Beskatning af aktionærlån - stille midler til rådighed
En byretsdom viser, hvordan det kan udløse beskatning, når der udlånes penge til familiemedlemmer. Få et dybere indblik i, hvordan i denne artikel.
I skattereformen i 2012 blev der indført en ny skatteregel i ligningslovens § 16 E, der giver adgang til at beskatte aktionærers lån i deres selskab. Formålet med reglen var at forhindre, at man udlåner penge til privat forbrug uden beskatning. Beskatning indtræder, hvis låntager er en fysisk person, der har kontrol over det pågældende selskab. Ved kontrol forstås, at man har over 50 % af stemmerne og/eller over 50 % af kapitalen. Når man skal vurdere kontrolkravet, medregner man personens ægtefælle, børn m.v.’s ejerandele.
”Fanges man” af den pågældende regel, får det den konsekvens, at det lån, man tager i sit selskab, beskattes på lånetidspunktet, enten som løn eller udbytte. Denne konsekvens er der en del, der har prøvet, siden reglen blev vedtaget.
Lånetyperne
Hovedsigtet med bestemmelsen i ligningslovens § 16 E var at beskatte lån. Beskatningen indtræder imidlertid også, hvis et selskab stiller sikkerhed for den pågældende person, eller selskabet stiller midler til rådighed. En sikkerhedsstillelse kan f.eks. være en pantsætning, som selskabet foretager over for den kontrollerende aktionærs bank. Det kunne også være en kaution.
Hvornår et selskab stiller midler til rådighed for en aktionær, er imidlertid mere uklart, men er nu eksemplificeret bl.a. ved en nyere byretsdom.
Roskilde Byrets dom af 19. juni 2018
Der var her tale om en skatteyder – en kvinde, K – der havde modtaget et lån fra sin mands – M’s – selskab. Lånet var på 3,5 mio. kr., og lånet var i et selskabsretligt perspektiv ulovligt, hvorfor det skulle tilbagebetales. Lånet var fra et tidspunkt, før beløbet blev beskattet, dvs. fra før 14. august 2012. K havde problemer med at finde likviditeten til at tilbagebetale lånet.
M’s selskab udlånte 3,5 mio. kr. til et uafhængigt selskab. Det uafhængige selskab havde egentlig ikke brug for midlerne og udlånte derfor straks efter 3,5 mio. kr. til K. Herefter havde K midlerne til at indfri sit lån på 3,5 mio. kr.
Både SKAT, Landsskatteretten og Byretten fandt, at M’s selskab havde ”stillet midler til rådighed” for K. Der forelå ikke noget direkte udlån fra M’s selskab til K men derimod et lånearrangement, der i bund og grund hang sammen i en sluttet kreds.
Dommen viser, at man skal være påpasselig med lånearrangementer, og at begrebet ”stille midler til rådighed” har en selvstændig plads, når man skal vurdere de skattemæssige konsekvenser. Beskatningen af visse aktionærdispositioner er kommet for at blive og rammer også de mere kreative ”planer”.
Har du spørgsmål til artiklens indhold, er du velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister, der ligeledes gerne bistår med skatteretlig rådgivning.