Indtil Mærsks varemærkeregistrering af den lyseblå farve, var Grundfos den eneste virksomhed i Danmark, der havde formået at opnå en registreret eneret til en farve (mørkerød).

Med registreringen af farvemærket i Danmark opnår Mærsk som kun den anden virksomhed i Danmark en principielt tidsubegrænset eneret til en farve. Med Patent- og Varemærkestyrelsens godkendelse af Mærsks ansøgning om registrering af farven ”Pantone Mærsk Blue” som et farvemærke kan Mærsk, udover at hindre andre erhvervsdrivende i at bruge deres syv-takkede hvide stjerne, nu også forhindre andre i at bruge farven.

Registrering af farvemærker forudsætter indarbejdelse og kontinuerlig brug

For at et tegn – og dermed også en farve – kan registreres som et varemærke, skal det have særpræg for de varer og tjenesteydelser, som varemærket søges registreret for. Har et tegn ikke særpræg, kan det ikke adskille en virksomheds varer og tjenesteydelser fra andre virksomheders tilsvarende tjenesteydelser og varer, og kan dermed heller ikke registreres som varemærke.

Selvom den nye varemærkelov nu baner vejen for flere utraditionelle mærker, er det i høj grad de mere traditionelle varemærker (ord, navne, logoer), der opfattes som kendetegn i markedet. Det er i høj grad logoer og navne, der har en adskillelsesevne, og som associeres til en bestemt virksomhed – eventuelt i kombination med farverne i de pågældende logoer.

Det er sjældent, at den relevante kundekreds er i stand til at adskille konkurrenter i markedet alene på baggrund af anvendte farver. Dette gælder særligt i tilfælde af ”nyere” aktører i markedet, der ikke – som det er tilfældet for Mærsk og Grundfos – har anvendt den samme farve kontinuerligt i en længere årrække.

Fælles for både Mærsks og Grundfos’ enerettigheder til deres respektive farver er, at deres farvemærker er registreret på baggrund af indarbejdelse. Det vil sige, at det bærende argument for registreringen af deres farvemærker har været, at farven på baggrund af kontinuerlig brug i en årrække må anses for at være indarbejdet i den relevante kundekreds’ opfattelse som en entydig reference til Mærsk for den lyseblå farve og Grundfos for den røde farve.

Teoretisk er varemærkebeskyttelsen og muligheden for at opnå beskyttelse den samme for alle typer af varemærker. I praksis er farver dog uden særpræg. Dette understøttes tillige af Patent- og Varemærkestyrelsens praksis, inklusive deres egen omtale af registreringen af Mærsks farvemærke. Patent- og Varemærkestyrelsen anfører her, at det er vanskeligere at få gennemført et farvemærke til registrering, end det er tilfældet for traditionelle mærker, da registrering forudsætter indarbejdelse, underforstået fordi en farve ikke har særpræg i sig selv.

Beskyttelsesomfanget af et registreret varemærke

Når man ansøger om registrering af et varemærke, skal man angive hvilke varer og tjenesteydelser, som varemærket søges beskyttet for. Man opnår ikke en altoverskyggende eneret i enhver henseende, men alene en eneret til brugen af det pågældende mærke for de varer og ydelser, som varemærket er registreret for.

Desuden kræves det, at varemærket er særpræget for de varer eller ydelser, som det søges registreret for.

For farvemærker betyder dette, at de kun vil blive registreret for de konkrete varer og tjenesteydelser, som farven konkret har opnået indarbejdet særpræg for.

Dette er også årsagen til, at Mærsks varemærke er ansøgt og nu registreret for ”søfragttransport”, ligesom Grundfos’ farvemærke kun er registreret for ”cirkulationspumper”.

Det må antages, at Mærsk i dette tilfælde har vurderet, at der ikke foreligger den samme grad af indarbejdelse i relation til farven for eksempelvis containere eller andre ydelser, og at de derfor ikke er medtaget i ansøgningen.

Den nye varemærkelov har skabt grobund for utraditionelle varemærker

Grundfos fik deres farvemærke registreret før den nye varemærkelovs ikrafttræden. Muligheden for at registrere farvemærker er derfor ikke ny. Den nye varemærkelov danner dog grobund for en bredere skare af mere utraditionelle varemærker.

I denne uge har Patent- og Varemærkestyrelsen godkendt den første registrering af et bevægelsesmærke. Et bevægelsesmærke kan udgøre en kombination af billede og lyd og har ikke tidligere været accepterede.

Det er Dansk Råd for Genoplivning, der har fået registret en kort videosekvens som bevægelsesmærke og man må sige, at registreringen cementerer brugen af de nye regler i praksis hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Vi forventer at der med den nye lov vil blive registreret flere og flere utraditionelle varemærker i form af duftmærker, bevægelsesmærker, lydmærker og måske også farvemærker.

Vil du vide mere om den nye varemærkelov, kan du med fordel læse vores artikel herom.

Arbejder I strategisk med jeres immaterielle rettigheder?

For nogle virksomheder er en investering i varemærker og designs relevant, mens fokus for andre virksomheder kan være patenter og forretningshemmeligheder. Der er ikke to virksomheder, der er ens. Vi har stor erfaring med at rådgive om varemærkebeskyttelse og generelt det strategiske arbejde med IP-rettigheder. Vi tilbyder blandt andet at gennemføre et IP-Review, hvor vi sammen med jer løfter det IP-strategiske arbejde.

Når I beskytter jeres brand ved hjælp af bl.a. varemærkeregistrering og designregistrering, afskærer I samtidig konkurrenter og kopister fra frit at kunne snylte på den tid og ressourcer, I har investeret i udvikling, salg og markedsføring af brandet. Kontakt os hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.