Nyheder

Ejeraftaler med medarbejderaktionærer – hvad betyder den nye aktieoptionslov?

I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag om ændring af aktieoptionsloven. Ændringsforslaget skal øge aftalefriheden og fleksibiliteten ved optionsordninger, hvor en medarbejder får tildelt en ret til på et senere tidspunkt enten at tegne nye eller købe eksisterende kapitalandele i arbejdsgivervirksomheden. Ændringsforslaget indebærer bl.a., at sondringen mellem, om medarbejderen ved sin fratræden er såkaldt good leaver eller bad leaver, ophæves. Få indblik i betydningen for din virksomhed.

Beskæftigelsesministeren fremsatte den 3. oktober 2018 forslag til ændring af aktieoptionsloven, som foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 2019. Ændringsforslaget til aktieoptionsloven indebærer, at sondringen mellem, om medarbejderen ved sin fratræden er såkaldt good leaver eller bad leaver, ophæves. Dette har væsentlig betydning for indholdet af aktieoptionsordninger eller warrants, som udarbejdes efter lovændringens ikrafttræden, men spørgsmålet er også, hvilken betydning ophævelsen af sondringen mellem good leaver og bad leaver vil få for medarbejdere, som allerede er aktionærer i arbejdsgivervirksomheden, og som har indgået en ejeraftale med eksempelvis en majoritetsejer. Her tænker vi særligt på medarbejderens forpligtelse til at skulle sælge sine kapitalandele ved fratræden, og hvilken pris dette kan ske til.

Good leaver eller bad leaver?

Efter de nuværende regler i aktieoptionslovens §§ 4 og 5 betragtes medarbejderen som:

Bad leaver, hvis:

  • medarbejderen opsiger ansættelsesforholdet uden virksomhedens grove misligholdelse af ansættelsesaftalen; eller
  • virksomheden ophæver ansættelsesforholdet som følge af medarbejderens misligholdelse eller berettigede bortvisning,

og som good leaver, hvis:

  • virksomheden opsiger medarbejderen uden medarbejderens misligholdelse af ansættelsesaftalen;
  • medarbejderen ophæver ansættelsesforholdet som følge af virksomhedens grove misligholdelse; eller
  • medarbejderen fratræder som følge af pensionsalder, folkepension eller alderspension

Inden sondringen mellem good leaver og bad leaver blev fastsat i aktieoptionsloven, havde princippet fået rodfæste i retspraksis, særligt i forhold til anvendelsen af aftalelovens § 36, som i dansk ret kan anvendes til helt eller delvist at tilsidesætte åbenbart urimelige aftaler. Tanken bag sondringen mellem good leaver og bad leaver er, at medarbejderen skal stilles bedst, hvis han er good leaver, hvor han ikke selv har truffet beslutningen om at skulle fratræde.

Medarbejderaktionærers nuværende retsstilling ved fratræden

En medarbejder som ejer en (mindre) kapitalejerandel i den virksomhed, hvori han er ansat, vil i forbindelse med sin fratræden, typisk være forpligtet til at sælge sine kapitalandele. Dette fremgår ofte af en ejeraftale indgået mellem medarbejderaktionæren og majoritetsaktionæren eller andre aktionærer. Ifølge retspraksis vedrørende aftalelovens § 36, har det væsentlig betydning for, om en sådan salgspligt og den aftalte prisfastsættelse kan håndhæves, om medarbejderen anses for good leaver eller bad leaver.

For medarbejderaktionærer (som altså ikke er omfattet af aktieoptionsloven, fordi de allerede er kapitalejere i virksomheden) kan retstillingen i dag (lidt forsimplet) beskrives således:

  • En medarbejder, som er good leaver, kan ikke pålægges at tilbagesælge sine kapitalandele ved fratræden uden samtidig af have en ret til at kræve sine kapitalandele solgt på samme vilkår;
  • En medarbejder, som er good leaver, kan ikke pålægges at sælge sine kapitalandele til en pris, som er under markedsprisen;
  • En medarbejder, som er bad leaver, kan pålægges at tilbagesælge sine kapitalandele ved fratræden uden samtidig af have en ret til at kræve sine kapitalandele solgt på samme vilkår; og
  • En medarbejder, som er bad leaver, kan pålægges at tilbagesælge sine kapitalandele ved fratræden til en salgspris ned til 40 % under markedsprisen.

Indhold af ændringsforslaget til aktieoptionsloven

Ændringsforslaget ophæver de nuværende ufravigelige regler om, at medarbejderen ved sin fratræden i good leaver-situationer har ret til at beholde tildelte købe- eller tegningsrettigheder samt få tildelt en forholdsmæssig andel af fremtidige tildelinger. Hvis ændringsforslaget vedtages kan options- og warrants-ordninger således fremover lovligt indeholde vilkår om, at tildelte købe- eller tegningsrettigheder bortfalder på fratrædelsestidspunktet, uanset årsagen til ansættelsesforholdets ophør. Dvs. at sondringen mellem good leaver og bad leaver ophører.

Hvis det fremover er hensigten, at medarbejderens købe- eller tegningsrettigheder skal bortfalde ved fratræden, skal dette derfor konkret aftales i parternes aftale. Hvis ikke dette sker, vil udgangspunktet være, at medarbejderen kan beholde retten til at udnytte de tildelte warrants. Hvis aktieoptionsloven som forventet ændres, er det således ikke længere muligt at ”falde tilbage” på lovens §§ 4 og 5, såfremt medarbejderens retsstilling ved fratræden ikke er beskrevet i aftalen. Omvendt opnår virksomheden mulighed for at aftale, hvad der konkret findes hensigtsmæssigt, eksempelvis at medarbejderen mister retten til warrants, uanset om han er good eller bad leaver.

En anden foreslået ændring vedrører den situation, hvor medarbejderen har udnyttet sin option eller warrant og er blevet kapitalejer i medarbejdervirksomheden. Her foreslås det, at det ikke længere skal være muligt at aftale en tilbagesalgspris for sådanne kapitalandele, der er lavere end markedsprisen – uanset om medarbejderen er bad leaver.

Virksomhederne får friere hænder

Med lovændringen får virksomhederne friere hænder til at indgå aftaler med medarbejdere om købs- og tegningsoptioner. Vi forventer, at anvendelsen af sådanne incitamentsprogrammer stiger til gavn for både virksomheder og medarbejdere - især for nyetablerede virksomheder, der befinder sig i en vækstfase, hvor mulighederne for traditionel aflønning kan være begrænsede.

Som medarbejder indebærer ændringen dog, at du skal være meget opmærksom på de vilkår, der gælder ved fratræden, da de nye regler muligvis kan skabe lidt mere uforudsigelighed. Vi forventer, at virksomheder, som anvender aktieoptioner, og medarbejdere, som er tildelt optioner, vil opleve et større rådgivningsbehov efter lovændringen.

Læs nærmere om lovforslagets indhold i denne nyhed

Konsekvenser af ændringsforslaget for ejeraftaler med medarbejderaktionærer

En medarbejderaktionær vil i forbindelse med sin fratræden via en ejeraftale ofte være forpligtet til at sælge sine kapitalandele i virksomheden. Dette forhold er ikke omfattet af aktieoptionsloven, som kun vedrører rettigheder til på et senere tidspunkt at tegne eller købe kapitalandele i medarbejdervirksomheden. Som nævnt har der i retspraksis udviklet sig en retstilstand i forhold til sådanne tilbagekøbsbestemmelser, som afhænger af, om der foreligger en good leaver eller bad leaver situation. Spørgsmålet er derfor, hvilken betydning ophævelsen af sondringen mellem good leaver og bad leaver i aktieoptionsloven vil få på klausuler (i ejeraftaler) om medarbejderaktionærens salgspligt ved fratræden. Fra politisk side er budskabet med den nye aktieoptionslov klart: Der ønskes større aftalefrihed (i hvert fald med henblik på fremme brugen af optionsordninger) og derfor skal sondringen mellem good leaver og bad leaver ophæves. Vil dette have afsmittende effekt på medarbejderaktionærens retsstilling i forbindelse med dennes  fratræden?

I bemærkningerne til ændringsforslaget er det fremhævet, at det med lovforslaget ikke er hensigten at begrænse adgangen til at tilsidesætte aftaler som urimelige efter aftalelovens § 36. Det interessante i den sammenhæng er, at domstolene ved brug af aftalelovens § 36 netop udtrykkeligt har henvist til sondringen mellem good leaver og bad leaver i aktieoptionsloven, som fremover ikke vil være indeholdt i aktieoptionsloven. Når sådanne rimelighedsbetragtninger ikke længere er at finde i aktieoptionsloven, og som er blevet brugt som indirekte hjemmel til at tilsidesætte åbenbart urimelige aftaler om tilbagekøb af medarbejderaktionærers kapitalandele, betyder det så, at der fremover i ejeraftaler med medarbejderaktionærer opstår en øget aftalefrihed? Vil der eksempelvis kunne aftales en salgspligt for medarbejderen til majoritetsejeren eller virksomheden, uden at der samtidig aftales en salgsret for medarbejderen? Eller omvendt skal tilbagekøbsprisen altid som minimum være markedsprisen, uanset om medarbejderen er bad leaver eller good leaver?

Fra politisk side kan ændringsforslaget opfattes som et signal om, at sondringen mellem good leaver og bad leaver ikke fremover kommer til at nyde samme støtte, hvilket kan få betydning for anvendelsen af aftalelovens § 36. Omvendt fremgår det af bemærkningerne til ændringsforslaget (efter input fra Danske Advokater til lovforslaget), at hensigten bag ændringsforslaget netop ikke er at påvirke ordninger, der ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Det er derfor svært at forestille sig, at sondringen mellem good leaver og bad leaver bortfalder ved vurderingen af, om vilkår i en ejeraftale med medarbejderaktionærer kan opretholdes i henhold til aftalelovens § 36. Retstilstanden for medarbejderaktionærer, der er blevet kapitalejere uden brug af optionsordninger, vil derfor formentlig forblive som den er i dag. Det er der dog ikke helt klart, og derfor bør alle hensyn, herunder de nye, som indføres med den ny aktieoptionslov, inddrages ved udformning af tilbagesalgsklausuler i ejeraftaler med medarbejderaktionærer.

Hos DAHL Advokatfirma følger vi løbende udviklingen og orienterer om lovændringen i dens fulde form, når denne er på plads. Har du spørgsmål til lovforslaget , eller har du generelt behov for rådgivning om optionsaftaler eller ejeraftaler med medarbejderaktionærer, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne