Søgsmålsfrister
I offentlige klagesager gælder ofte en søgsmålsfrist, der fastsætter inden for hvilken frist en sag vedrørende afgørelsen skal anlægges ved de civile domstole, idet parten ellers mister sin ret til at indbringe sagen for retten. Dette kan skabe problemer, f.eks. hvis en klageinstans, som parten har indbragt sagen for, afviser kravet pga. formalitetsmangler. Bliv klogere på frister for søgsmål.
Formålet med at fastsætte søgsmålsfrister er at sikre, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om en afgørelse og dennes indhold. Dette er særligt relevant i sager, hvor tredjemand kan have en væsentlig interesse i en afgørelses eksistens og indhold, f.eks. ved lokalplaner, hvor tredjemand kan støtte ret på lokalplanen ift. fremtidigt byggeri i lokalplanens område.
Der gælder ikke nogen generel frist for indbringelse af sager ved domstolene, men i lovgivningen findes der særbestemmelser om søgsmålsfrister, særligt indenfor plan- og miljøretsområdet. Et eksempel på en søgsmålsfrist findes i miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1, hvorefter søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov, skal være anlagt ”inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt”. Tilsvarende bestemmelser gælder for afgørelser efter planloven, byggeloven, råstofloven, naturbeskyttelsesloven, m.fl.
Overholdelse af søgsmålsfrister er afgørende, da fristoverskridelse vil føre til afvisning af sagen.
Normalt vil en eventuel søgsmålsfrist være anført i klagevejledningen vedlagt afgørelsen, men har du ikke modtaget afgørelsen direkte fra myndigheden (f.eks. fordi du ikke er den berettigede eller forpligtede i sagen), bør du så snart du får kendskab til en afgørelse, som du kan være interesseret i at påklage eller indbringe for domstolene, søge indsigt i afgørelsen og afklare, om der gælder særlige klage- og søgsmålsfrister for den pågældende afgørelse.
Søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt
Ved beregning af søgsmålsfristen vil begyndelsestidspunktet ofte fremgå af den pågældende lov. Det typiske tidspunkt for fristens begyndelsestidspunkt er ved meddelelse af afgørelsen til rette vedkommende, eller hvis afgørelsen bliver offentlig bekendtgjort, fra bekendtgørelsestidspunkt.
For det tilfælde, at afgørelsen ikke bliver offentligt bekendtgjort og afgørelsen ikke sendes til den interesserede part, løber søgsmålsfristen først fra parten har haft en sådan viden om afgørelsen, at parten kunne/burde have varetaget sin interesse. Et sådant kendskab kan opnås f.eks. via aktindsigt i en sag, ved observation af faktiske omstændigheder, der er resultatet af afgørelsen (f.eks. en tydelig opstart af byggeri i forlængelse af en byggetilladelse) eller lignende. Får parten ”mistanke” om, at der er afsagt en afgørelse som man ikke har fået indsigt i, bør parten derfor straks undersøge dette nærmere for ikke at fortabe sin ret.
Afledte krav
Bemærk at for krav, der er afledte af afgørelsen, f.eks. erstatningskrav mod en myndighed for ulovlig afgørelse, vil disse som udgangspunkt være omfattet af den samme søgsmålsfrist som selve afgørelsen, selvom det afledte krav ikke direkte indgår i afgørelsen.
Særligt om klagesagens betydning for søgsmålsfristen ved domstolene
Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis en afgørelse påklages til et kompetent klagenævn, hvor den lovbestemt klagefrist oftest er 4 uger, løber søgsmålsfristen til anlæggelse ved domstolene samtidig med at klagesagen afgøres.
Når der falder afgørelse i klagesagen, og hvor der er taget stilling til sagens retlige spørgsmål, vil der derefter starte en ny søgsmålsfrist på de gældende 6 måneder.
Sker der derimod en afvisning af en realitetsafvisning, f.eks. pga. overskridelse af klagefristen, vil der opstå et split mellem den oprindelige afgørelse og afvisningen. For så vidt angår den oprindelige afgørelse løb fristen fra afgørelsens afsigelse hos den oprindelige myndighed og for så vidt angår afvisningen, løber en ny frist fra afvisningens afsigelse. Har en part afventet klagemyndigheden, og sker der afvisning af formalitetsgrunde, kan parten have mistet sin søgsmålsret for den oprindelige afgørelse, da klagemyndighedens sagsbehandlingstid ofte vil overstige længden af søgsmålsfristen. Derfor vil en anbringelse af sagen for klagenævnet, hvis der sker afvisning, kunne føre til fristoverskridelse ved domstolene.
Vær derfor opmærksom på søgsmålsfrister.