Pas på fejl ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser
Virksomheder skal passe på de fejl, der kan opstå, når man dækker medarbejdernes omkostninger ved kost og logi. Der kan nemlig ske uheldige fejl i enhver proces. En aktuel afgørelse fra Landsskatteretten synes tilsyneladende at acceptere en 0,2 %-tolerance, og dette er en kærkommen lempelse for de mange virksomheder, som løbende udbetaler store beløb i rejsegodtgørelser til de ansatte.
Mange virksomheder rekrutterer deres opgaver og dermed evnen til at sælge varer fra et rigtig bredt område, typisk hele Danmark eller endnu mere globalt. De fleste virksomheder har derfor behov for, at de ansatte kan agere mobilt og er indstillet på, at deres arbejdssted ikke er et bestemt geografisk sted, men rigtig mange steder. For at sikre at medarbejderne nu også har denne grad af mobilitet, kan arbejdsgiveren betale medarbejderens omkostninger til kost og logi. Dette kan ske enten efter regning, altså hvor medarbejderen gemmer de fakturaer m.v., denne har modtaget. Alternativt kan virksomheden betale en godtgørelse – et fast beløb, der fastsættes hvert år. Det er herefter medarbejderen selv, der skal finde såvel kost som logi. Godtgørelsesbeløbet kan udbetales skattefrit, forudsat en række betingelser er opfyldt.
Betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse er overordnet set, at man er på rejse og ikke umiddelbart har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige adresse. Denne betingelse vil ikke blive uddybet yderligere. Der er herudover en række formelle betingelser til det regnskabsgrundlag, der er nødvendigt at udarbejde for at kunne modtage skattefrie godtgørelser.
Regnskabsgrundlaget fremgår af en bekendtgørelse fra 2000, der foreskriver, at der på rejseblanketten skal anføres:
- Modtagerens navn, adresse og cpr.nr.
- Rejsens erhvervsmæssige formål
- Rejsens start- og sluttidspunkt
- Rejsens mål med eventuelle delmål
- De anvendte satser
- Beregningen af godtgørelsen
- Arbejdsgiveren skal kontrollere, at oplysningerne er korrekte
Over de sidste 10 år har udbetalingen af skattefri rejse- eller befordringsgodtgørelse været et ligningstema hos SKAT. I det omfang det regnskab, man skal udarbejde, ikke var tilstrækkeligt, eller der f.eks. ikke var ført den fornødne kontrol, blev godtgørelserne typisk skattepligtige. I forhold til den praksis, der foreligger, har tolerancen været 0. Var der fejl, blev alle godtgørelser beskattet som skattepligtige godtgørelser.
Denne hårde praksis synes måske at være lempet en grad.
Landsskatteretten har taget stilling til en sag, hvor der var tale om en vognmand, der havde 16-17 lastbiler, der bl.a. kørte i Norge. Chaufførerne var altså på rejse. SKAT havde fundet, at den fremlagte dokumentation i form af dagssedler, kørselsrapporter, køresedler og lønsedler ikke var tilstrækkelig dokumentation. Hver enkelte bilag opfyldte ikke førnævnte indholdskrav. SKAT mente derfor, at godtgørelserne var skattepligtige.
Landsskatteretten var enig i, at kravene til regnskabet ikke umiddelbart var opfyldt. Landsskatteretten fandt dog også, at dokumentationen i sin helhed ansås at opfylde betingelserne til et bogføringsbilag. Landsskatteretten konstaterede også, at der forelå uoverensstemmelser med den faktiske udbetaling af rejsegodtgørelser og rejsetimer angivet i udskrift af takograf (et system, der kunne aflæse, hvornår bilerne kørte). En udskrift herfra tog ikke højde for, at arbejdstiden godt kunne starte, før bilerne begyndte at køre. Essensen i sagen er, at der er udbetalt godtgørelser med urette. Fejlen udgør estimeret 0,2 % af de samlede godtgørelser i den pågældende virksomhed.
Efter Landsskatterens vurdering var det – uanset fejlen – opfattelsen, at der var ført en effektiv og nødvendig kontrol i forbindelse med udbetaling af rejsegodtgørelserne. Fejlen, der må anses for at være af bagatelagtig karakter, der bl.a. skyldes en forståelig misforståelse af rejsebegrebet. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at alle godtgørelser herefter skulle være skattepligtige.
Den pågældende afgørelse fra Landsskatteretten ses ikke at være indbragt for domstolene. Afgørelsen er utvivlsomt en opblødning af de tidligere stramme krav. Afgørelsen synes tilsyneladende at acceptere en 0,2 %-tolerance! Navnlig for virksomheder, der udbetaler store beløb i rejsegodtgørelser til mange ansatte er der med afgørelsen tale om en kærkommen lempelse. Der kan nemlig ske uheldige fejl i enhver proces.
Har du spørgsmål til ovenstående eller generelt en skatteretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.