Nyheder

Stop for gældssanering på 1. klasse

Højesteret har den 12. juni 2018 afsagt en kendelse, der efter flere års retsusikkerhed slår fast, at skyldnere, der ikke opfylder betingelserne for gældssanering, ikke kan ”skyde genvej” og få deres gæld saneret ved tvangsakkord efter konkurslovens rekonstruktionsregler.

Gældssaneringsbetingelser

Vi fik i 1984 regler om gældssanering i dansk ret. I 2005 blev gældssaneringsreglerne ændret markant i forhold til gældssanering, som udløber af en skyldners konkursbehandling.

Hvad enten en skyldner søger gældssanering via de almindelige regler eller via reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, er det et krav, at nogle basisforudsætninger er opfyldte, herunder at skyldneren i forbindelse med gældsstiftelsen ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Det betyder blandt andet: 

  • at skyldneren ikke må have stiftet gælden ved at have handlet økonomisk uforsvarligt,
  • at en væsentlig del af gælden ikke er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende handlinger,
  • at skyldneren har undladt at afdrage på gælden til kreditorerne, selvom skyldneren har haft mulighed for det, eller
  • at skyldneren - ofte sammen med samlever eller ægtefælle - har indrettet sig med henblik på gældssanering.

Ved uforsvarlige økonomiske handlinger anses normalt:

  • at gælden er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
  • at skyldneren påtog sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
  • at gælden er stiftet med henblik på overforbrug, og/eller
  • at der er tale om gæld til det offentlige, der er oparbejdet systematisk.

Luksusfallenter

Særligt for nogle år siden i kølvandet på den økonomiske krise kunne man i medierne høre om ”finansbaroner og andet godtfolk”, der blev taget under konkursbehandling på baggrund af en voldsom gæld, ofte udløst af mislykkede spekulationsforretninger. I flere af disse tilfælde fik skyldneren lov til af pengeinstitut og/eller kreditforening i flere år at bebo luksusejendomme, som "almindelige folk” kun kunne drømme om at komme i besiddelse af. Sådanne arrangementer var kun mulige, fordi skyldnerens største kreditorer - ofte et pengeinstitut eller anden finansieringskilde - på trods af store tab på skyldneren accepterede at lade skyldneren og dennes familie bo i ejendomme til en ydelse, der med 100 % sikkerhed ville udelukke gældssanering. Denne kammeratlige behandling af skyldnere var som oftest begrundet i, at skyldnerne efter at være taget under konkursbehandling bistod kreditorerne - panthaverne - med salg af boets aktiver - i mange tilfælde fast ejendom. 

Rekonstruktion som omgåelse af gældssaneringsreglerne

Den fremgangsmåde, der blev benyttet, var, med bistand fra rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand, at begære sig taget under rekonstruktionsbehandling. Herefter blev der efter reglerne om rekonstruktion i konkursloven udarbejdet rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag på baggrund af et oplæg, der var forhåndsgodkendt af skyldnerens største kreditor - ofte en finansiel kreditor. Ved at hovedkreditor som oftest var kreditor for mere end 50 % af skyldnerens samlede gæld, ville en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag derfor efter stemmereglerne i konkursloven kunne gennemføres udelukkende med den pågældende hovedkreditors stemmer; også selvom der var betydelig modstand mod såvel rekonstruktionsplan som -forslag fra øvrige kreditorer.

Udfordringen for de kreditorer, der ikke ville acceptere, at en skyldner, der oplagt ikke opfylder betingelserne for gældssanering, kunne få gælden saneret via rekonstruktion, var, at rekonstruktør og tillidsmand afgav en erklæring, hvorefter rekonstruktionsforslaget efter deres opfattelse var rimeligt. Sådanne erklæringer tog skifteretterne og landsretterne tidligere til efterretning. Den praksis har Højesterets kendelse nu ændret.

Rimelighedscensur

Essensen af Højesterets kendelse er, at reglerne om gældssanering ikke kan omgås ved blot at søge rekonstruktionsbehandling ved beskikkelse af den af skyldneren valgte rekonstruktør og regnskabskyndige tillidsmand. Højesterets kendelse kan også tages til indtægt for, at rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand ikke frit, og mere eller mindre efter eget forgodtbefindende, kan afgive en rimelighedserklæring. Med Højesterets kendelse kan det konkluderes, at rimelighedsskønnet skal udøves, ikke alene i skyldnerens interesse, men (særligt) i alle kreditorers interesse.

Derfor må en konsekvens af Højesterets kendelse være, at et rekonstruktionsforslag for personlige skyldnere alt andet lige skal honorere de krav, der skal opfyldes som forudsætning for at få sin gæld saneret ved gældssanering i forbindelse med konkurs.

Særligt om tidligere landmænd

Højesteretskendelsen hindrer ikke, at der kan gennemføres tvangsakkord for personlige skyldnere under rekonstruktionsbehandling - blot må de almindelige betingelser om gældssanering i forbindelse med konkurs opfyldes. Heri ligger, at der skal udarbejdes et budget baseret på gældssaneringsreglerne. Det betyder, at det fortsat er muligt for nødlidende landmænd at sælge deres bedrifter under rekonstruktionsbehandling og i tilknytning til gennemførelse af salget at få gælden saneret ved tvangsakkord efter rekonstruktionsreglerne. Derimod sætter Højesterets kendelse en kæp i hjulet på skyldnere, der ønsker at få gældssanering på 1. klasse - alt andet lige en både rigtig og rimelig afgørelse fra Højesteret. 

Højesteretskendelsen finder du her.

Den netop beskrevne problemstilling er tidligere behandlet af advokat Jens Paulsen i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2017, side 177: Rekonstruktionsforslags rimelighed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne