Ny ændringslov giver mulighed for afvikling af særligt belastede ghettoområder
En ny lov om ændring af lov om almene boliger er trådt i kraft den 1. december 2018. De nye muligheder og forpligtelser bygger ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der er i gang i ghettoområderne. Få indblik i de væsentligste ændringer i den nye lov.
”Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030”. Sådan lyder det fra regeringen, der ønsker at tage et opgør med ghettoområder, som har en stor koncentration af almene boliger og beboere på passiv forsørgelse. Lovforslaget blev vedtaget den 22. november 2018 og indgår som en del af 22 punkter i regeringens ghettoudspil.
I henhold til almenboligloven defineres et ghettoområde som et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to ud af fire faste kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau derudover er opfyldt.
Med den nye lovændring justeres kriterierne om uddannelse og kriminalitet, mens de to øvrige kriterier om henholdsvis tilknytning til arbejdsmarkedet og bruttoindkomst videreføres uændret.
Afvikling af ghettoområder
Der findes i dag ikke regler om afvikling af ghettoområder. Med det nye lovforslag er der indført en mulighed for staten til at pålægge boligorganisationer at iværksætte en afvikling af boligafdelingen i de særligt belastede ghettoområder, hvor det trods en årelang indsats ikke er lykkedes at vende den negative udvikling med hensyn til bl.a. sociale problemer, kriminalitet og manglende beskæftigelse.
Efter den nye bestemmelse i § 168 a gælder det således, at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde. Udviklingsplanen skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde.
Hvis boligorganisationen og kommunen herefter ikke afvikler ghettoområdet inden for en angivet tidshorisont, eller der ikke er planer herfor, vil staten have mulighed for at gribe ind og gennemføre afviklingen.
Afviklingen kan ske enten ved et samlet salg og/eller nedrivning af området. Kommunalbestyrelsen overtager herefter genhusningsforpligtelsen og afholder udgifterne hertil.
Udstedelse af påbud efter bestemmelsen vil kunne indebære ekspropriation. Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende almene boligorganisation have krav på erstatning efter grundlovens § 73.
Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler
I dag kan en udlejer i følgende tilfælde opsige en lejeaftale:
- Når ejendommen skal nedrives
- Hvis en ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes
- Hvis lejeren har tilsidesat god skik og orden, eller
- Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet
En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis formålet er, at den almene bolig skal sælges. Med den nye lovændring er den eksisterende adgang til at opsige lejere udvidet, så den nu også omfatter salg af almene boliger i udsatte boligområder.
I dag skal almene boligorganisationer stille op til hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsningen af påtrængende boligsociale problemer.
Ud over de gældende krav er der vedtaget en række supplerende anvisningskrav, hvorefter ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen og er beliggende i et udsat boligområde, ikke må anvises til boligsøgende, når et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet
Efter lejeretlige regler har udlejer i visse tilfælde mulighed for bl.a. at ophæve lejemålet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden. I praksis er der imidlertid set eksempler på, at beboere, der har begået alvorlig kriminalitet i det boligområde, hvor de bor, ikke har kunnet udsættes af lejemålet, fordi kriminaliteten ikke er begået i nær tilknytning til den ejendom, hvor den pågældende bor.
Der er i lejelovgivningen nu indsat en ny ophævelsesgrund, som indebærer, at et lejeforhold fremover vil kunne ophæves i tilfælde, hvor lejer eller medlemmer af dennes husstand er straffet med en ubetinget fængselsstraf for bestemte typer af utryghedsskabende kriminalitet, som er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor den pågældende bor.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at flere sager om ophævelse af lejemål som følge af kriminalitet også kan gennemføres i fogedretten.
Hos DAHL Advokatfirma følger vi løbende udviklingen og orienterer om nye lovændringer. Har du spørgsmål til ovenstående, eller har du generelt brug for rådgivning om boligretlige forhold, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.