Sagen omhandlede to mediebureauer, Mediacenter Danmark og MPE Distribution, som i perioden 2013-2014 havde indgået en samarbejdsaftale om fælles indkøb af distribution af adresseløse forsendelser. I samarbejdsperioden drøftede Mediacenter Danmark og MPE Distribution løbende over SMS, hvilke kundeemner MPE Distribution måtte kontakte alt afhængig af, om Mediacenter Danmark i forvejen havde kontakt til eller en aftale med den pågældende kunde.

I januar 2015 henvendte en kilde sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med oplysninger om ovenstående forhold. Som følge heraf iværksatte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kontrolundersøgelse hos de involverede parter og indbragte på baggrund heraf sagen for Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet fandt, at Mediacenter Danmark og MPE Distribution havde handlet i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1 ved at have indgået en aftale og samordnet praksis om kundeopdeling.

Mediacenter Danmark ankede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet med påstand om ophævelse af Konkurrencerådets afgørelse. Mediacenter Danmark henviste til, at den reelle samhandel mellem Mediacenter Danmark og MPE Distribution skulle vurderes som et agentforhold (et såkaldt vertikalt aftaleforhold), idet MPE Distribution reelt solgte Mediacenter Danmarks produkt. Derfor mente Mediacenter Danmark ikke, at konkurrencelovens § 6 fandt anvendelse.

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse og fremhævede blandt andet følgende:

”Konkurrenceankenævnet tiltræder efter oplysningerne fra MPE og sms-korrespondancen mellem selskaberne, at de to selskaber tillige havde indgået en aftale om deling af kunder i forbindelse med afsætningen af distributionsydelserne. Det fremgår direkte af sms-korrespondancen, at begge selskaber afsatte distributionsydelserne til samme kundegruppe og således fungerede i samme omsætningsled.”

På baggrund af sagens oplysninger fastslog Konkurrenceankenævnet, at forholdet mellem Mediacenter Danmark og MPE Distribution ikke kunne anses for et agentforhold. På den baggrund tiltrådte Konkurrenceankenævnet Konkurrencerådets afgørelse om, at der var tale om en horisontal aftale, som havde til formål at begrænse konkurrencen.

I forlængelse heraf fastslog Konkurrenceankenævnet desuden, at aftalen ikke var omfattet af gruppefritagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 10, idet bestemmelsen ikke finder anvendelse på aftaler mellem konkurrerende virksomheder. 

Aftalen mellem de to mediebureauer udgjorde derfor en aftale om ulovlig kundedeling i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1. Sagen er overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Afgørelsen opretholder den klare praksis, at aftaler mellem (potentielle) konkurrenter om noget så følsomt som henvendelser til hinandens kunder – i dette tilfælde aftaler om ikke at kontakte hinandens kunder – er klart i strid med konkurrencereglerne og er et område, som myndighederne har tænkt sig at slå hårdt ned på.

I DAHL har vi bred og dyb erfaring med konkurrencelovgivningen. Vores rådgivning omfatter både forebyggelse af konkurrenceproblemer og verserende konkurrencesager. Du er altid velkommen til at kontakte vores specialister, hvis du har behov for kompetent rådgivning vedrørende en konkurrenceretlig problemstilling.