Forbedrede muligheder for aktieaflønning i nye, mindre virksomheder
Med vedtagelsen den 24. januar 2019 af lovforslag L114 har Folketinget endnu engang indført regler, der forbedrer mulighederne for at aflønne medarbejdere med aktier m.v. Dette omfatter bl.a. en ny 50 %-grænse i ligningslovens § 7 P som alene er tiltænkt nye, mindre virksomheder. Få indblik i de nye muligheder for dig som virksomhedsejer.
Regeringen indgik i november 2017 en aftale med en række øvrige partier om iværksættelse af en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, herunder forbedring af virksomhedernes muligheder for at tilbyde deres medarbejdere alternativ aflønning gennem medarbejderaktier.
Lovforslaget (L114) er det andet initiativ inden for det seneste år, der som følge af aftalen fra 2017 skal forbedre vilkårene for aktieaflønning. Samtidig har Folketinget i december 2018 vedtaget en ændring af aktieoptionsloven, der giver større aftalefrihed i forbindelse med etablering af options- og warrantprogrammer. Disse ændringer kan læses her.
Ansattes vederlag i form af aktier samt købe- eller tegningsretter til aktier skal som udgangspunkt beskattes som almindelig lønindkomst, dvs. med op til 55 % skat. Beskatningen sker i det indkomstår, hvori medarbejderen opnår ret til aktierne eller, såfremt der er tale om købe- eller tegningsretter til aktier, ved tildeling af købe- eller tegningsretten.
Dog kan beskatningen af købe- og tegningsretter til aktier i henhold til ligningslovens § 28 udskydes indtil det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås af medarbejderen. I så fald sker beskatningen også som lønindkomst.
Gunstig skatteordning for medarbejderaktier
Efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P kan en virksomheds medarbejdere modtage aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden lønbeskatning.
Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, dvs. tildeling eller udnyttelse af købe- eller tegningsretter udløser ikke beskatning for medarbejderen. En eventuel fortjeneste beskattes som aktieindkomst med 27 % op til grundbeløbet (54.000 kr. i 2019) og derudover med 42 %. Selskabet har i disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier m.v.
Arbejdsgiveren har til gengæld ikke fradrag for værdien af de tildelte aktier eller købe-/tegningsretter til aktier.
Som en helt central betingelse for at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P gælder, at værdien af vederlaget ikke overstiger en vis procentdel af medarbejderens årsløn.
Som udgangspunkt kan værdien af årets samlede vederlag, som kan modtages til aktieindkomstbeskatning, ikke overstige 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
I maj 2018 blev reglerne lempet, således at andelen af årslønnen forhøjes, hvis adgangen til at erhverve aktier, købe- eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 % af en kreds af selskabets ansatte. I det tilfælde kan værdien af vederlaget udgøre op til 20 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Hvis værdien af tildelte medarbejderaktier overstiger de anførte procentgrænser på henholdsvis 10 % og 20 % af årslønnen, beskattes den overskydende del som almindelig lønindkomst i henhold til ligningslovens § 16 eller § 28.
Mulighed for aktieaflønning med op til 50 % af årslønnen
Med det netop vedtagne lovforslag forhøjes grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen, der kan modtages indkomstskattefrit som vederlag i aktier samt købe- og tegningsretter til aktier.
Grænsen forhøjes til 50 %, hvilket indebærer, at de ansatte medarbejdere vil kunne modtage op til 50 % af deres årsløn som aktieløn uden lønbeskatning. Beskatningen af medarbejderen sker fortsat, når aktierne afstås, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst.
Særlige betingelser
Den nye 50 %-grænse i ligningslovens § 7 P er alene tiltænkt nye, mindre virksomheder.
Baggrunden herfor er ifølge lovforslagets bemærkninger, at nye virksomheder typisk har ringere adgang til ekstern kapital end etablerede virksomheder. Selskaberne kan derfor være udfordrede på likviditeten og således have dårligere muligheder for at tilbyde tilstrækkelig høj kontantløn, men kan i stedet tilbyde medejerskab.
Anvendelse af ordningen kræver, foruden opfyldelse af de generelle betingelser efter ligningslovens § 7 P, at følgende betingelser er opfyldt:
- Selskabet må på aftaletidspunktet ikke have haft mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Hvis selskabet indgår i en koncern, opgøres antallet af ansatte på koncernbasis.
- Selskabet må på aftaletidspunktet ikke have haft en nettoomsætning på over 15 mio. kr. eller en balancesum på over 15 mio. kr. i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber. Hvis selskabet indgår i en koncern, opgøres den årlige nettoomsætning og balancesum på koncernbasis.
- Selskabet skal have været aktivt på et marked i mindre end 5 år før det kalenderår, hvor aftalen indgås.
- Selskabet skal på aftaletidspunktet drive en reel erhvervsmæssig virksomhed (dvs. selskabets aktiviteter må ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse).
- Selskabet må på aftaletidspunktet ikke være "kriseramt" som defineret i EU-Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01 (økonomisk nødlidende).
Hvem kan have glæde af den gunstige skatteordning?
Når man sammenholder den særligt gunstige skatteordning i ligningslovens § 7 P med de alternative ordninger, dvs. navnlig beskatningen efter ligningslovens § 28, vil fordelene for arbejdsgiveren og medarbejderne set under ét ofte være marginal i de situationer, hvor arbejdsgiveren rent faktisk kan udnytte fradragsretten for værdien af de tildelte aktier eller købe-/tegningsretter til aktier til at nedbringe sin skattepligtige indkomst, og medarbejderen betaler marginalskat af både lønindkomsten og aktieindkomsten.
Dette er en del af årsagen til, at mange virksomheder har vurderet, at fordelene ved at anvende ligningslovens § 7P ikke har stået mål med de administrative omkostninger, der er forbundet med at implementere ordningen.
Med de nye regler, hvor den maksimale tildeling udvides til 50 % af årslønnen, kan der være god grund til at genoverveje muligheden.
Den nye 50 %-grænse gør det mere attraktivt at tilbyde tildeling af medarbejderaktier mv. mod en reduktion af den kontante bruttoløn. Dette gælder særligt i selskaber, som har pligt til at betale lønsumsafgift, samt mindre selskaber, som har behov for at strække likviditeten. Navnlig vil det for nystartede virksomheder, som i en periode har udsigt til lav indtjening eller underskud og derfor ikke vil kunne udnytte fradraget, være særligt attraktivt at kunne tilbyde sine medarbejdere løn i form af aktier eller købe-/tegningsretter til aktier.
Ikrafttræden
Det endelige ikrafttrædelsestidspunkt er endnu ukendt, men vil blive fastsat af Skatteministeren, når ordningen er blevet notificeret og godkendt af EU-Kommissionen. Baggrunden herfor er, at ordningen vurderes at være omfattet af statsstøttereglerne.
Vi følger udviklingen og orienterer løbende, når der er nyt. Har du spørgsmål til de forbedrede muligheder for aktieaflønning i nye, mindre virksomheder, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.