For at erhvervsvirksomheder kan drives og ikke mindst udvikles, skal der anvendes en række ressourcer af forskellig art i virksomheden. Er der f.eks. tale om en servicevirksomhed, afholder man omkostninger til løn, husleje m.v., for at kunne sælge de serviceydelser, som virksomheden nu engang genererer. Sådanne omkostninger benævnes skatteretligt som driftsomkostninger. For at kunne fratrække en sådan driftsomkostning er det afgørende, at der er en årsagsforbindelse mellem omkostningens afholdelse og den indkomstvirkning, som omkostningen nu engang har.

For at kunne generere den nødvendige omsætning ved salg, skal man have nogle kunder. Tiltag med henblik på at generere nye kunder og pleje eksisterende kategoriseres traditionelt som to tiltag:

1. Reklametiltag over for nuværende og potentielle kunder

For det første kan der være tale om reklametiltag. Reklametiltag er tiltag over for en større udefinerbar kreds af nuværende eller potentielle kunder, og som har som målsætning at skabe et mersalg. Klassiske reklametiltag er husstandsomdelte reklamer, tv- og radioreklamer, internetreklamer m.v. Skatteretligt er er der en særlig lovbestemmelse i ligningslovens § 8, stk. 1, der giver adgang til, at en virksomhed kan fratrække sådanne omkostninger.

2. Repræsentationsudgifter

En virksomhed kan endelig afholde repræsentationsudgifter og med delvis fradragsret. Fradragsretten er 25 % af hver krone, der er afholdt. Repræsentation er defineret ved at have karakter af kommercielt gæstfrihed med det sigte at indgå eller afslutte forretninger. I modsætning til reklame er repræsentationsudgifter typisk målrettet imod få kunder. Det kunne f.eks. være bespisning eller en reception eller lignende. Også for repræsentation er der en særlig skattebestemmelse, der giver dette fradrag, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Nyere dom rykker ved hidtil gældende praksis

Når et selskab afholder sådanne omkostningstyper, er der ofte en stor fokus på, at der er den nødvendige fradragsret i selskabet.

Er der ikke den nødvendige fradragsret i selskabet, vil omkostningsafholdelsen ofte være udslag af en privatomkostning. Har man ikke fradrag for omkostningen i et selskab, vil beløbet blive beskattet som maskeret udbytte hos den pågældende kapitalejer. Der kan naturligvis være visse omkostninger, der har en årsagsforbindelse til formuen, f.eks. forbindelse til en ejendom, der forbedres m.v. Disse omkostninger er i forhold til denne betragtning ukompliceret.

En nyere dom fra Østre Landsret rykker imidlertid ved denne betragtning.

Dommen vedrører en skatteyder og dennes koncern, hvor det udadvendte fokus var rettet imod såvel professionel håndbold som fodbold. En af de poster, der var fremme i sagen, var, hvorvidt omkostninger til et stadionsponsorat kunne fratrækkes. Sponsoratet løb over 5 år og kostede 16 mio. kr. om året. Sponsoratet vedrørte et stadion i København.

Det var Østre Landsrets vurdering, at reklameværdien af sponsoratet sat i forhold til den betydelige pris medførte et åbenbart misforhold. Det var herefter rettens vurdering, at omkostningen ikke var fradragsberettiget som en driftsomkostning, en reklameomkostning eller en repræsentationsomkostning.

Den traditionelle skatteretlige vurdering har herefter været, at beløbene beskattes som maskeret udbytte hos kapitalejeren. Dette fandt landsretten imidlertid ikke. Det var landsrettens vurdering, at ”afholdelsen af denne udgift må således tage sigte på at opretholde selskabets almindelige omdømme eller fremme selskabets erhvervsinteresse ved at medvirke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket”.

Der er næppe nogen tvivl om, at den pågældende interesse også var i aktionærens interesse. Det specielle ved dommen er imidlertid, at Østre Landsret kommer frem til – med førnævnte begrundelse – at der ikke er grundlag for at beskatte aktionærerne af de afholdte beløb som maskeret udbytte. Der er således skatteretligt ”plads” til at afholde omkostninger i et selskab, der på den ene side ikke er fradragsberettigede, og som på den anden side heller ikke beskattes som maskeret udbytte. Omdømmepleje uanset dens generelle karakter kan ikke fratrækkes i et selskabs indkomstopgørelse, men medfører heller ikke beskatning ud fra synspunktet maskeret udbytte. Denne plads mellem den manglende fradragsret og den manglende beskatning ud fra synspunktet maskeret udbytte synes at være ny. Dommen åbner på dette punkt for, at afholdelse af mere generelle omkostninger, der skal gøre et brand kendt og fordelagtigt bemærket, godt kan afholdes i et selskab uden beskatning hos aktionæren.

Har du spørgsmål til ovenstående eller generelt en skatteretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.