Ny lov om forretningshemmeligheder
En ny dansk lov om forretningshemmeligheder er netop vedtaget og træder i kraft den 9. juni 2018. Loven vil blandt andet regulere, hvad der betragtes som en forretningshemmelighed, hvordan virksomheder skal beskytte deres forretningshemmeligheder, hvornår disse enten erhverves, bruges eller udnyttes ulovligt, samt hvilke retsmidler der konkret kan anvendes ved håndhævelse af overtrædelser.
Efter en høringsrunde i efteråret blev der den 10. januar 2018 fremsat forslag til en ny lov om forretningshemmeligheder. Formålet med loven er at implementere et EU-direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Lovforslaget blev vedtaget den 10. april 2018.
Sikring af minimumsrettigheder på tværs af EU
Direktivet, der søges implementeret ved loven, har til formål at ensarte retstilstanden angående beskyttelse af forretningshemmeligheder på tværs af EU.
Medlemslandene har en frist til at implementere direktivet den 9. juni 2018, hvilket også er den dato, hvor loven skal træde i kraft.
Flere af EU-direktivets bestemmelser regulerer forhold, der hidtil i dansk ret ikke har været udtrykt direkte i ordlyden af den lovgivning, der regulerer området, hvorfor lovens ordlyd i noget omfang kan bidrage med en større klarhed angående retsstillingen.
Ny samlet lov i Danmark
Hidtil har reguleringen af forretningshemmeligheder i dansk ret fundet sted i markedsføringsloven, suppleret af blandt andet ansættelsesklausulloven, retsplejeloven og den ulovhjemlede loyalitetspligt i ansættelsesretten.
Ifølge bemærkningerne til loven, er formålet ikke blot at ensarte beskyttelsen af forretningshemmeligheder i EU, men ligeledes at samle den danske regulering på området, således at det bliver lettere for danske virksomheder at få overblik over reglerne på området.
Konsekvensen af det nye lov vil være, at markedsføringslovens nuværende § 23 om erhvervshemmeligheder ophæves, idet den nye lov om forretningshemmeligheder skal træde i stedet herfor.
Med den nye lov om forretningshemmeligheder, vil der blandt andet være følgende at finde i selve lovteksten:
- En definition af begrebet ”forretningshemmelighed”, der skal afgøre hvorvidt oplysninger er omfattet af loven eller ej, og hvor en af tre kriterier er, at der skal være foretaget rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af oplysningen.
- Angivelse af konkrete tilfælde hvor erhvervelse af en forretningshemmelighed er enten en lovlig eller ulovlig handling, samt tilfælde hvor ellers ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse undtagelsesvis er lovlig.
- Mulighed for beslaglæggelse og udlevering af krænkende varer.
- Mulighed for at den påståede krænkende part som alternativ til et midlertidigt forbud eller påbud kan stille sikkerhed for et rimeligt vederlag til den anden part.
- Hvilke foranstaltninger retten ved endelig dom kan foretage for at bringe misbruget af forretningshemmeligheden til ophør, samt mulighed for, at der som alternativ hertil betales en godtgørelse.
- En frist på seks måneder for både indgivelse af begæring af forbud eller påbud og sagsanlæg.
- Regler for brug af tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af forbud eller påbud eller ved fuldbyrdelse af domme angående misbrug af forretningshemmeligheder.
- Mulighed for at en retsafgørelse der har ført til domsfældelse til fordel for en krænket part offentliggøres på anmodning fra den krænkede part. Ifølge bemærkningerne til loven, er der tilstræbt en tekstnær implementering af EU-direktivet. Flere af artiklerne i direktivet dækkes imidlertid af allerede eksisterende regler i dansk ret, hvor især retsplejelovens regler vurderes allerede at opfylde nogle af de mere processuelle forpligtelser i direktivet.
Afgørende i forhold til beskyttelse af forretningshemmeligheder
Den nye lov om forretningshemmeligheder viderefører i vidt omfang den gældende retstilstand efter markedsføringslovens regulering af erhvervshemmeligheder. Blandt andet skal man som virksomhedsejer fortsat være opmærksom på, at oplysningerne hemmeligholdes, der i den nye lov er konkretiseret ved et krav til at der foretages rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af en oplysning, førend oplysningen kan beskyttes som en erhvervshemmelighed.
Dog er der i loven nyskabelser, man som potentielt krænket part skal være opmærksom på. Blandt andet kan indførelsen af tvangsbøder på området være et brugbart nyt værktøj. Derudover kan søgsmålsfristen på seks måneder betyde, at en ret til at nedlægge midlertidigt forbud eller påbud, eller muligheden for egentligt sagsanlæg fortabes, hvilket virksomheder skal være særligt opmærksomme på.
Søgsmålsfristen starter fra det tidspunkt, hvor en påstået krænket part har tilstrækkeligt grundlag for enten at indgive begæring om midlertidigt forbud eller påbud, eller et anlægge almindelig sag. Tidspunktet hvorfra fristen regnes kan således variere afhængig af sagens kompleksitet.
Den nye lov om forretningshemmeligheder lægger samlet op til, at en krænket part får udvidede muligheder for at beskytte uretmæssig brug af sine forretningshemmeligheder. Dog lægges der også op til, at man som virksomhed aktivt skal forfølge misbrug af forretningshemmeligheder, idet man ellers risikerer at fortabe retten hertil. I denne proces skal der foretages flere vurderinger angående de handlinger der skal foretages, hvor det som udgangspunkt altid anbefales at søge rådgivning.