Nyheder

Hvem bærer den skattemæssige risiko, hvis der er rod med kørebogen?

En nyere landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvem der skal bære den økonomiske risiko, hvis der er fejl i den indberettede skattefri kørselsgodtgørelse. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at det er dig, der bærer den skattemæssige risiko, hvis der er rod med kørebogen – også i forhold til medarbejderen. Få indblik i afgørelsen og gældende regler.

En nyere landsretsdom tager – så vidt ses for første gang i en offentliggjort afgørelse – stilling til, hvem der i relationen mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver skal bære den økonomiske risiko, hvis SKAT vurderer, at arbejdstagerens indberettede skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan anerkendes som skattefri.

I afgørelsen (Ugeskrift for Retsvæsen 2019.1630 V) stadfæster Landsretten dommen fra Byretten, hvor arbejdsgiveren blev dømt til at betale arbejdstagerens tab ved, at SKAT opkrævede skat af det beløb, som tidligere i ansættelsen var blevet indberettet som skattefri kørselsgodtgørelse.

Det centrale element i sagen er arbejdsgiverens kontrolforpligtelse i forhold til arbejdstagerens indleverede kørebøger.

Det står efter dommen helt klart, at risikoen for, at kørebøgernes indhold er korrekt, påhviler arbejdsgiveren. Det står også klart, at en stikprøvevis foretaget kontrol af revisionen i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet ikke er tilstrækkeligt til at fratage dig som arbejdsgiver et erstatningsansvar overfor dine medarbejdere som følge af manglende skattemæssig godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse.

Juridiske grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Efter Ligningslovens regler kan en arbejdstager, som benytter sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser.

Sagen vedrørte arbejdstagerens kørsel i arbejdsgiverens tjeneste i årene 2014 og 2015.

I henhold til den gældende bekendtgørelse på området er det således, at udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det opremses temmelig detaljeret, hvad der bogføringsmæssigt ligger i udførelsen af kontrollen af dokumentationen, bl.a. præcis angivelse af chaufførens identitet, kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af kørte kilometer, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen. I daglig tale betegnes disse oplysninger som arbejdstagerens kørebog.

Sagens fakta

I praksis forekommer det ganske ofte, at ikke alle oplysningerne indhentes af arbejdsgiveren eller afleveres korrekt af arbejdstageren. Dette fører logisk til, at der sker opgørelse og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse på et lemfældigt grundlag eller ud fra nogle ”bruttobetragtninger” fra arbejdsgiverens side. Det kan vise sig at være en dyr fejltagelse at begå.

I 2017 meddelte SKAT arbejdstageren, at man ikke ville anerkende de udbetalte skattefrie godtgørelser til byggelederen for 2014 og 2015. Efter en gennemgang af kørebogen, dokumentation for brobizz-træk og en redegørelse fra selskabets revisor om kontrolforanstaltningerne i virksomheden, anså SKAT samtlige af udbetalingerne som skattepligtige indkomstbeløb, der skulle henføres til den personlige indkomst.

Efter lidt korrektioner af fejl i opgørelserne, som SKAT anerkendte, fik arbejdstageren tilkendt et mindre fradrag efter reglerne om befordringsfradrag i Ligningsloven. Herefter var der stadig et temmelig stort restbeløb tilbage, som arbejdstageren stævnede arbejdsgiveren for betaling af.

Dommens nærmere indhold

Dommen efterlader ingen tvivl om, at der var rod i opgørelserne fra arbejdstagerens side. Omvendt var der ingen effektiv kontrol fra arbejdsgiveren, som mere eller mindre blindt godkendte de fremlagte kørebøger. Arbejdsgiverens revisor, der formentlig havde siddet lidt uroligt på sin stol under sin forklaring for retten, kunne forklare, at han ikke anså en minutiøs kontrol med kørebøger for nødvendig, og at han oprindeligt havde instrueret arbejdsgiveren i, hvorledes der skal udøves kontrol med kørebøger.

I præmisserne fastslår Landsretten klart, at arbejdsgiverens manglende opfyldelse af den gældende bekendtgørelse alene var årsag til SKAT’s afgørelse. De fejl, som arbejdstageren begik i sine kørebøger, ville være blevet opdaget, såfremt der havde været udført en ”effektiv kontrol”.

Konsekvenserne af dommen

Med denne afgørelse står det klart, at der ikke – hvis man formentlig ser bort fra svigstilfælde eller lignende – er nogen undskyldning for en arbejdsgiver for ikke at gennemføre en grundig og effektiv kontrol af medarbejdernes kørebøger. 

Det må antages, at der stilles ret høje krav til kontrollen. F.eks. vil der ikke blive set mildt på uoverensstemmelser mellem kilometerantal og indberettede beløb, ligesom kilometerne skal passe sammen med den rute, der er angivet. Det er heller ikke smart, hvis der er trukket på bro-bizzen en dag, hvor man efter kørebogens indhold kørte rundt i Vendsyssel.

Er kontrollen utilstrækkelig, må arbejdsgiveren tåle, at der skal indbetales et erstatningsbeløb til lønmodtageren som udgangspunkt svarende til den skat, der skal beregnes af de udbetalte og indtil da skattefrie beløb. Lønmodtageren har givetvis efter erstatningsreglerne tabsbegrænsningspligt, men der bliver ikke reduceret i erstatningen ud fra egen skylds-betragtninger uanset, at kørebogen ikke har været fejlfri. Det er således arbejdsgiverens pligt at ”fange” de fejl, der måtte blive begået ved indlevering af kørebogen til bogholderiet.

For arbejdstageren opnår denne ved dommen en retsstilling, som svarer til, at godtgørelsen havde været skattefri hele tiden. Efter surrogatprincippet udløser erstatningsbeløbet ingen yderligere skat. For arbejdsgiveren er der tale om en forøget lønomkostning, der dog kan fradrages som en driftsudgift.

Har du spørgsmål til dommen eller til reglerne om kørselsgodtgørelse eller kørselsfradrag i øvrigt, så kontakt gerne en af vores specialister.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne