægge gruppesøgsmål på tværs af landegrænser i EU.

En sådan løsning ville i høj grad harmonere med den øvrige EU-lovgivning, der værner forbrugernes interesser, eftersom de færreste forbrugere tager kampen op mod giganter som Facebook på egen hånd.

I det lys bliver det interessant at se, om det samlede EU lader sig inspirere af lande som Danmark, Norge, Storbritannien og Litauen, som allerede har indført adgang til at anlægge gruppesøgsmål.


Læs EU-Domstolens afgørelse her