Skattefrihed i dødsboer
Når et dødsbo undergives et egentligt skifte, er dødsboet et selvstændigt skattesubjekt. Dødsboers skatteforhold reguleres af udførlige – og ganske komplicerede – regler i dødsboskatteloven. I denne artikel giver vi et overblik over, hvornår et dødsbo er skattefritaget, hvad det indebærer, og hvilke overvejelser du bør gøre dig i skiftesituationen i sammenhæng hermed.
I de tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle overtager boet til hensidden i uskiftet bo eller efter særlige regelsæt i dødsboskifteloven overtager hele boet som (eneste) arving, sker beskatningen hos den efterlevende ægtefælle. Dennes skattemæssige stilling i de tilfælde behandles ikke yderligere her.
Efter dødsboskatteloven er nogle dødsboer skattepligtige, mens andre er skattefritagne. I det følgende gives et overblik over, hvornår et dødsbo er skattefritaget, hvad det indebærer, og hvilke overvejelser man bør gøre sig i skiftesituationen i sammenhæng hermed.
Hvornår er et dødsbo skattefritaget?
Om et dødsbo er skattefritaget eller ej, afhænger af handelsværdien af boets aktiver og passiver på skæringsdagen i boopgørelsen eller værdien, der er udloddet til, hvis der er sket a conto udlodning til en arving inden skæringsdagen i boopgørelsen.
Der er to beløbsmæssige krav, der begge skal være opfyldt. Svigter et af kravene, er betingelsen for skattefritagelse ikke til stede.
For det første må værdien af boets (brutto)aktiver ikke overstige 2.839.100 kr. I dette regnestykke indgår passiverne ikke. Værdien af visse faste ejendomme medregnes ikke ved opgørelsen af aktiverne, hvis ejendommen udloddes eller sælges til en arving eller en efterlevende ægtefælle. Det gælder for de ejendomme, som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (parcelhusreglen) eller § 9 kan sælges skattefrit. Det er særligt en- og tofamilieshuse, ejerligheder, privat benyttede sommerhuse og stuehusværdien ved blandet benyttede ejendomme.
For det andet må nettoformuen, dvs. værdien af aktiverne med fradrag af værdien af passiverne, ikke overstige 2.839.100 kr. Alle aktiver, også alle faste ejendomme, medregnes her.
Beløbsgrænsen på 2.839.100 kr. reguleres årligt efter personskattelovens § 20, og det nævnte beløb gælder for 2018.
Betydningen af særeje og delingsformue ved ægtefæller
Hvis afdøde var gift og derfor efterlader en ægtefælle omfatter boet begge ægtefællers formuer. Det betyder (let forenklet), at hvis ægtefællernes samlede delingsformue ikke overstiger to gange 2.839.100 kr, svarende til 5.678.200 kr. (2018), så vil den afdøde ægtefælles bo kunne skiftes skattefrit, fordi dennes andel af delingsformuen (kun) udgør halvdelen af den fælles formue og dermed ikke overstiger grænsebeløbet.
Dør en ægtefælle efter at have siddet i uskiftet bo, gælder samme princip. Boet vil da være skattefritaget, hvis beløbsgrænserne på 5.678.200 kr. er overholdt på skæringsdagen i boopgørelsen, og afdøde ikke efterlader sig særejeaktiver.
Hvis en gift person dør og efterlader sig både en delingsformue og særejeaktiver, vil delingsformuen og særejet kunne skiftes hver for sig, hvis den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo med delingsformuen. Det er dermed to selvstændige boer.
Skattefritagelsen bedømmes for hvert bo for sig, og hvis betingelserne for skattefritagelse isoleret set er opfyldt for afdødes særejeaktiver, kan den efterlevende ægtefælle altså vælge at sidde i uskiftet bo med delingsformuen, men samtidig gennemføre skifte af særejeboet. Skiftet af dette særejebo kan ske skattefrit.
Hvad betyder skattefritagelsen?
Når dødsboet er skattefritaget, skal boet ikke betale skat af sin indkomst i boperioden. Det er perioden fra dagen efter dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen. Boets indkomst kan bestå af løbende indtægter fra boets aktiver, f.eks. renteindtægter, men kan også bestå i avancer ved afståelse af boets aktiver, f.eks. værdipapirer eller skattepligtige faste ejendomme.
Det kan belyses med et eksempel:
Et bo kan skiftes skattefrit, og et af boets aktiver er anparter i et selskab, som afdøde ejer 100 %, og som har en værdi på 500.000 kr. Afdøde har betalt 100.000 kr. for anparterne og har altså en avance på 400.000 kr.
Hvis afdøde havde solgt anparterne i levende live eller havde likvideret selskabet i levende live, skulle afdøde have betalt skat af sin fortjeneste ved salget/likvidationen.
Boet kan sælge anparterne eller likvidere selskabet, men da boet er skattefritaget, kommer boet ikke til at betale skat af avancen. Hele værdien på 500.000 kr. kommer derfor arvingerne til gode.
Tiden fra starten af dødsårets indkomstår (typisk 1. januar) og frem til dødsdagen kaldes mellemperioden. De forskudsskatter, afdøde måtte have betalt i den periode, er endelige. Både boet og SKAT har mulighed for at begære afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, men det er en mulighed, der sjældent anvendes, og reglerne herom vil ikke blive berørt yderligere her.
Relevante overvejelser
Hvis et dødsbo er skattefritaget, betyder det, at en skat, som afdøde selv skulle have betalt i levende live, ”forsvinder”. Skatteforpligtelsen falder ganske enkelt væk, og den besparelse kommer arvingerne til gode, da de midler, der ellers skulle være betalt i skat, nu kan tilfalde dem.
Skattefritagelsen afhænger af nogle beløbsgrænser, der er absolutte. Det kan have stor økonomisk betydning for boet og dermed arvingerne, om man er over eller under grænserne for skattefritagelse. Det er derfor yderst vigtigt, at man er opmærksom herpå ved boets behandling, når man disponerer i boet og skal tage stilling til værdiansættelsen af aktiver og fastlæggelsen af skæringsdagen i boopgørelsen.
Muligheden for, at en afdød ægtefælles bo kan være skattefritaget, må altid tages i betragtning, når en efterlevende ægtefælle skal tage stilling til, om denne vil sidde i uskiftet bo eller gennemføre et skifte. Det ses desværre ind i mellem, at det ikke er sket med den konsekvens, at en ægtefælle ved senere salg af et aktiv kommer til at betale en skat, som kunne være undgået ved at skifte og sælge aktivet på dette skifte.
Hensynet til at kunne skifte et særbo skattefrit kan også være bevæggrunden for at etablere et særeje for en eller begge ægtefæller. Har en ægtefælle særeje vedrørende aktiver, som er skatterelevante, f.eks. kapitalandele med en negativ eller lav skattemæssig anskaffelsessum, og kan særboet skiftes skattefrit, vil skatten på særejet kunne spares.
Det er vist engang blevet sagt, at ”man ikke kan dø fra sin skat”. Som det er fremhævet, er det langt fra tilfældet, hvis formueforholdene og omstændighederne er til det.
Har du spørgsmål relateret til bobehandling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.