UK står i skrivende stund til at blive et ”tredjeland” efter deres formelle exit fra EU og det indre marked den 29. marts 2019. Såfremt UK ikke skal blive et tredjeland, skal der gøres noget aktivt. Der spås dog ikke gode chancer for at få en egentlig skilsmisseaftale, herunder en aftale om en overgangsperiode, på plads inden Brexit.

Hvis en løsning ikke findes på tidspunktet for UK’s formelle exit fra EU den 29. marts 2019, vil al fremtidig handel med UK foregå via WTO-regimet – det såkaldte ”no deal”-scenarie (i folkemunde også kaldet ”Hard Brexit”). Danske virksomheder vil hermed ikke længere kunne handle med UK på samhandelsvilkår, dvs. ensrettede vilkår for landene i EU. Handlen med UK vil derimod fremadrettet skulle ske på vilkår, som UK egenhændigt vil kunne definere (tredjelandsvilkår).

Men hvad betyder alt dette for din virksomhed?

I det følgende er behandlet en række problemstillinger, som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark bør forholde sig til i forbindelse med det forestående Brexit.

Muligt ophør af varernes fri bevægelighed får økonomiske konsekvenser

Med Brexit følger et ophør af varernes fri bevægelighed mellem UK og resten af EU. Handel mellem UK og EU vil fremover blive underlagt det europæiske toldkodeks samt nationale og europæiske import- og eksportregler. Som virksomhed vil I som konsekvens heraf møde en ny hverdag med udarbejdelse af tolddeklarationer, ansøgning om eksport- og importtilladelser, hvor det kræves, samt opkrævning af relevante toldtariffer.

Lykkes det at få en frihandelsaftale på plads inden Brexit, vil en sådan aftale dog kunne afbøde disse virkninger, i hvert fald delvist, eksempelvis i form af undtagelse fra eller nedsættelse af toldtarifferne. For at sikre jer de nedsatte tariffer skal I som virksomhed afdække den præferentielle oprindelse, dvs. afdække og dokumentere, hvilke lande varerne kommer fra, eller ansøge om dokumentation til bevis for varernes oprindelse.

UK vil desuden have mulighed for at skabe egne regler for varer, som afviger fra reglerne på det indre marked, herunder i forhold til produktsikkerhed, marketing og sundhed. Danske virksomheder skal være opmærksomme på, at disse ændringer vil kunne kræve gentestning, certificering og ommærkning, som kan fordyre samhandlen væsentligt.

Risiko for ”dobbeltafgifter”

Efter Brexit vil UK ikke være forpligtet til at anvende det harmoniserede momssystem indenfor EU, herunder de aftalte maksimums- og minimumssatser. En konsekvens heraf vil være, at grænseoverskridende vare- og tjenestehandler kan risikere at blive pålagt ”dobbeltafgift”.

Kontrakter – til genforhandling eller brug af klausulændringer?

Brexit kan påvirke kontraktuelle forhold, særligt vedrørende mulige nye toldtariffer og større valutaudsving. Skal I indgå nye kontrakter med virksomheder i UK, er disse forhold, herunder fordeling af risikoen mellem kontraktparterne, således væsentlige at kunne regulere ved specifikke aftaler eller kontraktændringsklausuler. Hvis dette ikke er muligt, anbefaler vi at anvende kontrakter af kortere varighed, som I således oftere vil kunne tilpasse konsekvenserne af Brexit og de faktiske forhold.

I eksisterende kontrakter med virksomheder fra UK er risikoen, at Brexit vil kunne forårsage ændringer af centrale forhold efter indgåelse af kontrakterne. Konsekvenser, der måske endda gør opfyldelse af en kontrakt urimelig. I eksisterende kontrakter bør I således have øje for forhandling og indsættelse af supplerende klausuler, der dækker denne risiko.

Brexits betydning for intellektuelle ejendomsrettigheder

Eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder, særligt EU-trademarks og ”Community designs” (EF-design), kan blive problematiske efter Brexit, idet ansøgninger om beskyttelse efter Brexit ikke længere kan søges fra UK. For nye intellektuelle ejendomsrettigheder gælder det, at I efter Brexit skal søge separat beskyttelse i UK.

Produkter, der placeres på det indre marked, skal alle være CE-mærkede. Mange virksomheder har ikke de krævede kompetencer til selv at løfte opgaven i forhold til certificering og køber derfor tests og certificeringer til deres overensstemmelseserklæring hos et akkrediteret testinstitut. Efter Brexit skal virksomheder dog være opmærksomme på, at britiske testinstitutter som udgangspunkt ikke vil kunne udføre tests, certificeringer eller overensstemmelseserklæringer, der er gyldige indenfor EU. Det vil altså være nødvendigt, at I finder en alternativ løsning herpå.

Mindre beskyttelse ved investeringer i UK

Investerer du i UK skal du være opmærksom på, at danske investorer efter Brexit generelt vil være underlagt mindre beskyttelse ved investeringer i UK. Dette skyldes, at investorbeskyttelsen under EU-lovgivningen efter Brexit vil ophøre for investeringer i UK. Den mindre beskyttelse omfatter bl.a. ikke-diskrimination, garantier for markedsadgang og forbud mod restriktioner i den frie bevægelighed for kapital og betalinger.

Vilkår for dit personale i UK efter Brexit

Efter Brexit vil EU-borgere, der bor i UK på tidspunktet for Brexit, have ret til at blive boende permanent og vil desuden have ret til sundhedsydelser, socialydelser og pensioner. Det er endnu ikke klart, om borgere, der begynder at arbejde i UK efter Brexit, vil have samme rettigheder. Der er således risiko for, at du som arbejdsgiver fremover vil skulle søge arbejds- og opholdstilladelser til dine medarbejdere, hvis de skal arbejde i UK.

Transport: Større krav til logistikvirksomheder og forsinkelser i vente    

Logistikvirksomheder i UK skal efter Brexit indgå nye aftaler for at kunne flyve ind i EU, herunder levere varer indenfor EU. Såfremt din danske virksomhed er afhængig af levering af varer fra UK, skal du derfor være opmærksom på, hvorvidt logistikvirksomheden i UK har de nødvendige tilladelser.

Såfremt UK og EU ikke kan blive enige om en toldaftale, må der ligeledes kunne forventes store forsinkelser på landtransport, som stoppes og tjekkes ved grænsen. Som virksomhed skal I derfor allerede nu overveje de mulige konsekvenser, som disse forsinkelser vil kunne have.

Overførslen af personoplysninger til og fra UK efter Brexit

Hvis UK ender som tredjeland vil det få store konsekvenser for de danske virksomheder, der overfører personoplysninger til UK, hvis de ikke ønsker at komme i karambolage med EU’s databeskyttelsesregler, populært kaldet GDPR. Læs mere og få vores gode råd til konkrete tiltag, som I bør iværksætte allerede nu i denne artikel.

Behov for konkret sparring?

Artiklen udgør ikke specifik juridisk rådgivning, men skal derimod give inspiration til, hvilke overvejelser du som virksomhed – særligt vareindkøbere og -sælgere - bør gøre dig. Hos DAHL Advokatfirma følger vi løbende udviklingen og orienterer os om forhandlingerne mellem UK og EU. Har du spørgsmål til konsekvenserne af forhandlingerne og betydningen for din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.