En nyere landsretsdom tager – så vidt ses for første gang i en offentliggjort afgørelse – stilling til, hvem der i relationen mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver skal bære den økonomiske risiko, hvis SKAT vurderer, at arbejdstagerens indberettede skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan anerkendes som skattefri.

I afgørelsen (Ugeskrift for Retsvæsen 2019.1630 V) stadfæster Landsretten dommen fra Byretten, hvor arbejdsgiveren blev dømt til at betale arbejdstagerens tab ved, at SKAT opkrævede skat af det beløb, som tidligere i ansættelsen var blevet indberettet som skattefri kørselsgodtgørelse.

Det centrale element i sagen er arbejdsgiverens kontrolforpligtelse i forhold til arbejdstagerens indleverede kørebøger.

Det står efter dommen helt klart, at risikoen for, at kørebøgernes indhold er korrekt, påhviler arbejdsgiveren. Det står også klart, at en stikprøvevis foretaget kontrol af revisionen i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet ikke er tilstrækkeligt til at fratage dig som arbejdsgiver et erstatningsansvar overfor dine medarbejdere som følge af manglende skattemæssig godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse.

Juridiske grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Efter Ligningslovens regler kan en arbejdstager, som benytter sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser.

Sagen vedrørte arbejdstagerens kørsel i arbejdsgiverens tjeneste i årene 2014 og 2015.

I henhold til den gældende bekendtgørelse på området er det således, at udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det opremses temmelig detaljeret, hvad der bogføringsmæssigt ligger i udførelsen af kontrollen af dokumentationen, bl.a. præcis angivelse af chaufførens identitet, kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af kørte kilometer, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen. I daglig tale betegnes disse oplysninger som arbejdstagerens kørebog.

Sagens fakta

I praksis forekommer det ganske ofte, at ikke alle oplysningerne indhentes af arbejdsgiveren eller afleveres korrekt af arbejdstageren. Dette fører logisk til, at der sker opgørelse og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse på et lemfældigt grundlag eller ud fra nogle ”bruttobetragtninger” fra arbejdsgiverens side. Det kan vise sig at være en dyr fejltagelse at begå.

I 2017 meddelte SKAT arbejdstageren, at man ikke ville anerkende de udbetalte skattefrie godtgørelser til byggelederen for 2014 og 2015. Efter en gennemgang af kørebogen, dokumentation for brobizz-træk og en redegørelse fra selskabets revisor om kontrolforanstaltningerne i virksomheden, anså SKAT samtlige af udbetalingerne som skattepligtige indkomstbeløb, der skulle henføres til den personlige indkomst.

Efter lidt korrektioner af fejl i opgørelserne, som SKAT anerkendte, fik arbejdstageren tilkendt et mindre fradrag efter reglerne om befordringsfradrag i Ligningsloven. Herefter var der stadig et temmelig stort restbeløb tilbage, som arbejdstageren stævnede arbejdsgiveren for betaling af.

Dommens nærmere indhold

Dommen efterlader ingen tvivl om, at der var rod i opgørelserne fra arbejdstagerens side. Omvendt var der ingen effektiv kontrol fra arbejdsgiveren, som mere eller mindre blindt godkendte de fremlagte kørebøger. Arbejdsgiverens revisor, der formentlig havde siddet lidt uroligt på sin stol under sin forklaring for retten, kunne forklare, at han ikke anså en minutiøs kontrol med kørebøger for nødvendig, og at han oprindeligt havde instrueret arbejdsgiveren i, hvorledes der skal udøves kontrol med kørebøger.

I præmisserne fastslår Landsretten klart, at arbejdsgiverens manglende opfyldelse af den gældende bekendtgørelse alene var årsag til SKAT’s afgørelse. De fejl, som arbejdstageren begik i sine kørebøger, ville være blevet opdaget, såfremt der havde været udført en ”effektiv kontrol”.

Konsekvenserne af dommen

Med denne afgørelse står det klart, at der ikke – hvis man formentlig ser bort fra svigstilfælde eller lignende – er nogen undskyldning for en arbejdsgiver for ikke at gennemføre en grundig og effektiv kontrol af medarbejdernes kørebøger. 

Det må antages, at der stilles ret høje krav til kontrollen. F.eks. vil der ikke blive set mildt på uoverensstemmelser mellem kilometerantal og indberettede beløb, ligesom kilometerne skal passe sammen med den rute, der er angivet. Det er heller ikke smart, hvis der er trukket på bro-bizzen en dag, hvor man efter kørebogens indhold kørte rundt i Vendsyssel.

Er kontrollen utilstrækkelig, må arbejdsgiveren tåle, at der skal indbetales et erstatningsbeløb til lønmodtageren som udgangspunkt svarende til den skat, der skal beregnes af de udbetalte og indtil da skattefrie beløb. Lønmodtageren har givetvis efter erstatningsreglerne tabsbegrænsningspligt, men der bliver ikke reduceret i erstatningen ud fra egen skylds-betragtninger uanset, at kørebogen ikke har været fejlfri. Det er således arbejdsgiverens pligt at ”fange” de fejl, der måtte blive begået ved indlevering af kørebogen til bogholderiet.

For arbejdstageren opnår denne ved dommen en retsstilling, som svarer til, at godtgørelsen havde været skattefri hele tiden. Efter surrogatprincippet udløser erstatningsbeløbet ingen yderligere skat. For arbejdsgiveren er der tale om en forøget lønomkostning, der dog kan fradrages som en driftsudgift.

Har du spørgsmål til dommen eller til reglerne om kørselsgodtgørelse eller kørselsfradrag i øvrigt, så kontakt gerne en af vores specialister.