Mulige skattemæssige konsekvenser ved frigørelse af kautionsforpligtelse
En nyere byretsdom viser, hvilke skattemæssige konsekvenser det kan få at frigøre sig af en kaution på lidt for kreativ vis. Få indblik i betydningen af dommen her.
Kaution er en form for ”sikkerhedsstillelse”, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.v. indimellem kræver, når en person eller et selskab skal optage et lån i f.eks. et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Et typisk eksempel på brug af kaution som sikkerhed er følgende:
Et selskab, der er 100 % ejet af en person, ønsker at optage et lån til køb af en ejendom. Selskabet er et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr. og dermed med begrænset kapital. For at kunne låne pengene i banken, kræver banken, at kapitalejeren kautionerer for lånet. Da selskabet ikke er i stand til at betale lånet, kan lånet kræves tilbagebetalt hos kapitalejeren.
Under finanskrisen har rigtig mange banker og kreditforeninger m.v. krævet en sådan form for kaution fra kapitalejeren, direktøren, søsterselskaber eller lignende.
Ønsket om hæftelsesbegrænsning
Ser vi situationen fra kapitalejerens side, er der ofte et ønske om, at kautionen kan undgås eller i hvert fald på sigt kan undgås. Som kapitalejer vil man naturligvis bakke op omkring selskabet, men kan man undgå en personlig kaution, gør man gerne dette. Det forekommer, at midlet overskygger målet, når sådanne transaktioner planlægges. Dette kan eksemplificeres ved en nyere afgørelse fra retten i Horsens.
Horsens Byrets dom af 12. juli 2018
Der var her tale om et moderselskab, der ejede et datterselskab. Den fysiske person, der var ejer af holdingselskabet havde en ægtefælle, der havde kautioneret for datterselskabets forpligtelser. Datterselskabet havde en såkaldt earn-out – en ret til en fremtidig merværdi fra et solgt selskab. Denne earn-out blev overdraget fra datterselskabet til moderselskabet for 16 mio. kr. Provenuet blev brugt til at indfri kassekreditten i datterselskabet, og hovedaktionærens ægtefælles kaution blev samtidig frafaldet. I den efterfølgende skatteligning blev det konstateret, at prisen for earn-out’en – de 16 mio. kr. - var for høj, og at der altså var betalt en overpris til datterselskabet. Den overpris havde medført, at ægtefællen havde mulighed for at blive frigjort fra sin kaution.
Såvel SKAT som Landsskatten og byretten fandt, at earn-out’en var overdraget til overpris, og da kautionen var blevet indfriet, havde ægtefællen fået en berigelse ved denne frigørelse. Hovedaktionæren blev derfor beskattet af et beløb som maskeret udbytte.
Dommen vedrører en særlig situation, hvor en kombination af en overdragelse kombineres med frigørelse af en kaution. Dommen ændrer ikke ved det solide udgangspunkt, der består i, at en frigørelse for en kaution i forbindelse med et almindeligt bankarrangement ikke udløser nogen skattemæssige konsekvenser. Dommen viser imidlertid, at der er grænser for ”kreativiteten”. Dette må navnlig gælde, hvis aktiviteterne er stoppet i det låntagende selskab, og risikoen for, at kautionen bliver aktuel, er truende.
Har du spørgsmål til ovenstående eller generelt en skatte- eller selskabsretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.