Tilbageholdsret i aktiver forud for en allerede bestående panteret
En nyere dom fra Højesteret afsagt i februar 2019 har ”på ny” taget stilling til spørgsmålet, om der kan udøves tilbageholdsret i aktiver forud for en allerede bestående panteret, og i givet fald hvad der skal til. Få et indblik i den konkrete problemstilling.
Den konkrete sag
I 2010 havde sagens parter indgået aftale om opstaldning, uddannelse, ridning, pasning samt deltagelse i konkurrencer vedrørende en hest. Ejeren af ridecentret havde i forbindelse med, at hestens ejer gik konkurs, opgjort sit tilgodehavende efter pasningsaftalen til kr. 687.110,00 og efterfølgende solgt hesten uden kurators godkendelse. Provenuet anvendte han til dækning af sit tilgodehavende. Det fremgik af pasningsaftalen, at honoraret først ville forfalde til betaling ved salg af hesten eller ved samarbejdsaftalens ophør og/eller flytning af hesten. Ifølge samarbejdsaftalen havde ridecentret tilbageholdsret i hesten til sikkerhed for betaling af pasningshonoraret.
Kurator anlagde den 30. marts 2015 på vegne af konkursboet sag mod ejeren af ridecentret blandt andet med påstand om, at denne skulle anerkende, at konkursboet havde ejendomsretten til hesten, at hesten skulle udleveres til konkursboet, samt at han ikke havde ret til at tilbageholde hesten.
For Højesteret drejede sagen sig om, hvorvidt ridecentrets ejer havde været berettiget til at udøve tilbageholdsret i hesten. Der var således enighed om, at konkursboets bank havde håndpant i et tinglyst ejerpantebrev i ejendommen, at bankens panteret omfattede hestebesætningen herunder hesten, og at bankens panteret var stiftet forud for det tidspunkt, da ridecentrets ejer fik hesten i sin besiddelse.
Højesteret anførte:
”Som anført i Højesterets dom af 12. februar 2014 (UfR 2014.1458) skal tilbageholdsretten, der hviler på et ulovreguleret grundlag, som udgangspunkt respektere ældre rettigheder, men kan, bl.a. afhængig af karakteren af det krav, der udøves tilbageholdsret for, i visse tilfælde gå forud for allerede bestående rettigheder.
Spørgsmålet er således, om der i det foreliggende tilfælde er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at den senere stiftede tilbageholdsret skal respektere den ældre panteret i samme aktiv.”
Højesteret fandt, at selvom arrangementet også havde til formål at bevare hestens værdi, var arrangementet ikke i panthavers interesse, såfremt panthaver skulle respektere tilbageholdsretten. Panthaver skulle ikke acceptere en ordning, hvor pantets værdi risikerede at blive ”spist op” af udgifter til opstaldning, træning m.v., der først forfaldt til betaling ved salg af hesten eller samarbejdsaftalens ophør.
Højesteret fandt herefter, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at en senere stiftet tilbageholdsret skal respektere den ældre panteret i samme aktiv.
Højesteret kom frem til det modsatte resultat i U2014.1458H, der drejede sig om tilbageholdelsesret i et varelager, som kreditor havde i sin besiddelse som led i en samarbejdsaftale med fallenten, hvor kreditor skulle transportere, håndtere og opbevare varerne for fallenten.
Højesteret fandt, at løsningen, som kreditor havde leveret som led i samarbejdsaftalen med det konkursramte selskab, var udtryk for en rimelig, forretningsmæssig begrundet ordning, der havde øget eller bevaret varernes værdi, hvilket også havde været i panthavers interesse. Panthaver skulle herefter således acceptere tilbageholdsretten.
Det bemærkes, at kreditor, i modsætningen til den nye Højesteretsdom, løbende afregnede sit arbejde.
DAHL bemærker
Udgangspunktet er, at tilbageholdsretten skal respektere ældre rettigheder, men tilbageholdsretten kan i visse tilfælde gå forud for allerede bestående panterettigheder.
Hvorvidt tilbageholdsretten skal gå forud, beror på en samlet bedømmelse, hvor det blandt andet tillægges vægt, om ordningen også har været i panthavers interesse, og hvorvidt kravet, der udøves tilbageholdsret for, er rimeligt og forretningsmæssig begrundet.
Retsstilling er herefter den, at såfremt de omkostninger, der lægger til grund for tilbageholdelsen, også har været afholdt i panthavers interesse og i øvrigt har været forretningsmæssigt begrundet, vil en tilbageholdelsesret kunne overhale en ældre panteret.
Omvendt kan man ikke omgå et pant ved lave en aftale hvor pantets værdi bliver ”spist op” af udgifter, der ikke løbende bliver afregnet.
Har du spørgsmål til den konkrete sag eller problemstilling, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.