AB 18 - Begrænsninger i bygherres mulighed for at rette krav direkte imod underentreprenører
Om kort tid vil AB 18 blive taget i anvendelse, og en af de markante ændringer er reglerne i § 8 stk. 5, der indfører begrænsninger i bygherrens mulighed for at rette krav direkte imod en entreprenør. Få indblik i ændringerne i denne artikelseries fjerde indlæg om AB 18.
Sædvanligvis må en bygherre rette sit eventuelle erstatningskrav imod sin kontraktpart, hovedentreprenøren, men under visse betingelser kan bygherren vælge at rette kravet direkte imod underentreprenøren.
I AB 92 § 5, stk. 5 har den hidtil eneste betingelse for, at en bygherre kunne rette kravet imod underentreprenøren og leverandøren, været, at bygherren ikke, eller kun med stor vanskelighed, kunne gennemføre kravet imod sin kontraktpart – hovedentreprenøren. En sådan hindring er typisk, at hovedentreprenøren er gået konkurs.
Denne vidtgående adgang for bygherre til at rette kravet imod underentreprenøren har imidlertid vist sig at føre til nogle urimelige resultater.
Resultatet af ”Bobledæksagen” har haft betydning for de nye AB 18
Det mest iøjnefaldende eksempel er resultatet i den såkaldte ”Bobledæksag” (TBB 2014.531 VBA). Sagen drejer sig om en bygherre, som indgik aftale med en hovedrådgiver, der skulle projektere et såkaldt bobledæk. ABR 89 var gældende, og honorarets størrelse var aftalt til 1,1 mio., og hovedrådgivers ansvar var begrænset til 1 mio. kr. Hovedrådgiveren antog en underrådgiver, og i denne aftale mellem de to parter var ABR 89 ligeledes aftalt. Underrådgiveren fik et honorar på 80.000 kr., og det var aftalt mellem hovedrådgiver og underrådgiver, at underrådgivers ansvar overfor hovedrådgiveren højst kunne udgøre 80.000 kr.
Det viste sig, at bobledækket led af mangler, der skyldtes projekteringen, og at omkostningerne beløb sig til ca. 100 mio. kr. Hovedrådgiveren var økonomisk uden midler, og bygherre havde derfor ikke nogen udsigt til at få sit tab dækket hos hovedrådgiveren. Bygherren rejste derfor erstatningskrav mod underrådgiveren.
Voldgiftsretten fastslog, at underrådgiveren havde begået en fejl, og at han derfor var erstatningsansvarlig for et krav på 80 mio. kr. I den forbindelse havde det ingen betydning, at underrådgiveren kun havde modtaget et honorar på 80.000 kr. af hovedrådgiveren og havde begrænset sit ansvar i aftalen med denne til honorarets størrelse.
Det forhold, at bygherre havde aftalt en ansvarsbegrænsning med hovedrådgiveren på 1 mio. kr., forhindrede heller ikke bygherren i at rette et krav på de 80 mio. kr. imod underrådgiveren.
Resultatet virkede urimeligt, og det er formentlig denne afgørelse, der har givet anledning til, at man nu har ændret reglerne i AB 18, således at der er indført yderligere indskrænkninger i bygherres mulighed for at rette et direkte krav imod underentreprenøren eller leverandøren.
AB 18: Bygherres direkte krav imod underentreprenøren er begrænset
Der er i AB 18 § 8, stk. 5 indført en bestemmelse, der betyder, at bygherres direkte krav imod underentreprenøren er begrænset af de ansvarsfraskrivelser, der måtte være aftalt i kontraktforholdet mellem bygherre og hovedentreprenør, og hovedentreprenør og underentreprenør. Det betyder, at bygherre i fremtidige sager imod underentreprenør må indskrænke sit krav i overensstemmelse med de ansvarsbegrænsninger, bygherren selv måtte have aftalt med sin aftalepart, hovedentreprenøren, og de ansvarsbegrænsninger, som hovedentreprenøren måtte have aftalt med underentreprenøren.
En anden effekt af bestemmelsen er, at såfremt en bygherre retter et direkte krav imod en underentreprenør, kan underentreprenøren i det erstatningskrav, han måtte skulle betale til bygherre, modregne eventuelle krav, som underentreprenøren måtte have imod hovedentreprenøren. Da det jo netop typisk er den situation, hvor hovedentreprenøren er insolvent, at behovet for at rette et direkte krav imod underentreprenøren opstår, vil det heller ikke sjældent være således, at underentreprenøren også har penge tilgode hos hovedentreprenøren. Dette tilgodehavende kan underentreprenøren nu modregne i bygherrens krav.
En afgørelse offentliggjort i TBB 2018.525 VBA, der fastslår, at underentreprenøren ikke kunne modregne sit tilgodehavende mod hovedentreprenøren i bygherres krav imod underentreprenøren, må således snart anses for at være retshistorie.
Med de nye regler bør bygherren gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt denne i kontrakten med hovedentreprenøren skal forlange, at hovedentreprenøren ikke må aftale ansvarsbegrænsninger med en underentreprenør, da sådanne ansvarsbegrænsninger fremover også er bindende for bygherre.
Har I tilstrækkeligt kendskab til de nye betingelser i AB 18?
Vi udgiver hver fredag et fagligt indlæg, som sætter fokus på ændringerne i et eller flere afsnit af AB 18. Du får vores bud på, hvordan de pågældende bestemmelser får praktisk indflydelse på kontrakter og forløb af byggesager.
Har du konkrete spørgsmål til de nye standardvilkår, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.
Artikelserie:
11. okt. 2018: Nye aftalevilkår er klar til byggeriets parter
9. nov. 2018: AB 18 - Skal standarddokumenter revideres?
16. nov. 2018: AB 18 - Nye bestemmelser om bygherrens udbud og entreprenørens tilbud
30. nov. 2018: AB 18 - Sikkerhedsstillelse og forsikring
7. dec. 2018: AB 18 - Opstramning af kravene for entreprenørens ydelse
14. dec. 2018: AB 18 - Digitale bygningsmodeller
21. dec. 2018: AB 18 - Entreprenørprojektering
11. jan. 2019: AB 18 - Ændringer og ekstraarbejder