Under betegnelsen generationsskifte falder typisk ejerskifte af virksomheder fra én generation til en anden generation. Principielt kan et generationsskifte også ske ved overdragelse af private aktiver, f.eks. et sommerhus. Ved overdragelse af virksomheder er udfordringen imidlertid ofte større, da værdierne er større. Virksomheder drives enten i personligt regi eller i selskabsform. Begge virksomhedstyper generationsskiftes.

Drives virksomheden i personligt regi, og er det en virksomhed, der også har en vis indtjening, anvender ejeren ofte den beskatningsordning, der er i virksomhedsskatteloven, nemlig virksomhedsskatteordningen. Beskatningsordningen giver mulighed for, at man løbende kan nøjes med at betale en virksomhedsskat, p.t. 22 %, af det nettooverskud, man får i virksomheden, medmindre man trækker midlerne ud til privatsfæren. En af de begrænsninger, der følger af at drive virksomhed under virksomhedsskatteordningen er, at man skal afgrænse det provenu, der er i virksomhedsskatteordningen, strengt erhvervsmæssigt. Disponerer man privat over provenuet, vil provenuet betragtes som en hævning med beskatning til følge op eventuelt til top­skattegrænsen.

Hvornår foreligger der en hævning?
Hævninger foreligger naturligvis primært, når man hæver midler ud til almindelig privatforbrug. Foretager man en sådan hævning, sker der beskatning.

Der foreligger også en hævning, hvis man i øvrigt disponerer over midlerne til privat formål. Et eksempel herpå kan være udlån af midlerne til et selskab, man ejer, eller til børn eller lignende. Principielt er der intet i vejen for at lave et sådant udlån, udover at man skatteretligt rubricerer det som en privat disposition med beskatning til følge.

Sælgerfinansiering ved generationsskifte
Der har over de sidste år været en udvikling i praksis og også i lovgivningen, der strammer op på, hvilke tiltag der medfører en hævning i virksomhedsskatteordningen. Udviklingen har været i ”strammeretningen” derhen at forstå, at flere og flere dispositioner betragtes som private og medfører en hævning. Udover det netop behandlede om udlån fra en virksomhedsskatteordning til et 100 % ejet selskab, hvor Højesteret i 2013 fandt, at det var en privat disposition, er andre udlånsdispositioner blevet anset som en privatdisposition.

I 2015 tog Landsskatteretten stilling til en situation, hvor man ønskede at generationsskifte en række ejendomme og i den forbindelse ville yde en sælgerfinansiering enten for den fulde pris eller efter en kreditforeningsbelåning. Der blev bl.a. spurgt til i det bindende svar, der var til påkendelse, om en sådan sælgerfinansiering på markedsmæssige vilkår og mod pant i ejendommene ville kunne rummes i virksomhedsskatteordningen uden at være hævning. Det var tanken, at sælgerfinansieringen skulle ske på såkaldte anfordringsvilkår, nemlig med et vilkår om, at kreditor altid kunne kræve udlånet indfriet. Landsskatteretten fandt, at man ikke kunne forestille sig en 100 % sælgerfinansiering som værende erhvervsmæssig. Man fandt også, at man ikke konkret kunne acceptere den delvise sælgerfinansiering som erhvervsmæssig, bl.a. fordi vilkårene for lånet ikke var markedskonforme – ingen debitor ville finde sig i at være underkastet anfordringsvilkår.

Landsskatterettens kendelse af 30. august 2017
Landsskatteretten har nu haft lejlighed til at tage stilling til en ny situation. Der var på ny tale om et bindende svar, hvor man spurgte til, hvorvidt en sælgerfinansiering kunne rummes i sælgers virksomhedsskatteordning. Konkret skulle udlånet udgøre lidt over 1,7 mio. kr. og skulle ydes i forbindelse med salg af en af flere virksomheder ud af virksomhedsskatteordningen. Endvidere udgjorde sælgerfinansieringen under 20 % af den samlede finansieringspakke. Der var endvidere aftalt renter og en afviklingsprofil – 2 % over 12 år. Skatterådet havde fundet, at den pågældende kredit skulle beskattes som en hævning. Dette ændrede Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at den pågældende finansieringstype også anvendes mellem ikke-interesseforbundne parter, at der alene er tale om en delvis sælgerfinansiering på 20 %, og at der på forhånd var aftalt afdrag og renter. Samlet set fandt man derfor, at finansieringsaftalen var markedskonform og derfor kunne forblive i sælgers virksomhedsskatteordning.

Afgørelsen hilses velkommen og bidrager til afgrænsningen af, hvornår man kan etablere en sælgerfinansiering, uden at det er en hævning. Afgørelsen nuancerer den praksis, der blev etableret i 2015 – en nuancering, der juridisk samt politisk er den rigtige vej at gå. Delvis sælgerfinansiering kan altså godt ske via en virksomhedsskatteordning forudsat at det er på markedskonforme vilkår.

Ulempen ved finansieringsformen er dog, at den fordring, der etableres, skal kursansættes. Konkret blev fordringen kursansat til kurs 68. Afviklingen vil medføre beskatning af køber for den kursgevinst, der realiseres, mens køber = debitor vil lide tab på gæld. Dette er ikke altid hensigtsmæssigt.