Q&A: 13 ofte stillede spørgsmål om den nye ferielov
Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, men allerede fra den 1. september 2019 indtræder overgangsbestemmelser, som får indflydelse på alle arbejdspladser. På baggrund af vores afholdte kurser i den nye ferielov: ’Er din virksomhed klædt på til den nye ferielov?’ har vi samlet 13 spørgsmål, som kan hjælpe med at lede din virksomhed godt igennem overgangen til den nye ferielov.
Overgangsperioden
Q: Hvordan forløber overgangsperioden?
A: Feriemidler, som optjenes i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, indefryses i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Ferie optjent fra 1. januar til 31. august 2019 samt overført ferie fra tidligere ferieår kan afholdes i perioden 1. maj til 30. september 2020.
Q: Hvad er fondsferiedage – og hvornår skal de afvikles?
A: Fondsferiedagene kan bruges af dem, som optjener 8,3 feriedage (eller mindre) i perioden 1. januar til 31. august 2019. Det er derfor særligt relevante for nyansatte, som ansættes fra 1. maj og fremefter. Disse personer kan afholde yderligere 8,3 feriedage kaldet fondsferiedage i perioden 1. maj til 30. september 2020. Fondsferiedagene optjenes fra 1. september til 31. december 2019.
Q: Hvor meget overskydende ferie kan overføres til afholdelse efter den nye ferielov?
A: Hvis en lønmodtager den 30. september 2020 ikke har afholdt hele sin tidligere optjente ferie skal resten af ferien overføres til afholdelse efter den nye lov. Har lønmodtageren mere end 20 dages overskydende ferie, kan der anmodes om at få dette udbetalt. Når den nye ferielov er trådt i kraft, kan lønmodtagere og arbejdsgivere aftale at overføre ferie ud over 4 uger til næste ferieafholdelsesperiode.
Q: Skal indefrosne midler beskattes, når de udbetales?
A: De indefrosne midler samt indekseringen skal først beskattes på udbetalingstidspunktet. Lønmodtagerne bliver derfor ikke beskattet af tilgodehavende feriemidler i overgangsåret, eller når arbejdsgiveren betaler beløbet til fonden.
Indefrosne midler
Q: I hvilke tilfælde har lønmodtageren ret til at få sine indefrosne midler udbetalt?
A: Lønmodtageren har ret til at få indefrosne midler udbetalt, når denne går på pension eller forlader arbejdsmarkedet. Hvis medarbejderen flytter til udlandet, kan der søges om at få indefrosne midler udbetalt. De indefrosne midler indekseres af fonden eller arbejdsgiveren og opgøres på baggrund af de seneste oplysninger om den årlige faktiske lønudvikling
Q: Hvad sker der med de indefrosne midler, hvis en lønmodtager dør?
A: Hvis en lønmodtager afgår ved døden før de indefrosne midler er udbetalt, skal Feriefonden udbetale pengene til dødsboet.
Q: Kan arbejdsgiveren, rent likviditetsmæssigt, beholde de indefrosne midler, indtil de skal udbetales – eller skal de indbetales til Feriefonden?
A: Som arbejdsgiver kan du beholde de indefrosne midler i virksomheden og selv udbetale pengene til lønmodtageren, når denne går på pension eller forlader arbejdsmarkedet. Hvis du vælger at beholde pengene, skal du ved udbetalingen afholde de indefrosne midler samt indeksering heraf. Hvis din virksomhed går konkurs, og du ikke har indbetalt indefrosne midler til Feriefonden, dækker Lønmodtagernes Garantifond tabet. Desuden skal de indefrosne midler betales ved virksomhedsopløsning, arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død.
Q: Vil det være en fordel at indbetale pengene eller likviditetsmæssigt beholde pengene i virksomheden? A: Det afhænger konkret af virksomhedens forhold. Hvis din virksomhed har indestående uden renteindtægter eller betaler negative renter vil det være en fordel at indbetale til fonden. Hvis du modsat betaler rente på lån, der ligger over den rente, som skal betales til fonden, vil det ikke være en fordel at indbetale. Du er i den forbindelse nødt til at overveje likviditeten på lang sigt. Resultatopgørelsen vil blive påvirket af feriepengebetaling på samme måde som i dag. En indbetaling til fonden vil blot være en indbetaling, hvorved du minimerer forpligtelserne i balancen. Beholder du selv pengene i virksomheden, beholder du dermed en forpligtelse i virksomheden, som vil være en langfristet gældsforpligtelse i balancen.
Q: Har en lønmodtager forladt arbejdsmarkedet, hvis denne går på efterløn?
A: Personer, som går på efterløn, vil som udgangspunkt ikke kunne anses for at have forladt arbejdsmarkedet. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis en modtager af efterløn samtidig får udbetalt pension og ikke er i arbejde. Her vil arbejdsmarkedet kunne anses for forladt.
Afholdelse af ferie på forhånd
Q: Kan lønmodtageren afholde mere betalt ferie, end denne har opsparet?
A: Som hovedregel skal ferien være optjent, før den kan afholdes. Det kan aftales mellem arbejdsgiver og lønmodtager, at ferien kan afholdes, før den er optjent, hvorefter der udlignes gennem efterfølgende optjening. Som arbejdsgiver kan du ikke kræve, at lønmodtageren afholder ferien, før den er optjent.
Q: Hvad gør man, hvis en lønmodtager ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder kollektivt ferielukket? A: Hvis en virksomhed holder kollektivt lukket under ferie kan en lønmodtager, som ikke har optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, kun få betaling for de dage, han har tjent op. Som arbejdsgiver har du dog pligt til - i videst muligt omfang - at sikre, at dine lønmodtagere har optjent betalt ferie til alle dage. Tilsidesættes denne pligt, skal du som arbejdsgiver betale løn til lønmodtagerne for perioden, hvor der er kollektivt lukket.
Ferietillæg og direktører
Q: Hvornår og hvordan udbetales Ferietillægget efter den nye ferielov?
A: Ferietillæg betales kun til medarbejdere, som har ret til ferie med løn. Som arbejdsgiver kan du vælge mellem to forskellige udbetalingsrytmer. Enten skal ferietillægget betales samtidig med, at ferien afholdes. Ellers skal ferietillægget betales i to rater henholdsvis den 31. maj og 31. august i det pågældende ferieår. Det er ikke længere muligt at betale ferietillægget ved ferieårets begyndelse, da beregningsgrundlaget ikke er kendt på dette tidspunkt. Beregningsgrundlaget for ferietillægget vil være det indeværende års indkomst.
Q: Er administrerende direktører omfattet af den nye ferielov?
A: Det afgøres efter den gældende ferielovs lønmodtagerbegreb, som udlagt i praksis om ledende medarbejdere har ret til betalt ferie efter den nye ferielov. Administrerende direktører, som er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er ikke omfattede af den nye ferielov.
Er I klar til den nye ferielov – eller er der stadig tvivl?
Har du supplerende spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister, som kan hjælpe dig godt videre.