Hvad er passiv kapitalanbringelse?
En lovændring i 2017 har affødt en række diskussioner om omfanget af passiv kapitalanbringelse. En nyere afgørelse i Skatterådet gør det nu mere klart, om der er tale om passiv kapitalanbringelse eller en aktiv investering. Få indblik i begrebernes omfang samt det bindende svar fra Skatterådet.
I en række skattebestemmelser er der en negativ særbehandling af ”passiv kapitalanbringelse”. Negativ kapitalanbringelse foreligger, hvis man i en personligt ejet virksomhed eller et selskab i overvejende grad alene har kontanter, værdipapirer eller udlejningsejendomme. Ved begrebet ”i overvejende grad” forstås, at man har aktiver, der for over 50 %’s vedkommende vedrører førnævnte aktiver, og at bruttoindtægterne fra de pågældende aktiver for over 50 %’s vedkommende stammer fra disse aktiver.
At der foreligger negativ særbehandling betyder, at man som en skatteyder, der har passiv kapitalanbringelse, er afskåret fra en række forskellige bestemmelser. Hvis man afstår sin virksomhed, kan man ikke indskyde provenu på en ophørspension, man kan ikke overdrage et selskab med succession, hvis den har karakter af passiv kapitalanbringelse m.v.
Lovforslag nr. L 183 fra 2017 – Lov nr. 683 af 8. juni 2017
Med virkning fra 1. juli 2017 blev begrebet om passiv kapitalanbringelse justeret en grad. Oprindeligt var formuleringen af passiv kapitalanbringelse derhen, at der skulle foreligge udlejningsejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende. Ved den pågældende lovændring fjerner man ordet ”udlejning”, sådan at passiv kapitalanbringelse foreligger, hvis man besidder fast ejendom, kontanter eller værdipapirer eller lignende i overvejende grad. I bemærkningerne til ændringen fremgår det, at det fortsat er udlejningsejendomme, man har fokus på. Erhvervsmæssigt anvendte ejendomme vil ikke være omfattet af ”fast ejendoms-begrebet”.
I forbindelse med lovændringen var der både diskussion og fokus fra den lovgivende magt om, at begrebet skulle udvides. En del havde svært ved at se, hvorfor f.eks. udlejning af driftsmidler ikke var passiv kapitalanbringelse. Det samme gjaldt investeringer i vindmøller og solcelleanlæg. Samtlige aktiviteter er typisk kendetegnet ved, at de ikke kræver nogen som helst form for arbejdsindsats.
Spørgsmålet blev forelagt for skatteministeren i flere omgange, der hver gang svarede, at der ikke var tilsigtet nogen ændring i, hvilke aktiver der var passiv kapitalanbringelse. Henvisningen til ”eller lignende” vedrørte, at aktiverne skulle svare til fast ejendom, kontanter eller værdipapirer.
Nyt afklarende bindende svar
Skatterådet har nu afgivet et bindende svar i 2018, der afgrænser det yderligere. Der var her tale om et selskab, som udlejede en række driftsmidler til nogle leasingtagere. Spørgsmålet var, om denne udlejningsaktivitet skulle rubriceres som passiv kapitalanbringelse i den forstand, der er redegjort for oven for, eller om det var aktiv investering, som alle andre investeringer typisk er.
Skatterådet fandt, at der ved lovindgrebet i 2017 ikke var ændret på begreberne. Udlejning af driftsmidler er derfor en aktiv investering og ikke omfattet af begrebet passiv kapitalanbringelse.
Det bindende svar medvirker derfor til en ”endelig afklaring” af de diskussioner, som lovændringen i 2017 affødte. Det, der er passiv kapitalanbringelse, er fast ejendom, værdipapirer, kontanter eller lignende – og for fast ejendoms vedkommende ejendomme, der principielt udlejes. Modsætningsvis betyder det, at andre former for investeringer ikke er passiv kapitalanbringelse. Det bindende svar afklarer derfor retstilstanden på en god måde.
DAHL Advokatfirma har stor erfaring med at yde kompetent skatterådgivning og fører løbende en række skattesager for både virksomheder og private. Har du spørgsmål til passiv kapitalanbringelse, er du altid velkommen til at kontakte os.