Den digitale udvikling og internettets stigende udbredelse har medført et behov for en opdatering af reglerne om ophavsret, idet ophavsretlig beskyttede værker, som f.eks. musik og film, ofte spredes på internettet uden respekt for rettighedsindehavernes eneret dertil. Europa-Parlamentet vedtog derfor i sidste uge, trods massiv kritik og offentlige såvel som online demonstrationer, det omstridte copyright-direktiv, som skal opdatere ophavsretten, men som er blevet beskyldt for potentielt at kunne slå internettet ihjel.

Særligt én artikel har været omdrejningspunkt for kritikken. Artiklen vedrører internetplatformes ansvar for det indhold, som deres brugere uploader, som f.eks. på YouTube, Facebook og Instagram.

Tidligere var internetplatformene fritaget fra ansvar, hvis de ikke var bekendt med, at det uploadede indhold var krænkende, og hvis de sørgede for at fjerne eller blokere det, når de fik kendskab til krænkelsen.

Direktivet indfører nu en regel om, at internetplatforme ikke længere skal være fritaget fra ansvar i samme omfang. Forhåbningen, som ligger bag stramningen, er, at det vil være et incitament for ejerne af internetplatformene til at indgå licensaftaler med musikere og andre kunstnere om brug af deres materiale, så de får vederlag for brugen af deres værker, ganske som de er berettiget til efter de almindelige ophavsretlige regler.

Direktivet har naturligt været under skarp kritik fra tech-giganter som bl.a. YouTube, hvis forretningsmodel baserer sig på at lagre og give adgang til store mængder af ophavsretligt beskyttet materiale, og som direktivet er målrettet imod.

Andre – herunder alt fra NGO’er til Edward Snowden til hackergruppen Anonymous til helt almindelige brugere - har også udtrykt deres modstand imod direktivet, bl.a. på Twitter under #SaveYourInternet. Frygten er, at direktivet vil begrænse friheden på internettet og indføre censur, så det ikke længere er muligt at udveksle meninger og dele indhold.

Direktivet giver dog ikke musikere og andre rettighedsindehavere flere eller videre rettigheder, end de har i dag, og direktivet pålægger i princippet heller ikke internetplatformene flere forpligtelser.

Direktivets formål er alene at sikre, at de almindelige regler om ophavsret også anvendes på internettet, og at rettighedsindehaverne kompenseres for udnyttelsen af deres værker. Ganske på samme måde som det kræver tilladelse at bruge en andens sang i opsætningen af en musical på et teater, kræver det også tilladelse at bruge eller uploade en andens sang på internettet, som f.eks. på YouTube.

Internetsamfundets frygt er dog ikke helt ubegrundet. For det første må det forventes, at internetplatformene vil have en anden tilgang til vurdering af, om indhold er krænkende, når de er direkte ansvarlige for krænkelsen. De vil måske fjerne mere indhold end nødvendigt for at være på den sikre side og dermed begrænse muligheden for at ytre sig såvel som mængden af tilgængelig information.

For det andet vil det være tungt at skulle indgå og administrere licensaftaler, hvilket vil være udfordring for mindre internetplatforme, der ikke har samme reserver som f.eks. Google. Platforme, som har eksisteret i mindre end tre år, er dog underlagt et lempet ansvar, og ikke-kommercielle platforme som f.eks. Wikipedia er helt fritaget fra ansvaret efter direktivet. Spørgsmålet er imidlertid, om direktivet alligevel rammer for bredt og kommer til at forhindre mindre (og ældre) platforme i at konkurrere med tech-giganterne eller i det hele taget at eksistere.

Direktivet har ikke kun været genstand for kritik. Hos foreningen Koda, hvis opgave er at sikre betaling til komponister og sangskrivere, hilses direktivet velkomment som et skridt imod en bedre sikring af kunstneres rettigheder.

Det bliver interessant at se, om direktivet får den ønskede virkning i praksis, og hvordan det i øvrigt vil blive håndhævet. Der går dog noget tid endnu, før konsekvenserne af direktivet vil vise sig, idet det først skal godkendes formelt i Rådet. Derefter vil det være endeligt vedtaget, og medlemslandene vil have en frist på 2 år til at implementere direktivet i national lovgivning.

Hos DAHL vil vi følge det videre arbejde tæt, så vi er klar til at rådgive om de nye regler, når de bliver implementeret i dansk lovgivning. Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.