Situationen er ikke helt ukendt: Du sidder som bestyrelsesmedlem i et selskab, der indgår i en koncern, hvor ejerkredsen fortaber sig lidt i det fjerne, måske endda et sted i udlandet.

En dag dukker der et ønske op fra koncernledelsen om, at dette selskab lige skal skrive under på en kaution for hele koncernens kreditfacilitet – en kaution, som godt kan være på adskillige hundrede millioner kroner. Det selskab, du sidder i bestyrelsen for, er en lille, god forretning med et årligt afkast på 5-10 mio. kr. og med en egenkapital på et passende dertil svarende beløb. En solidarisk medhæftelse for nogle hundrede millioner er derfor langt udenfor de rammer, dette selskab normalt optræder i.

Bestyrelsens dilemma: Hvorfor ikke bare skrive under?

Efter nogen tid kommer der en e-mail fra koncerndirektøren, der spørger til, hvornår han kan regne med, at denne kautionserklæring bliver underskrevet.

Hvorfor ikke bare skrive under? Hvis det er koncernledelsen – nu oven i købet repræsenteret af koncerndirektøren selv – der har ønsket det, må de vel også tage ansvaret, hvis det går galt?

Men sådan er det ikke i Danmark. Vi har i realiteten ikke koncernret i Danmark; kun selskabsret. Derfor er der ikke noget såkaldt koncernansvar, og koncerndirektøren er i virkeligheden kun direktør for det øverste selskab i koncernstrukturen.

I Danmark er det derfor bestyrelsen i det enkelte selskab, der har det fulde ansvar for de handlinger og undladelser, der foretages i dette selskab.

Hvis selskabet påtager sig en (med-)kaution for mange hundrede millioner kroner, uden at der er en påviselig økonomisk fordel for dette selskab som følge af kautionen, kan bestyrelsen holdes ansvarlig, hvis hele koncernen vælter, og kautionen bliver aktuel – og et ellers sundt dansk selskab trækkes med ned på grund af kautionsforpligtelsen.

I den sammenhæng er det ret ligegyldigt, om der lander en lodret ordre fra koncernledelsen, eller hele bestyrelsen eksempelvis er blevet truet med fyring, hvis de ikke skriver under. Den amerikanske koncernledelse bliver ikke trukket for retten med krav om erstatning, fordi vi i Danmark ikke har et ”koncernansvar”, og vi har ikke – som i Tyskland – hæftelsesgennembrud, så tilbage sidder bestyrelsen i det danske selskab, som bare gjorde, som der blev sagt.

Vores anbefalinger til bestyrelsen

Husk derfor at du som bestyrelsesmedlem i et dansk selskab kun må have netop dette selskabs interesser for øje, når du træffer beslutninger. Og at en handling – uanset hvor god den er for koncernen – ikke må gennemføres, hvis den ikke også er god for dette konkrete selskab.

Er fælles kreditfaciliteter og cash pools altid af det onde?

Nej, begge dele kan være glimrende forretninger, men det er bestyrelsens opgave nøje at vurdere med udgangspunkt i selskabets egne forhold, om de øgede kreditmuligheder og lavere renter opvejes af den øgede risiko.

Det er ikke en tilstrækkelig god grund at indgå sådanne aftaler, blot fordi koncernledelsen synes, at det er en god idé – eller værre at de truer med at indsætte en ny bestyrelse.

I den sidstnævnte situation er det vores klare anbefaling, at du som bestyrelsesmedlem selv tager dit gode tøj og forlader bestyrelsen.   

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er den tredje i serien om nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.