Ved afsigelse af konkursdekret mister fallenten (den tidligere virksomhedsejer) retten til på enhver måde at disponere i og over virksomheden. Fra det tidspunkt, hvor der afsiges konkursdekret, overgår det fuldstændige ansvar for driften til kurator. Ved udførelsen af sit hverv skal kurator varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne og repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator er berettiget til for boets regning at antage fornøden sagkyndig bistand – en bestemmelse, der ret ofte bliver anvendt i landbrugskonkurser.

Skifteretten som tilsynsmyndighed

Overskriftens spørgsmål kan tilnærmelsesvis besvares bekræftende, men kurator har dog ikke status som enevældig konge. Skifteretten kan til enhver tid afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold, herunder oplysning om hvorpå boet beror. Skifteretten kan også pålægge kurator at foretage det fornødne til fremme af boets behandling og afslutning inden for en af skifteretten fastsat frist.

I tråd med skifterettens tilsynspligt, som kurator er undergivet, er det skifteretten, der fastsætter honorar til kurator på baggrund af en begrundet indstilling fra kurator. Indstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte arbejdsopgaver. Ved fastsættelsen af honoraret foretages en samlet vurdering af det udførte arbejde. Ved vurderingen skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.

Det siger sig selv, at i det omfang, der er tale om et gnidningsløst samarbejde mellem fallent og kurator, vil tidsanvendelsen være mindre, end hvor der er tale om et ikke-fungerende samarbejde.

Skifterettens enekompetence til at godkende kurators honorar kan virke overraskende henset til, at det er undtagelsen, at der ved konkurs vil blive udloddet dividende til simple kreditorer. Derfor vil det i realiteten være marginalpanthaveren/virksomhedspanthaveren, der kommer til at betale kuratorhonoraret. Retsstillingen, hvorefter der tilnærmelsesvis aldrig bliver dividende til simple kreditorer, kan uden for landbrugserhvervet tilskrives det faktum, at et stort folketingsflertal efter et lovforberedende arbejde primo 0’erne med virkning fra 1. januar 2006 fik vedtaget regler om virksomheds- og fordringspant. De politikere, der i forhold til Fætter BR-/Toys”R”us-konkursen ”råber op” om en uhensigtsmæssig lovgivning, kan jo blot kontakte deres partifæller, som stemte for indførelse af virksomheds- og fordringspant for godt og vel 14 år siden.

Hvordan bliver man indsat som kurator?

Kurator bliver enten valgt eller udpeget. Kurator bliver valgt i de situationer, hvor flertallet af de stemmeberettigede kreditorer peger på en bestemt kurator. Er der ikke tilstrækkelig majoritet til at vælge en kurator, udpeges kurator af skifteretten.

I landbrugskonkursboer, hvor der sjældent opereres med dividende til simple kreditorer, vil det alt andet lige være marginalpanthaveren, der har retten til at indstille til skifteretten, hvem der udpeges som kurator. Skifteretten vil normalt følge denne indstilling.

På mange måder giver det god mening, at det er den kreditor, hvis økonomiske situation i størst omfang kan påvirkes af bobehandlingen, der har retten til at indstille, hvem der udpeges som kurator. Uanset om man vælges eller udpeges som kurator, har kurator samme pligter. Kurator er kreditorernes mand – ikke fallentens mand.

Hvem varetager skyldnerens interesser?

Når der er afsagt konkursdekret, står fallenten ofte tilbage og føle sig noget (hvis ikke meget) alene. Alt andet lige vil fallenter ikke have en økonomi, der gør, at de kan antage rådgivere til fremadrettet at varetage deres interesser.

Det er forskelligt fra rådgiver til rådgiver, i hvilket omfang der ydes rådgivning efter afsigelse af konkursdekret uden sikkerhed for omkostningsdækning. I forhold til mulighederne for fallenten og dennes husstand for at opnå gældssanering i forbindelse med konkursboets afslutning har den til enhver tid værende kurator vejledningspligt. Denne vejledningspligt udfyldes givetvis forskelligt fra kurator til kurator. Det hænger sandsynligvis også sammen med, at alle kuratorer nødvendigvis ikke arbejder med gældssaneringssager/fungerer som skifteretsmedhjælper i gældssaneringssager og dermed har et mindre indgående kendskab til gældssaneringsinstituttet.

Beskikkelse af advokat for skyldneren

Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig fallents interesser, når fallenten skønnes at have behov herfor.

Denne bestemmelse anvendes generelt med betydelig tilbageholdenhed fra skifteretternes side. Undtagelserne til denne tilbageholdenhed forekommer særligt i konkursboer inden for landbruget. Det er der sikkert flere årsager til. En af årsagerne er, at ved landbrugskonkurser er det ikke blot landmandens erhverv, men ofte også landmanden og dennes families bolig, der mistes. Når der i disse situationer beskikkes advokat for den tidligere landmand, vil beskikkelsen ofte være udformet på en sådan måde, at den personlige fallents beskikkede advokat får til opdrag at rådgive fallenten i relation til enkelte spørgsmål, som i særlig grad enten ved konkursdekretets afsigelse eller under bobehandlingen har vist sig problematiske. Det forhold, at der beskikkes en advokat for en personlig fallent, er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at der er et elendigt samarbejde mellem fallent og kurator.

Samarbejde kræver gensidig tillid og respekt

Kurators hovedopgave er populært sagt at vogte over og sælge konkursboets aktiver. Kurator har pligt til at gennemføre en række undersøgelser; undersøgelser, der også vedrører den personlige fallents handlinger og undladelser i tiden op til konkursdekretets afsigelse. Herunder har kurator pligt til at vurdere, om der er foretaget omstødelige betalinger og/eller dispositioner, udvist ansvarspådragende adfærd af fallenten, eller om der endog er basis for at indgive politianmeldelse mod fallenten. I praksis vil det derfor næsten ikke være muligt at undgå, at der vil kunne opstå situationer, hvor der vil kunne være interessemodsætninger mellem fallent og kurator. Sådanne interessemodsætninger behøver nødvendigvis ikke altid udelukkende at kunne tilskrives kurator. Virkeligheden er mere nuanceret.

Erfaringen har vist, at i nogle tilfælde afvikles landbrugskonkursboer i bedste forståelse mellem fallenten og kurator, hvorimod det i andre tilfælde halter. Sådan vil situationen nok altid være, når personer er involveret. Udover faglig dygtighed og hovedkreditors opbakning kræver udførelse af kuratorhvervet – ikke mindst i landbrugskonkursboer – en vis portion psykologisk og menneskelig indsigt – en væsentlig egenskab, der dog ikke er et krav ifølge konkursloven.

Kurators habilitet

Kurators rolle er bredt sammensat. Derfor må der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved kurators habilitet. Det betyder, at hverken kurator eller kurators nærtstående må have økonomiske interesser, hverken direkte eller indirekte, i boets afvikling. Overtræder kurator habilitetskravet, vil sanktionen fra skifterettens side enten være irettesættelse, reduktion i honoraret eller i graverende tilfælde afsættelse af kurator i det konkrete konkursbo.

Har du spørgsmål til denne artikel, er du naturligvis velkommen til at kontakte artiklens forfatter eller en af DAHLs advokater tilknyttet afdelingen for konkurs og rekonstruktion.