Arveafgiften hedder egentlig boafgift
På en måde kan man sige, at arveafgiften allerede er afskaffet, og det er oven i købet længe siden. Siden den 1. juli 1995 har det nemlig slet ikke heddet arveafgift, men boafgift. I almindelige ”folkemunde” er det dog ikke til at slippe af med det tidligere udtryk.

Boafgiften betales af dødsboet og reducerer dermed den formue, som kan udbetales til arvingerne, så resultatet bliver det samme – en del af boets midler tilfalder staten som en afgift i stedet for at tilfalde arvingerne.

Arv fritaget for boafgift
Afgiften beregnes af boets formue. Hvor meget der skal betales, afhænger af, hvem der skal arve boets formue.

En del af formuen er således helt afgiftsfri.

Det gælder den del af boets formue, som skal tilfalde en ægtefælle. Ægtefællens arv er altså helt fritaget for boafgift.
Arv, der skal tilfalde almennyttige, velgørende formål, er også fritaget for afgift. En lang række velgørende fonde, foreninger og organisationer er således uden ansøgning fritaget for afgiften.
Det samme gælder for arv, der tilfalder offentlige institutioner, folkekirken, valgmenigheder og (andre) religiøse samfund.

Hvis en afdød person ved testamente har tilgodeset et almennyttigt, velgørende formål, men modtageren ikke er på listen over de fonde m.v. som uden ansøgning kan modtage arv afgiftsfrit, kan SKAT efter ansøgning bevilge afgiftsfritagelse. SKAT efterprøver herved, om formålet er almennyttigt.

15 % boafgift
Arv til forskellige af afdødes slægtninge og andre nærtstående beregnes der afgift af med 15 %.

Det gælder bl.a. børn og stedbørn og disse børn (altså børnebørn m.v.) Det gælder også forældre.

Endvidere gælder det personer, som har haft fælles bopæl med afdøde i to år forud for dødsfaldet. Det bedste eksempel er en ugift samlevende, men det kan også være søskende eller andre, som afdøde har delt bopæl med.

En samlever er omfattet af 15 % afgiften, selvom samlivet ikke har varet i to år, hvis den pågældende og afdøde har, har haft eller venter barn sammen.

Arv til afdødes barns eller plejebarns ægtefælle (svigerbørn) er omfattet af 15 % afgiften, og det gælder også arv til afdødes fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, hvilket kan være relevant, hvis en sådan undtagelsesvist skal arve ifølge et testamente.

Endelig er plejebørn omfattet af 15 % afgiften, hvis barnet har boet hos afdøde i mindst fem år, og opholdet begyndte inden barnet fyldte 15 år.

Boafgiften på 15 % betales af den del af boets formue, som skal tilfalde de pågældende arvinger. Der er dog et bundfradrag, sådan, at der ikke skal betales afgift af de første 289.000 kr. Det nævnte beløb gælder i 2018 og reguleres årligt.

Bundfradraget er fælles for alle de nævnte arvinger. Er der kun en arving kommer fradraget denne til gode alene, er der flere, nyder de godt af det i fællesskab.

Tillagsboafgift på 25 %
Skal der betales arv til en arving, der hverken er fritaget for boafgift eller omfattet af den personkreds, som ”kun” skal betale den almindelige boafgift, skal der af den del af arven betales dels den almindelige boafgift på 15 % dels en tillægsboafgift på 25 %. Det betyder, at disse arvinger vil opleve, at der betales boafgift med i alt 36,25 %.

Det gælder altså arv til alle andre end de ovenfor nævnte. Søskende, søskendebørn, fjernere slægtninge, venner, naboer m.v. vil altså skulle betale den højere afgift.

Nedsat afgift ved visse familievirksomheder
Med virkning fra den 1. januar 2016 blev boafgiften nedsat for visse aktiver og under nogle betingelser.

Boafgiften blev nedsat til 13 % for dødsfald i 2016 og 2017, til 7 % for dødsfald i 2018, 6 % for dødsfald i 2019 og 5 % for dødsfald i 2020 og senere.

Denne lavere afgift beregnes, hvis arven består af en virksomhed, og hvis en række forskellige betingelser er opfyldt hos afdøde, omkring virksomheden og i relation til, hvem der er arving. Formålet med nedsættelsen har været at lette generationsskifter af familievirksomheder. Nedsættelsen er altså (kun) relevant, hvis arven består i en virksomhed, som skal falde i arv til afdødes nærmeste familie.

Denne nærmeste familie er børn, børnebørn, adoptivbørn og stedbørn. En samlever er også omfattet, hvis samlivet har bestået i to år eller afdøde og samleveren har, har haft eller venter et fælles barn. Har afdøde ingen børn, børnebørn m.v. gælder den lavere afgift også for søskende, søskendebørn og søskendebørnebørn

Hvad beregnes afgiften af
Boafgiften og tillægsboafgiften beregnes af værdien af boets aktiver. Det er derfor af betydning for afgiften, hvordan boets aktiver værdiansættes.

Lovens udgangspunkt er, at boets aktiver skal værdiansættes til deres handelsværdi, altså den værdi aktivet har ved salg til tredjemand i en almindelig handel på markedsvilkår.

Når der indleveres en boopgørelse i et dødsbo skal denne sendes til SKAT. SKAT skal nemlig godkende værdiansættelserne i boopgørelsen, og SKAT kan altså kræve en værdi korrigeret, hvis man mener, at den er for lav. I disse tilfælde gælder forskellige regler om adgangen til at kræve vurdering osv.

I forskellige cirkulærer er fastsat nogle rammer for værdiansættelsen af forskellige aktiver. Velkendt er reglen om, at en fast ejendom, som udlægges til en ægtefælle eller livsarving kan værdiansættes til den senest offentliggjorte ejendomsværdi med tillæg af eller fradrag af 15 %. Er en sådan værdiansættelse anvendt, kan den forventes godkendt af SKAT, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne omstændigheder kan eksempelvis være, at boet har indhentet en ejendomsmæglervurdering af ejendommen, eller at en arving, inden SKAT har godkendt boopgørelsen. har solgt ejendommen videre til en værdi, som er markant anderledes end værdien i boopgørelsen.

Afrunding
Ved behandlingen af et dødsbo er det vigtigt, at boafgifter bliver beregnet og betalt på rette vis i forbindelse med boets afslutning. Arvingerne har en fælles interesse heri, da de hæfter solidarisk for boafgiften.

Det er selvfølgelig også vigtigt for arvingerne, at boafgiften ikke bliver højere end nødvendigt, og at man ved boets behandling derfor hele tiden har øje på at anvende de rigtige værdiansættelser og dermed det rigtigste grundlag for boafgiftsberegningen.