Formålet med høringspligten er at sikre, at den, der er part i en sag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere sagens faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger, inden sagen afgøres.

Høringspligten er samtidig med til at sikre, at myndigheden har de oplysninger, den skal bruge for at kunne træffe en lovlig og korrekt afgørelse.

Praksis viser, at samspillet mellem bygge- og planlovgivningen og forvaltningslovens regler ofte giver anledning til problemer og misforståelser.

I sager, som udspringer af bygge- og planlovgivningen, findes der bl.a. regler om naboorientering, som indgår i det almindelige grundlag for kommunernes behandling af byggesager. Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der også kan være en pligt til at partshøre f.eks. naboer og andre med en væsentlig individuel retlig interesse efter forvaltningsloven.

Pligten til at partshøre andre gælder uafhængigt af, om f.eks. byggeriet kræver en dispensation, og om der efter reglerne i bygge- og planlovgivningen skal foretages naboorientering eller ej. 

Ved partshøring efter forvaltningslovens § 19 skal parten have udleveret alle de faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger, som har væsentlig betydning for kommunens afgørelse, og som er til ugunst for denne. Det gælder dog kun, hvis parten ikke allerede ved, at oplysningerne indgår i den konkrete sag. Parten får herved mulighed for at kommentere og supplere – og eventuelt korrigere – de oplysninger, som kommunen agter at lægge vægt på ved afgørelsen.

Tidsfrister ved partshøring

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at myndigheden i forbindelse med partshøring kan fastsætte en frist for, hvornår parten skal afgive en udtalelse. Ved fastsættelse af fristen skal der som udgangspunkt gives parten rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold.

Myndigheden er berettiget til at træffe afgørelse uden at afvente partens svar, hvis fristen overskrides.

Konsekvenser af manglende partshøring

Hvis en nabo f.eks. er part i en sag, og kommunen ikke partshører naboen, risikerer kommunen at træffe en forkert afgørelse. Det skyldes, at naboen kan have oplysninger, som bør indgå i kommunens grundlag for at træffe afgørelse i sagen.

Partshøring anses derfor i almindelighed for at være en garanti for, at en afgørelse er lovlig og korrekt. Manglende partshøring vil som udgangspunkt medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre myndigheden kan godtgøre, at fejlen i det konkrete tilfælde har været uden betydning.

Konsekvensen af manglende partshøring kan være, at kommunens afgørelse tilsidesættes med den virkning, at kommunen skal behandle sagen på ny, eller at f.eks. byggeriet – hvis det er blevet gennemført – skal lovliggøres, enten fysisk eller retligt. En forkert afgørelse kan desuden føre til krav om et erstatningskrav mod kommunen – enten direkte fra den ikke-hørte part eller fra den bygherre, der tvinges til efterfølgende lovliggørelse.

Vær derfor opmærksom på høringspligten.

I DAHL Advokatfirma har vores specialister stor erfaring med at yde kompetent rådgivning om plan- og miljøretlige forhold. Har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte os til en drøftelse af dine muligheder.