Sommerhus i selskab - En beskatning, man siger nej tak til
Sommerhuse beskattes hårdt, hvis man har rådighed over dem gennem et selskab
Danmark er et land fyldt med sommerhuse. Mange af sommerhusene kan anvendes hele året, og rigtig mange mennesker, både fra Danmark og fra udlandet, nyder sommerhusene. Ejerskab og brug eller rådighed over et sommerhus, kan vel uden tvivl betegnes som et privat og skønt gode.
Langt de fleste sommerhuse er ejet af fysiske personer. Der eksisterer et nuanceret regelsæt for beskatning af disse – hvordan skal den løbende lejeindtægt beskattes, og hvordan man beskatter sommerhuset ved salg. Uanset dette udgangspunkt om privat ejerskab, forekommer det, at et selskab en gang imellem også er ejer af et sommerhus. Ved disse situationer må der tilrådes til særdeles stor påpasselighed.
Rådighedsbeskatningen
Siden år 2000 har der været et detaljeret regelsæt, herunder for sommerhuse, der sikrer en særlig, noget hårdhændet beskatning, hvis sommerhuset er placeret i et selskab. En hovedaktionær, der ejer et sådant selskab, undergives nemlig en rådighedsbeskatning. Det er ikke afgørende, om man bruger sommerhuset – det er tilstrækkeligt, at man har mulighed for at bruge sommerhuset. Rådighedsbeskatningen differentieres imellem 0,25 % og 0,5 % af ejendomsværdien pr. uge. Det er afhængig af, om der er tale om lav- eller højsæson, som er i uge 22 til og med 34. Lægger man procenterne sammen, udgør rådighedsprocenten 16,25 % om året.
Har sommerhuset f.eks. en værdi på 3 mio. kr., udgør et beskatningsgrundlag
på 16,25 % 487.500 kr. Beløbet beskattes som personlig indkomst hos skatteyderen, altså med en skatteprocent tæt på de 56 %. En sådan beskatning er mildest talt hård og uønsket.
Rådighedsbeskatningen gælder både danske sommerhuse og udenlandske ferieejendomme. Beskatningsrammen er den samme set fra en dansk synsvinkel.
Kan rådighedsbeskatning undgås?
Rådighedsbeskatningen kan naturligvis undgås, hvis man udlejer det pågældende sommerhus. De uger, hvor man ikke er i stand til at råde over sommerhuset, fordi der sker udlejning til tredjemand, er undtaget fra rådighedsbeskatningen.
Der findes herudover en yderligere i praksis udviklet regel, der medfører, at man kan undtages fra rådighedsbeskatningen. Denne praksis er ved en byretsdom fra juni måned år 2017 nu blevet bekræftet.
Konkret var der tale om et selskab, der drev virksomhed med handel, formidling og investering i fast ejendom. Selskabet havde på et tidspunkt købt en pulje af nødlidende ejendomme, herunder med et sommerhus. Sommerhuset var overtaget i år 2011, og det var ikke umiddelbart lykkedes at sælge sommerhuset. Der var ikke nogen tvivl om i sagen, at hovedaktionæren i selskabet havde mulighed for at råde over sommerhuset i både år 2011 og år 2012. Dette gjaldt bl.a. de uger, hvor sommerhuset var spærret for udlejning.
Uanset dette fandt retten efter en konkret vurdering, at sommerhuset ikke havde stået til rådighed for vedkommende hovedaktionær privat i de to indkomstår. Retten lagde vægt på, at sommerhuset var en del af virksomhedens drift, ogat det ikke var erhvervet med henblik på at sikre skatteyderens private brug heraf. Endvidere havde man på intet tidspunkt konstateret nogen privat brug. På baggrund af disse forhold fandt byretten, at der ikke skulle ske nogen rådighedsbeskatning i de to indkomstår.
Den pågældende praksis har tidligere eksisteret fra Landsskatteretten, men er nu altså bekræftet af byretten. Praksissen strider imod den lovbestemmelse, der giver adgang til rådighedsbeskatningen – hverken i lovbestemmelsen eller forarbejderne er der gjort sådanne undtagelser. Selvom lovbestemmelser og forarbejder er tavse, slår en administrativ og nu domstolsfastsat praksis naturligvis igennem. Et sommerhus i et selskab udløser ikke altid rådighedsbeskatning – dette skal vurderes konkret fra situation til situation. Glem dog ikke hovedreglen – der er fortsat rådighedsbeskatning!