AB 18 - Skal standarddokumenter revideres?
Med byggeriets nye standardvilkår rejser der sig et naturligt spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at ændre de eksisterende standardkontrakter, standardfællesbetingelser samt salgs- og leveringsbetingelser, som de enkelte aktører hidtil har gjort brug af. I en artikelserie sætter DAHLs specialister fokus på de nye standardvilkår til byggeriet. I denne artikel får du indblik i behovet for revision af de eksisterende standarddokumenter.
Som vi gennemgik i dette indlæg, er byggeriets nye standardvilkår - AB 18 for byggeri, ABT 18 for totalentreprise og ABR 18 for rådgiveraftaler - vedtaget og klar til anvendelse af byggeriets aktører fra starten af 2019.
Udover at byggeriets aktører naturligt har behov for et indgående kendskab til indholdet af standardvilkårene, rejser der sig også et spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at ændre de standardkontrakter, standardfællesbetingelser og de salgs- og leveringsbetingelser, som de enkelte aktører hidtil har gjort brug af.
Der er som udgangspunkt ikke pligt til at anvende de nye standardvilkår. Derfor er mulighederne for at lave fravigelser, ændringer og tilføjelser mangfoldige. Mulighederne begrænses reelt kun af, hvorvidt din medkontrahent vil acceptere et ændret vilkår.
De konkrete omstændigheder i forbindelse med indgåelse af en kontrakt kan dog medføre, at det er umuligt at fravige vilkår eller tage forbehold for enkelte bestemmelser. I det omfang at arbejder udbydes i henhold til tilbuds- eller udbudsloven, vil en fravigelse af udbudte vilkår næsten altid være ensbetydende med, eller blive anset som, et forbehold med den konsekvens, at tilbuddet afvises. Denne manglende mulighed for den bydende til at foreslå egne vilkår skal ses i sammenhæng med de hidtidige regler om, at udbud af statslige bygge- og anlægsarbejder skulle ske på de hidtil gældende vilkår (AB 92), der kun måtte fraviges, hvis dette var begrundet af helt særlige forhold. De samme regler gælder tillige ved andre typer af støttet byggeri. Ved denne pligtmæssige anvendelse, uden anvendelse af fravigelser, burde der efterhånden fremkomme et ensartet aftalegrundlag i offentlige udbud. Det har imidlertid vist sig, at også offentlige bygherrer har haft rig anledning til at fravige AB 92. Med AB 18 burde der være gjort op med mange af disse anledninger, således at offentlige bygherrer nu kan udbyde på grundlag af de i AB 18 anførte vilkår uden fravigelser. Tiden vil vise, om dette bliver tilfældet.
I de tilfælde, hvor det er muligt at fravige AB 18, ABR 18 og ABT 18, anbefaler vi altid, at du overvejer nøje, hvorvidt fravigelser er nødvendige.
Da hensigten med de nye standardvilkår er at etablere balancerede rammevilkår mellem bygherre og entreprenør (hoved-/totalentreprenør og underentreprenør), bør udgangspunktet være, at der kun, når dette er særligt begrundet, er behov for fravigelser. Hertil burde en fravigelse, i den ideelle verden, tillige føre til, at den, der påtager sig videre forpligtigelser, eller ringere vilkår, også berettiget kan forvente forholdet afspejlet i den pris, som skal betales for den indgåede kontrakt. Bevæger vi os over i den virkelige verden, kan vi imidlertid konstatere, at der eksisterer utallige gode grunde til at fravige standardvilkårene i AB 18 og mindst lige så mange mindre gode eller direkte dårlige grunde.
Da AB 18 i teorien skal dække alle typer af aftaler inden for udførelse af byggeri, er det givet, at der inden for enkelte brancher vil eksistere situationer, hvor en fravigelse vil føre til en forbedring af begge aftaleparters retsstilling. I sådanne situationer bør fravigelse aftales uden videre betænkeligheder. Der må vel nærmest være pligt til at aftale fravigelsen.
Herudover kan der forekomme situationer, hvor anvendelse af AB 18 ganske enkelt ikke er praktisk gennemførligt, eller alene er praktisk gennemførligt ved anvendelse af betydelige ressourcer. I sådanne tilfælde bør fravigelser også være helt på sin plads.
Efter gennemgang af den enkelte aktørs fremtidige eksponering overfor risici i forhold til, hvad denne hidtil har påtaget sig, må denne videre træffe et valg om, hvorvidt øget eksponering (og øget vederlag) skal accepteres.
Hvis denne øgede eksponering er uoverskuelig, eller det ikke vil være muligt at hensætte et beløb i kontrakten til afdækning af risici, bør man ligeledes overveje, hvorvidt risici i stedet standardmæssigt skal elimineres eller reduceres ved brug af standardvilkår. Også på grund af sådanne tilfælde, bør alle gennemføre et servicetjek af anvendelse af standardvilkår og kontrakter.
Endeligt er det klart, at ændringen fra AB 92 til AB 18 medfører, at der i standardkontrakter og fællesbetingelser henvises til de forkerte vilkår og bestemmelser, hvis kontrakter ikke revideres. Dette i sig selv er en væsentlig grund til revision.
Vi er i DAHL Advokatfirma godt i gang med at analysere anvendelse af standardvilkår og gennemgå standardkontrakter, fællesbetingelser og slags- og leveringsbetingelser for mange af vore klienter.
I den kommende tid vil vi her på siden hver fredag gennemgå et eller flere afsnit af AB 18. Du får vores bud på, hvordan de pågældende bestemmelser får praktisk indflydelse på kontrakter og forløb af byggesager.
Har du konkrete spørgsmål til de nye standardvilkår, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.
Artikelserie:
11. okt. 2018: Nye aftalevilkår er klar til byggeriets parter
16. nov. 2018: AB 18 - Nye bestemmelser om bygherrens udbud og entreprenørens tilbud
30. nov. 2018: AB 18 - Sikkerhedsstillelse og forsikring
7. dec. 2018: AB 18 - Opstramning af kravene for entreprenørens ydelse
14. dec. 2018: AB 18 - Digitale bygningsmodeller
21. dec. 2018: AB 18 - Entreprenørprojektering
11. jan. 2019: AB 18 - Ændringer og ekstraarbejder