Nyheder

Ny afgørelse fra EU-Domstolen i Max Schrems-sagen

Facebook-brugere kan ikke anlægge massesøgsmål mod Facebook i Wien

Maximillian Schrems, som er østrigsk advokat, forfatter og privatlivsforkæmper, har sagsøgt Facebook ved domstolen i Wien.

I sagen kræver Schrems, på vegne af sig selv og andre Facebook-brugere, erstatning for Facebooks overtrædelse af de persondataretlige regler.

Sagen verserer nu ved den øverste domstol i Wien, som har forelagt sagen for EU-Domstolen, for at få besvaret følgende spørgsmål:

  1. Mister en person sin status som ”forbruger”, og dermed retten til at anlægge sag ved sit eget værneting, hvis personen bruger Facebook til at promovere salg af bøger, foredrag (dels mod vederlag), driver websites, indsamler donationer til håndhævelse af krav samt bruger sin konto til at overtale andre brugere til at overdrage krav til sig?
  2. Kan en forbruger i én medlemsstat anlægge sag ved sit eget værneting, på vegne af sig selv og andre forbrugere, som forinden har overdraget deres krav til førstnævnte forbruger?

Kan Schrems som forbruger sagsøge Facebook i Wien, hvor han har bopæl?
Hvis en person i lovens forstand er ”forbruger”, finder en række særregler anvendelse, idet man fra lovgivers side, såvel i Danmark som på EU-plan, har besluttet, at der er et særligt beskyttelsesbehov for forbrugere, når de handler med erhvervsdrivende. Forbrugerbegrebet står altså i kontrast til begrebet ”erhvervsdrivende”.

Da forbrugerbeskyttelsesreglerne er særregler, skal forbrugerbegrebet ifølge EU-Domstolen fortolkes snævert. En persons viden eller ekspertise er uden betydning for, om personen anses for at være forbruger eller ej – det afgørende er personens status i det konkrete aftaleforhold.

Én og samme person kan altså være forbruger i visse aftaler, mens personen i andre henseender anses for at være erhvervsdrivende.

Max Schrems har siden 2008 benyttet Facebook privat. Fra 2011 har han desuden drevet en Facebook-side, hvorfra han oplyser om sin retssag mod Facebook, promoverer salget af sine bøger og foredrag og hvor han opfordrer til, at der gives donationer til formålet.

Schrems’ brug af Facebook er derfor ikke meget anderledes end de fleste andres brug af Facebook, idet de fleste brugere anvender deres Facebook-profil til at tilkendegive deres holdninger og fortælle om, hvad der rører sig i deres private liv samt i deres arbejdsliv.

EU-Domstolen slår i sagen fast, at man ikke mister sin status som ”forbruger” i forhold til Facebook, alene fordi man bruger Facebook til at promovere salg af bøger, foredrag (dels mod vederlag), driver websites, indsamler donationer til håndhævelse af krav samt bruger sin konto til at overtale andre brugere til at overdrage krav til sig.

Schrems kan derfor ånde lettet op, idet hans brug af Facebook ikke påvirker hans status som forbruger, hvilket betyder, at han er berettiget til at sagsøge Facebook i Wien, hvor han har bopæl.

Afgørelsen har den konsekvens, at også danske Facebook-brugere – der udelukkende benytter Facebook eller lignende udbydere af sociale medier privat eller på samme måde som Max Schrems, kan rejse erstatningssager mv. mod disse udbydere ved de danske domstole.

Hvad med de øvrige Facebook-brugere, som Schrems repræsenterer?
Flere end 25.000 andre brugere af Facebook har over tid overdraget deres krav til Schrems, for at han kan medtage disse i sin sag mod Facebook. I den konkrete verserende sag er der dog alene medtaget krav fra 7 andre forbrugere fra henholdsvis Østrig, Tyskland og Indien.

Spørgsmålet er, om Schrems kan inddrage disse krav, i den sag han har anlagt i Wien mod Facebook.

En forbruger kan anvende forbrugerværnetingsreglerne, hvilket betyder, at en sag mod en erhvervsdrivende kan anlægges i det land og i den retskreds, hvor forbrugeren har bopæl.

Forbrugerværnetingsreglerne udgør en undtagelse til hovedreglen, hvorefter sager skal anlægges i det land og ved den retskreds, hvor sagsøgte (her Facebook) har bopæl eller hovedsæde, og undtagelser skal undergives en streng fortolkning.

EU-Domstolen anfører i sin afgørelse, at forbrugerværnetingsreglerne har til formål at beskytte den konkrete forbruger, som har indgået en aftale med en erhvervsdrivende, hvorfor retten til at anlægge sag ved eget værneting alene gælder, hvis forbrugeren personligt er sagsøger eller sagsøgt i en sag.

Det betyder, at en sagsøger (her Schrems), som ikke selv er part i den aftale, der er indgået mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, ikke kan påberåbe sig forbrugerværnetinget, uanset om kravet efter aftalen er blevet overdraget eller ej.

Selvom Schrems ikke selv har mistet sin status som forbruger, er han altså afskåret fra at inddrage krav fra andre forbrugere i den sag mod Facebook, som er anlagt ved domstolen i Wien i medfør af forbrugerværnetingsreglerne. 

De danske Facebook-brugere
En række af de Facebook-brugere, som har overdraget deres eventuelle krav mod Facebook til Schrems, er danskere.

I Danmark er der en meget høj grad af forbrugerbeskyttelse. Derudover har vi i Danmark – som et af de få lande i EU – indført adgang til at anlægge gruppesøgsmål for ensartede krav. Gruppesøgsmål kan anlægges ved en hvilken som helst dansk domstol, som har kompetence til at behandle en af sagerne.

Det betyder, at hvis samtlige danske Facebook-brugere gjorde krav på erstatning af Facebook for manglende overholdelse af de persondataretlige regler, ville de kunne anlægge én samlet sag ved en og samme ret i Danmark. De samme regler gælder ikke på tværs af landegrænserne i EU.

Havde der været samme regler for adgangen til gruppesøgsmål på tværs af landegrænserne i EU, ville Schrems og de øvrige Facebook-brugere formentlig have haft adgang til at føre sagen ved domstolen i Wien.

Hvad bringer fremtiden?
Det kan jo ikke udelukkes, at Schrems tager kampen op mod Facebook i Irland, hvor Facebook har værneting, og hvor samtlige sager rettelig kan føres på vegne af de over 25.000 Facebook-brugere, som angiveligt har overdraget deres krav til Schrems.

Uanset Schrems’ videre færd i kampen mod Facebook vil denne sag være med til at skabe fokus på og rejse debat omkring værnetingsreglerne og retten til at anlægge gruppesøgsmål på tværs af landegrænser i EU.

En sådan løsning ville i høj grad harmonere med den øvrige EU-lovgivning, der værner forbrugernes interesser, eftersom de færreste forbrugere tager kampen op mod giganter som Facebook på egen hånd.

I det lys bliver det interessant at se, om det samlede EU lader sig inspirere af lande som Danmark, Norge, Storbritannien og Litauen, som allerede har indført adgang til at anlægge gruppesøgsmål.


Læs EU-Domstolens afgørelse her

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne