At der foreligger klageumulighed betyder, at en skatteyder ikke kan klage over en indkomstforhøjelse, selv om indkomstforhøjelsen af en eller anden årsag har betydning for en. Der er naturligvis ikke tale om indkomstforhøjelse for den enkelte skatteyder. Får man en indkomstforhøjelse for et givent indkomstår, kan skatteyderen – uanset om man er et selskab eller en fysisk person – naturligvis påklage en sådan indkomstforhøjelse inden for de frister, der nu engang er. De situationer, hvor der foreligger klagemulighed, er situationer, hvor indkomstforhøjelsen foretages for en anden skatteyder, men hvor der er afledte konsekvenser af indkomstforhøjelsen.

Sambeskatning

Selskaber, der er koncernforbundne, er omfattet af sambeskatning. Hvert selskab opgør sin indkomst for sig, men de sambeskattede selskaber sammenlægger herefter deres indkomst og afregner skatten under ét. Har ét selskab underskud, kan det modregnes i et overskud for et andet selskab. Det er det øverste selskab – administrationsselskabet - der skal afregne denne skat.

Hvis indkomsten forhøjes i et datterselskab, får det derfor den konsekvens, at der også sker en indkomstforhøjelse i moderselskabet, da det er det selskab, der skal afregne skatten over for SKAT. I praksis foreligger der efterhånden en række eksempler på situationer, hvor et datterselskab erklæres konkurs. I forbindelse med konkursboets behandling, kigger SKAT på det pågældende datterselskab. SKAT kan gå flere år tilbage og genoptage et indkomstår og træffe en afgørelse om en indkomstforhøjelse. I relation til det konkursramte selskab er denne indkomstforhøjelse ”ligegyldig”. Der er ingen penge at betale nogen ekstra skat med. Kurator i konkursboet har ikke midler til eller interesse i at påklage den pågældende indkomstforøgelse.

Den skattemæssige udfordring indtræder imidlertid for administrationsselskabet. Når datterselskabet får en indkomstforhøjelse for et tidligere indkomstår, bliver administrationsselskabets indkomst også forhøjet. Administrationsselskabet kunne i den forbindelse have interesse i at påklage datterselskabets indkomstforhøjelse. Dette er ikke muligt. Såvel Landsskatteretten som domstolene har konkluderet, at man ikke er part i datterselskabets skattesag. Den direkte konsekvens heraf er, at der derfor gennemføres en indkomstforhøjelse i datterselskabet, der udløser krav om skattebetaling i administrationsselskabet, uden at administrationsselskabet er i stand til at påklage den materielle indkomstforhøjelse i datterselskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at administrationsselskabets påklage af sin egen indkomstforhøjelse ikke giver mening, da det blot er en afledt konsekvens af indkomstforhøjelse i datterselskabet.

Hovedaktionærer

Den pågældende situation kan også indtræde mellem en fysisk person og et selskab. Situationen er ofte den samme. Et selskab er blevet nødlidende og erklæret konkurs. I forbindelse med konkursboets behandling gennemgår SKAT selskabets forhold og konkluderer, at man skal lave en indkomstforhøjelse i et ældre indkomstår. Kurator har ikke midler til at køre en skattesag, og der er ikke midler til at betale nogen skat, hvorfor kurator i det hele er ”ligeglad” med indkomstforhøjelsen. Indkomstforhøjelsen gennemføres ofte skønsmæssigt, fordi man har konkluderet, at det pågældende selskab har haft drift i et vist omfang, men ingen midler har herfra.

Refleksvirkningen af indkomstforhøjelsen i datterselskabet er ofte, at den pågældende hovedaktionær beskattes af selskabets manglende indkomst som maskeret udbytte. På ny kan skatteyderne have en interesse i at påklage selskabets indkomstforhøjelse. Både Landsskatteretten og domstolene afviser en sådan klagemulighed. Skatteyderne kan naturligvis påklage sin egen indkomstforhøjelse, men denne klagesag giver ikke mening, da indkomstforhøjelsen er en direkte refleksvirkning af datterselskabets indkomstforhøjelse.

Pas på, hvem du omgås!

Essensen af den pågældende praksis er, at det kan have store økonomiske konsekvenser afledt af dem, man omgås. Det kan godt være, at man har aktiviteter i flere selskaber eller blot i et selskab udskilt fra en fysisk person, men man kan ikke være ”ligeglad” med, hvordan den aktivitet udvikler sig. Skal man ”beskytte sig” mod uforudsete udfordringer, er det påkrævet, at man agerer omhyggeligt i ”alle” erhvervslivets facetter.

Har du spørgsmål til ovenstående eller generelt en skatteretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.