Hovedaktionærer, der privat bor i en ejendom ejet af deres selskab, undergives en særlig form for beskatning. Det antages nemlig, at sådanne hovedaktionærer har en væsentlig indflydelse på egen aflønning og derfor skal undergives en særlig skærpet og objektiv beskatning. Beskatningen udmåles som en værdi på 6 % af ejendommens værdi op til 3.040.000 kr. og 8 % af værdien over 3.040.000 kr.

Det pågældende beløb medregnes i personlig indkomst. Oven i det pågældende beløb medregnes ejendomsskat, forbrug m.v.

Blandet anvendelse af den pågældende ejendom 

Baggrunden for, at man indimellem placerer en sådan bolig, man bor i privat i et selskab, har ofte afsæt i, at man også anvender ejendommen erhvervsmæssigt, altså en såkaldt blandet ejendom. Spørgsmålet er herefter, hvor meget man kan reducere beskatningsgrundlaget med dens pågældende erhvervsmæssige anvendelse.

Er der f.eks. tale om en ”ren” blandet ejendom, f.eks. en smedemester, der har privaten på 1. sal i en blandet ejendom, er der sjældent nogen diskussion om, hvad der er erhvervsmæssig, og hvad der er privat. Der, hvor diskussionen ofte fremtræder, er de situationer, hvor man bruger noget af privaten som hjemmekontor eller andet og dermed mener, der er en erhvervsmæssig anvendelse.

I det omfang den pågældende ejendom direkte er opdelt, sådan at kontorarealerne er isoleret for sig selv, f.eks. direkte adskilt fra privaten og med egen indgang m.v., volder denne opdeling ej heller problemer. Den del, der refererer sig til erhvervsdelen, beskattes naturligvis ikke som fribolig.

Blandet brug af lokalerne

Det er imidlertid ikke alle skatteydere, der evner at få en sådan ren opdeling med egen indgang m.v. til erhvervsdelen. Det opleves, at skatteyderne indimellem indretter hjemmekontor i en villa eller bruger villaens stuearealer m.v. til mødeafholdelse m.v. Spørgsmålet er imidlertid her, om denne mulige erhvervsmæssige anvendelse berettiger til et nedslag i beskatningsgrundlaget.

Dette er næppe tilfældet. Der er ingen tvivl om, at skatteyderen har en bevisbyrde for, at en del af ejendommen rent faktisk bruges erhvervsmæssigt.

I foråret 2015 er der afsagt en byretsdom om en sådan situation.

Der var her for det første tale om indretning af et hjemmekontor i en villa. Skatteyderen havde gjort gældende, at han var berettiget til et nedslag i beskatningsværdien for kontordelen af villaen.

For det andet gjorde man gældende, at man havde en lejlighed, som i øvrigt var udlejet til børnene, og som blev anvendt til mødeafholdelse indimellem. Dette skulle også berettige til et nedslag for så vidt angår denne lejlighed.

Retten fandt i begge situationer, at skatteyderen ikke tilstrækkeligt havde godtgjort, at kontorlokalerne/lejligheden i væsentligt omfang blev anvendt som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der var herefter ikke grundlag for at godkende et nedslag i beskatningsværdien.

Essensen af dommen er, at man altså ikke får noget nedslag, hvis det blot er nogle lokaler, man ”bruger engang imellem”. De pågældende lokaler skal næsten have karakter af hovedarbejdssted, og det er skatteyderen, der har bevisbyrden herfor.

Har man sådanne ejendomme i et selskab, og udsættes de for en erhvervsmæssig anvendelse – ved siden af, at man bruger dem privat – må man altså tilråde til påpasselighed, sådan at opdelingen mellem de forskellige funktioner er klar.