I det følgende sætter vi fokus på nogle af de spørgsmål, som arveafkald rejser.

Hvorfor overhovedet give afkald på sin arv?

Et ønske om at give afkald på sin arv kan bunde i flere forhold. Afkaldsgiveren har måske ikke brug for pengene og ønsker derfor at lade arven gå videre til sine børn – eller de øvrige arvinger.

I denne forbindelse kan det også have betydning, at man så at sige sparer en ”portion” boafgift af arven, idet arvingerne undgår, at der skal beregnes ”dobbelt” boafgift, når afkaldsgiveren modtager arven og (igen) ved dennes død.

Det er heller ikke ualmindeligt, at et arveafkald er begrundet i, at afkaldsgiveren er insolvent og derfor ønsker at undgå, at arven tilfalder kreditorerne, men hellere ser at afkaldsgivers børn (eller de andre arvinger) modtager den.

Hvornår kan afkaldet gives?

Et arveafkald kan gives både før og efter, at personen, man skal arve – som man kalder arveladeren – er død.

Afkald afgivet før dødsfaldet kaldes afkald på forventet arv. Afgives afkaldet efter dødsfaldet, kaldes det afkald på falden arv.

Et afkald på forventet arv skal afgives overfor arveladeren. Denne skal således være bekendt med afkaldet og kan principielt afslå at tage i mod det.

Sidder en ægtefælle i uskiftet bo, kan denne modtage afkald på arv efter den førstafdøde ægtefælle. Selv om der her gives afkald på arv efter en person, der allerede er død, betragtes det som afkald på forventet arv, netop fordi det uskiftede bo betyder, at arven efter førstafdøde ikke er faldet endnu.

Afkald på falden arv er der altså tale om, når arveladeren er død, og man først derefter giver afkald på arven. Et sådant afkald kan afgives overfor skifteretten eller overfor de øvrige arvinger. Behandles boet af en bobestyrer, kan afkaldet også gives overfor denne.

Ved et afkald på falden arv er både tidspunktet og indholdet vigtigt, hvis du vil undgå utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser.

Hvem tilfalder den arv, man giver afkald på?

Har man givet afkald på arven, tilfalder denne i stedet ens børn, hvis man har sådanne, og man har forbeholdt deres arveret. Ellers tilfalder arven de øvrige arvinger, det kunne f.eks. være søskende.

I relation til beregning af boafgiften betragtes disse så i stedet som arvinger, men nogle betingelser skal være opfyldt.

1. For det første må afkaldet ikke være betinget og kan derfor kun gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller testamentsarvinger.
2. For det andet skal skifteretten have meddelelse om afkaldet, før indleveringen af den endelige boopgørelse, dog senest før udlodning af arv er påbegyndt. Man må dog godt udlodde til en efterlevende ægtefælle.

Disse betingelser er f.eks. ikke opfyldt, hvis man giver afkald til fordel for sit barn og bestemmer, at arven skal være særeje for barnet. Det anses for en betingelse. Ej heller er betingelserne opfyldt, hvis man bestemmer, at nogle af de øvrige arvinger, men ikke dem alle, skal have arven. Og betingelserne er heller ikke opfyldt, hvis man først giver afkaldet efter, at arven (eller en del heraf) er udloddet, eller først efter det tidspunkt giver skifteretten meddelelse om afkaldet.

I disse tilfælde beregnes boafgiften som om afkaldsgiveren (stadig) var arving, men derudover betragtes afkaldet som en gave fra afkaldsgiveren til den, der i stedet modtager arven. Det udløser gaveafgift, hvis modtageren hører til den gaveafgiftspligtige kreds (f.eks. børn), men derimod indkomstskat, hvis modtageren er udenfor kredsen, hvilket f.eks. gælder søskende.

Som det ses, kan der i disse tilfælde udløses dobbelt afgift eller sågar afgift + indkomstskat, hvilket naturligvis er uønsket og uhensigtsmæssigt. Det er derfor især i disse tilfælde ekstra vigtigt, at et arveafkald laves rigtigt tidsmæssigt og indholdsmæssigt.

Hvad med kreditorerne?

Et afkald på forventet arv kan ikke anfægtes af kreditorerne. Skulle afkaldsgiveren efterfølgende gå konkurs, vil konkursboet altså ikke kunne omstøde eller på anden måde tilsidesætte afkaldet.

Søger afkaldsgiveren gældssanering, vil det dog kunne føre til, at gældssanering nægtes, hvis den gældssaneringssøgende har givet afkald på forventet arv.

Et afkald på falden arv kan derimod i vid udstrækning anfægtes af afkaldsgivers kreditorer.

Går afkaldsgiver konkurs, kan afkald på falden arv afgivet senere end seks måneder før fristdagen i konkursboet omstødes, og arven vil indgå i konkursboet.

Afkald afgivet senere end to år før fristdagen kan også omstødes, men her kan omstødelse undgås, hvis det bevises, at afkaldsgiveren på afkaldstidspunktet var solvent.

Hvis ønsket om at give afkald på arv er begrundet i, at man vil undgå, at arven tilfalder kreditorerne, er det altså helt afgørende, at afkaldet gives inden arveladerens død.

Vederlag eller ej?

Et arveafkald kan gives uden vederlag.

Man kan imidlertid også give afkald mod et vederlag, og det vederlag kan fastsættes på vidt forskellig vis. Det kan være et bestemt beløb eller en vis brøkdel af arven eller måske et eller flere bestemte aktiver.

Et vederlag i forbindelse med et afkald på forventet arv betragtes afgiftsmæssigt som en gave, og der skal derfor betales gaveafgift af vederlaget, hvis afkaldsgiveren hører til den afgiftspligtige kreds, og indkomstskat, hvis afkaldsgiver er udenfor denne kreds. I de sidste tilfælde vil et afkald mod vederlag derfor sjældent være attraktivt (eller en god ide), da skatten oftest vil være højere end en (senere) boafgift.

Professionel håndtering af arveafkald

Det kan virke nemt at give et arveafkald i et enkelt udformet dokument eller på en fortrykt blanket, men som det fremgår, er arveafkald forbundet med en række spørgsmål, så man skal tænke sig godt om og sørge for at blive rådgivet grundigt om afkaldets konsekvenser, så de ikke bliver anderledes, end man forventede.

Vores specialister er altid klar til at rådgive om muligheder og konsekvenser ved arveafkald.