Et selskab kan overordnet set finansieres ved egenkapitalindskud eller ved lånoptagelse. Egenkapitalindskuddet kommer naturligvis fra ejerne, mens lånoptagelsen kan komme fra ejeren eller et pengeinstitut. Er der tale om lån i pengeinstitut, er det ofte et krav, at ejeren skal stille kaution for lånet. Realiteten er derfor ofte, at ejeren ligeså godt selv kan låne pengene og låne ud til sit selskab.

Tab af udlån

Er du hovedaktionær og har lånt penge ud til dit selskab, som ikke tilbagebetales og derfor tabes, er der tale om et almindeligt formuetab uden fradragsret. Modstykket til det manglende tabsfradrag er naturligvis, at du godt kunne have fået pengene tilbagebetalt, hvis låntager var i stand hertil, uden at denne tilbagebetaling udløser beskatning.

Tab på egenkapitalfinansiering

Var midlerne imidlertid skudt ind i selskabet som anpartskapital eller som en konvertibel obligation – et udlån, der på et tidspunkt kan konverteres til kapitalandele – ville tabet have været fradragsberettiget som aktieindkomst med en skatteværdi på 42 %.

Har du imidlertid først skudt pengene ind som anpartskapital, kan du også først få pengene ud igen mod at betale udbytteskat. Den købesum, du får for kapitalandelene kan nemlig først bruges, når du på et tidspunkt afstår dine aktier eller afvikler selskabet, f.eks. ved en likvidation.

Er der tale om et konvertibelt obligationslån, er friheden en grad større, idet obligationslån kan indfries løbende uden skattemæssige konsekvenser, forudsat vilkårene er aftalt korrekt.

For en overordnet betragtning er konvertible obligationer derfor oftest den mest optimale løsning.

Formalia skal være på plads

Hvis der overføres midler fra en fysisk person til et selskab, og disse indskydes for, at de skal udgøre egenkapital, f.eks. i form af anpartskapital, er det et krav, at kapitaludvidelsen registreres hos Erhvervsstyrelsen. Registreringsfristen er 14 dage fra indskudstidspunktet. ”Glemmer” man registreringen, vil der blot være tale om et almindeligt udlån. Hvis selskabet efterfølgende bliver nødlidende og ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet, har man ikke fradragsret for det tab, man lider. Hos DAHL bistår vi gerne med sådanne transaktioner for at få styr på formalia.

Uanset dette forekommer der eksempler på, at personer indskyder midler i deres selskab, uden at de får iagttaget formalia. En nyere landsskatteretskendelse viser, at man i en sådan situation ikke får nogen fradragsret for sit tab – det er kort og godt et almindeligt formuetab.

Formalia ved selskabsretlige transaktioner skal iagttages for at undgå overraskelser. De skattemæssige følgevirkninger af sådanne overraskelser kan være væsentlige, hvis man ikke har det fornødne overblik.

Har du spørgsmål til ovenstående eller generelt en skatteretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.