Der indgås kontrakter i mange forskellige situationer, kontrakter med forskelligt indhold og af forskelligartet karakter. Fælles for alle kontrakter er dog, at kontrakterne er bindende for de parter, der indgår dem.

Derfor er det vigtigt med en god kontrakt, der er forståelig, overskuelig og udtrykker parternes kommercielle intentioner i et klart og præcist sprog.

Vores erfaring er, at kontraktparterne ikke altid får det ud af kontrakterne, som de regnede med. Det kan bl.a. skyldes forhandlingspositionen mellem kontraktparterne, at processen er gået for stærkt, at parterne ikke får udtrykt deres ønsker tilstrækkeligt klart, herunder bliver de ubehagelige emner ikke altid adresseret, at de juridiske vilkår ikke har haft tilstrækkeligt fokus i forhandlingsprocessen, eller at der ikke følges op på de aftalte vilkår.

Der kan være flere måder at sikre den gode kontrakt. Vi giver her 5 gode råd, som er værd at have med, når du indgår kontrakter:

1. Brug præ-kontraktuelle aftaler, udkast og erklæringer som støtteværktøjer under forhandlingerne
2. Tag højde for baggrundsretten, altså alt det der gælder, hvis ikke andet er aftalt i kontrakten
3. Standardkontrakter bør altid tilpasses den aktuelle situation for at undgå overflødige bestemmelser
4. Få styr på kontraktparten – hvem kan underskrive på vegne af kontraktparten?
5. Sørg for at følge op på kontraktens indhold og de aftalte ydelser efter kontraktens indgåelse

1. Brug af præ-kontraktuelle aftaler

I de løbende kontraktforhandlinger kan der være behov for at få begrænset uoverensstemmelser mellem parterne, at undersøge tekniske problemer og finansieringsmuligheder og at formulere og overveje flere mulige løsninger, før parterne kan udarbejde og enes om en bindende kontrakt.

Som led i kontraktforhandlinger kan der, afhængig af situationen, med fordel udarbejdes og udveksles erklæringer og udkast, der alene er hjælpemidler til udarbejdelsen af den endelige kontrakt, og som ikke foregiver at være endelige eller bindende i juridisk forstand, eller erklæringer og udkast om bl.a. tavshedspligt, eksklusivitet eller udnyttelse af særlig viden, som i juridisk forstand skal være bindende.

I forhandlingsprocessen er det hensigtsmæssigt, at det klart fremgår af de afgivne erklæringer/dokumenters ordlyd eller form, om de har bindende virkning, er udtømmende m.m., så I ikke er eller kommer i tvivl om disse forhold.

2. Aftalefrihed og dét der gælder, hvis det ikke er aftalt i kontrakten

Kontraktfriheden er vidtrækkende. Det står således i almindelighed enhver virksomhed frit for, om en kontrakt skal indgås, hvilken part kontrakten skal indgås med, og hvad kontrakten skal indeholde.

Dog findes der efterhånden en række lovreguleringer, der begrænser aftalefriheden, og som er vigtig at være opmærksom på ved kontraktudarbejdelsen. Sådanne lovreguleringer udgør f.eks. konkurrenceloven, markedsføringsloven, funktionærloven og handelsagentloven. Dertil kommer love om kontraktretlig forbrugerbeskyttelse som forbrugeraftaleloven, købeloven, kreditaftaleloven m.fl.

Baggrundsretten udgør de udfyldende regler som f.eks. lovregulering, retspraksis og sædvane, der finder anvendelse, hvis der ikke er aftalt andet i kontrakten.

Baggrundsretten kan bringes i anvendelse og anvendes udfyldende, hvis der opstår tvivl om et konkret forhold, som parterne enten ikke har reguleret i deres aftale, eller som parterne ikke har reguleret tilstrækkeligt klart.

En betydelig del af de generelle kontraktregler, forudsat at dansk ret finder anvendelse, findes bl.a. i aftaleloven og købeloven. Aftaleloven regulerer indgåelse af gyldige aftaler, og købeloven regulerer løsørekøb, men bruges i betydeligt omfang i mangel af anden lovgivning. 

3. Standardkontrakter og kontraktens genkendelighed

De mest veludførte kontrakter følger et ens format, om end alternative formater kan være nødvendige.

Når kontrakter forhandles, kan det være tidsbesparende at arbejde med et kontraktudkast, der er opbygget på en måde, der er kendt blandt parterne og deres juridiske rådgivere. Det kan således være fint at anvende den ”rigtige” kontrakttype for parterne, så det er kendt, hvad der sædvanligvis er indeholdt i sådanne kontrakter.

Standardkontrakter kan være et fint sted at begynde ved udarbejdelsen af en kontrakt. Kontrakten bør dog gennemarbejdes og tilpasses den aktuelle situation, idet parterne ellers risikerer, at overflødige bestemmelser medtages, at bestemmelserne ikke ”passer” ordentligt til den enkelte situation, og at væsentlige bestemmelser udelades, hvorved uklarheder i alle de nævnte tilfælde kan opstå.

Uklarheder bør undgås, og det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at uklarheder tolkes imod den, der har udformet kontrakten.

4. Få styr på kontraktparten

Hold styr på, at den person, der underskriver kontrakten på vegne af modparten (og dermed accepterer at indgå aftalen), rent faktisk kan forpligte modparten. Hvis personen ikke er autoriseret til dette, er aftalen som udgangspunkt ikke bindende.  

5. Kontraktstyring: Hvilken nytte har en kontrakt, hvis den ikke bliver fulgt?

Når en kontrakt er indgået, er det vigtigt, at de aftalte vilkår bliver håndhævet. Derfor bør I altid opbevare kontrakten med bilag lettilgængeligt og sikkert . Samtidig bør I sikre, at parternes ydelser bliver leveret til tiden, og at der generelt sker en løbende styring af relationen mellem kontraktparterne – dels for at håndhæve kontrakternes vilkår men i særdeleshed også for at udvikle kontrakterne og det løbende samarbejde med kunder og leverandører.

Læs nærmere om digitaliseret kontraktstyring via DAHL ContractRoom. Systemet nedbryder jeres kontraktgrundlag og kontrakter til konkrete, praktiske handlinger. Det er enkelt, intuitivt og nemt at anvende.

Har du behov for kompetent rådgivning?

Vi har mange års erfaring med kontraktindgåelse for både store og små virksomheder. Vores specialister er klar til at hjælpe dig med professionel juridisk rådgivning om og udarbejdelse af kontrakter for at sikre din virksomhed den ”gode” kontrakt.